Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg

Kære sygeplejerske, vil du arbejde i dagtimerne med weekend vagt hver 6. uge i et specialiseret team for patienter med bipolar affektiv sindslidelse? Så har vi stillingen til dig på Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse

I vores KAG Bipolar FACT-team bliver du en del af et center, der prioriterer faglig udvikling og arbejdsglæde. Vores hverdag er præget af godt sammenhold, tæt tværfaglig sparring og højt til loftet. Vi søger en sygeplejerske til en fastansættelse.
 

Hvad skal du lave?
Du bliver primærbehandler for patienter med bipolar affektiv sindslidelse. Behandlingsforløbene er af kortere eller længere varighed og involverer ambulante samtaler, hjemmebesøg, udebesøg og netværksmøder. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde.

Desuden bliver nogle af dine arbejdsopgaver:

  • Medicinadministration
  • Dokumentation og oplæg til behandlingsplaner 
  • Udekørende funktion som led i FACT
  • Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejde
  • Undervisningsopgaver for patienter, pårørende og studerende, herunder psykoedukationshold
  • Tværsektorielt samarbejde med bl.a. kommunen og misbrugscentre etc.
     

Om os
Teamet vokser og har derfor brug for nye kræfter.

Vi er et tværfagligt team på 15 ansatte bestående af psykiater, socialrådgiver, recoverymentor, ergoterapeuter og sygeplejersker med god aldersspredning og faglige kompetencer.

Vi nyder godt af et velsmurt arbejdsmiljø, hvor der er tid til både faglig sparring og socialt samspil i form af fælles frokost, fredagshygge og grin i hverdagen.

Vores team er specialiseret i behandling af patienter med bipolar affektiv sindslidelse og en del af den nye KAG struktur (klinisk akademisk gruppe), der har til formål, at binde forskning og klinik tættere sammen.

Hjørnestenene i vores behandling består af individuelle samtaler af støttende eller vejledende karakter, medicinsk behandling og manualiseret psykoedukation, som vi selv tilrettelægger og afholder i ambulatoriet.

Vi har et tæt samarbejde med Ambulatoriet for Affektive Lidelser og to gange årligt afholdes fælles temadage, hvor ny viden indenfor specialet introduceres.

Vi arbejder under F-ACT-modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), hvis metode tilbyder fleksibel psykiatrisk behandling til borgere med komplekse psykiatriske lidelser. Tilgangen bygger på høj faglighed, recovery, brugerdeltagelse, rehabilitering og tværfaglighed.

Du bliver en del af et stort ambulatorium med omkring 65 medarbejdere, herunder en gruppe på ca. 20 sygeplejersker, der prioriterer sparring og godt sammenhold.
 

Hvem er du?
Du er sygeplejerske, gerne med psykiatrisk erfaring – enten fra primær sektor eller hospitalsbaseret. Der vil blive tale om specifik kompetenceudvikling, i forhold til målgruppen.

Du trives både med selvstændigt arbejde samt at indgå i et team, hvor vi er fælles om patienterne.
 

Gode grunde til at søge stillingen hos os:

  • Du bliver klædt godt på fra start med en mentor i teamet og et skræddersyet oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
  • Du bliver en del af et team hvor der er høj trivsel, tillid, humor og fleksibilitet.
  • Du ønsker faste arbejdstider på hverdage i dagtimerne, i et velfungerende team.
  • Der er mulighed for kurser og videreuddannelse
  • Du ønsker specialisering


Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2026 eller snarest derefter.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med arbejdstid i dagtimerne mandag til fredag. Derudover indgår du i vagtarbejde lørdag og søndag hver sjette uge på et intensivt afsnit i nærheden af ambulatoriet.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
 

Har vi fanget din interesse?
Så send os din ansøgning via linket her på siden.
Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at ringe til afsnitsleder Anna Peltz Nissen på 2383 4230.

Ansøgningsfrist den 18. maj 2026.
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 20. maj.

 

Om Psykiatrisk Center København 
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Anna Peltz Peltz Nissen
    anna.peltz.nissen@regionh.dk
  • Adresse
    Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268424
  • Quick-nr.
    491108
  • Indrykningsdato
    01-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Anna Peltz Peltz Nissen
    anna.peltz.nissen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268424
  • Quick-nr.
    491108
  • Indrykningsdato
    01-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kære sygeplejerske - Vi søger en ny kollega primært til nattevagter

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Sygeplejerske

Opslået
24-04-2026

Ansøgningsfrist
08-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til udredningsafsnit 2421 i Hillerød, Psykiatrisk Center Nordsjælland

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
30-03-2026

Ansøgningsfrist
01-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til specialiseret dobbeltdiagnosebehandling –– bliv en del af et fagligt stærkt ambulatorium

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
30-04-2026

Ansøgningsfrist
21-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi er lige flyttet ud til de nye bygninger på Bispebjerg Hospital, og derfor skal vi opnormere med plejepersonale og vi søger dygtige sygeplejersker

Psykiatrisk Center København  |  Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
29-04-2026

Ansøgningsfrist
18-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Operationssygeplejerske til neurokirurgi på Rigshospitalet, Blegdamsvej

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2026

Ansøgningsfrist
08-05-2026