Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København

Vi er lige flyttet ud til de nye bygninger på Bispebjerg Hospital, og derfor skal vi opnormere med plejepersonale og vi søger dygtige sygeplejersker

Vi søger sygeplejersker i blandede vagter eller med mulighed for fortrinsvis aftenvagt.

Vi søger dig, der er nysgerrig på den psykiatriske patient og som vil gøre en forskel for mennesker i dyb krise.  

B2 er et intensivt psykiatrisk afsnit med plads til 16 patienter. Vores afsnit er helt nybygget, og vi har rigtig mange gode faciliteter som f.eks. sanserum og træningsrum.

Der er mange personaler, der er fulgt med fra vores gamle afsnit på Frederiksberg Hospital, men da vi har flere patienter på B2, mangler vi dig, der har lyst til at være med til at præge vores nye afsnit.

Vi er en blanding af sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter, hvoraf der er nogen med mange års erfaring, og nogle der er nyuddannede, og vi løser opgaverne i fællesskab. Det giver en god dynamik, hvor vi er rigtigt gode til at bruge hinandens kompetencer. Du får en ledelse, der sørger for at sætte netop dine styrker i spil. Du vil få en grundig introduktion til specialet og afsnittet.

Som vores nye kollega på afsnit B2 kommer du til at løse komplekse arbejdsopgaver og bruge hele paletten indenfor sygeplejen.  

”Som ny på C270W følte jeg mig velkommen og ønsket fra første dag. Personalet er bevidst og respektfuldt omkring rollen som nyansat, så man kan tilpasse sig i eget tempo.”  - Casper, sygeplejerske. 
 

Hvad skal du lave? 
Sammen med dine kommende kolleger modtager du patienter med forskellige psykiatriske diagnoser. Vores patienter er indlagt fra få dage til flere måneder.  

Som kontaktperson er du med til at støtte patienten i recovery-processen. Du bliver ansvarshavende sygeplejerske i vagter og weekender. 

Konkret bliver nogle af dine vigtigste opgaver at: 

  • være med til at opbygge en god og personlig relation til patienterne. 
  • deltage aktivt i at udvikle aktiviteter i samarbejde med patienterne. 
  • arbejde ud fra en kognitiv miljøterapeutisk tilgang i hverdagen. 
  • være med til at nedbringe brugen af tvang og bæltefikseringer. 
  • være med til at uddanne og vejlede social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejestuderende i klinikken. 

 
Hvem er du? 

  • Du er autoriseret sygeplejerske – og har gerne psykiatrisk erfaring, men hvis du er nyuddannet, er du velkommen til også at søge stillingen.
  • Du kan bevare overblikket. Vi arbejder med en kompleks patientgruppe, så det er vigtigt, at du er ansvarsfuld, rummelig og kan bevare overblikket i akutte situationer. 
  • Du trives i et miljø, hvor to dage aldrig er ens, og du ikke ved, hvad du møder ind til.  
  • Du bruger deeskalerende kommunikation og har et stort fokus på nedbringelse af tvang  samt bidrager til at styrke medinddragelse og samarbejdet med pårørende. 

 
Hvorfor skal du søge job hos os? 
Du bliver en del af et velfungerende afsnit med høj patienttilfredshed. Det har vi blandt andet på grund af et godt arbejdsmiljø, hvor vi ser det som en styrke at bede om hjælp.  

Derudover får du: 

  • Grundig introduktion med mentor, løbende undervisning og fast ugentlig supervision af en psykolog. Du kommer på relevante kurser blandt andet i konflikthåndering.  
  • Udvikling til den enkelte. Vi har implementeret kognitiv miljøterapi på afsnittet, og vi har alle været på kursus – og det kommer du også.   
  • En leder med en åben og lyttende hands-on stil,der er med til forstuegang, går med i plejen og derfor ved hvad, der rører sig i afsnittet.  
  • Et sikkert arbejdsmiljø. Sikkerhed er for os et spørgsmål om gensidighed, forudsigelighed og samarbejde. Vi prioriterer altid vores sikkerhed meget højt og har stort fokus på, at personalet har de rette ressourcer til at løse opgaverne. Vi laver altid en defusion efter en akut situation, hvor vi taler situationen igennem. 

 
Velkommen indenfor hos B2
Du bliver en del af et tværfagligt team. Vi er i gang med at implementere Safewards, og vi arbejder med forbedringstavle. 


Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er i blandede vagter med vagt hver anden weekend. Vi har faste nattevagter, så det er kun ganske få nattevagter, der skal dækkes.   

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Ansættelsesdatoen aftaler vi sammen. 
 

Mere information 
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil komme forbi til en kop kaffe, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Caroline Gill på 22411197 eller anne.charlotte.caroline.gill@regionh.dk
  

Søg stillingen via link senest den 18. maj 2026
Vi indkalder løbende til samtale. 
 

Om Psykiatrisk Center København 
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Anne Charlotte C Fonsman Gill
    anne.charlotte.caroline.gill@regionh.dk
  • Adresse
    Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    268377
  • Quick-nr.
    490975
  • Indrykningsdato
    29-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København
  • Kontaktperson
    Anne Charlotte C Fonsman Gill
    anne.charlotte.caroline.gill@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    268377
  • Quick-nr.
    490975
  • Indrykningsdato
    29-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Bispebjerg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
24-04-2026

Ansøgningsfrist
18-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Erfaren operationssygeplejerske med klinisk vejleder uddannelse søges til vores akutte operationsafsnit OP 4, Herlev matriklen

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
15-04-2026

Ansøgningsfrist
29-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til den ambulante psykiatri på Østerbro

Psykiatrisk Center København  |  Strandboulevarden 96, 2100 København
Sygeplejerske

Opslået
27-04-2026

Ansøgningsfrist
17-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller jordemoder til Barselsgangen

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
28-04-2026

Ansøgningsfrist
18-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist til dobbeltdiagnoseafsnit omsluttet af flot natur og med fokus på høj faglig kvalitet

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Bidstrup alle 44, 4000 Roskilde
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
10-04-2026

Ansøgningsfrist
03-05-2026