Region Nordjylland

Region Nordjylland

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Sygeplejerske til Sengeafsnit for Nyremedicin og Reumatologi, Aalborg Universitetshospital

Selvfølgelig har vi travlt - præcis som alle andre. Men vigtigst af alt – vi har fantastiske kollegaer, fokus på trivsel, mulighed for specialisering, faglig udvikling og ikke mindst stærk tværfagligt samarbejde. Har du lyst til at blive en del af en afdeling, hvor vi har gang i en hel række af positive, spændende og udviklende tiltag.  Vi har i 2025 implementeret primærpleje og ud over at have fuldt fokus på at falde til Hospitalsbyen, hvor vi er flyttet ind i marts, så arbejder vi i videre med etablering af supervisionsgrupper og udvikling af de tværgående funktioner med vores Nyremedicinsk Ambulatorium.

 

Gør en forskel sammen med os:

Vi er et specialiseret Sengeafsnit inden for både Nefrologi og Reumatologi - særligt P-dialyse er unik for netop vores afsnit. Foruden specialisering har vi også en bred almen medicinsk viden. Som sygeplejerske hos os er du med til at løse mange forskellige og komplekse sygeplejefaglige opgaver i forbindelse med udredning og behandling af vores patienter. Og du skal ligesom os drives af det gode samarbejde med patienter og pårørende.

Vi har et stort fokus på at udvikle det palliative tilbud til nyremedicinske patienter. Det betyder, at vi holder obligatoriske undervisningsdage og netop har etableret en egentlige palliative plads. Så brænder du for dette område eller har erfaring med det, så er det måske nu, at du skal sende din ansøgning.

Vores kerneopgave er at skabe gode, sikre og effektive patientforløb. For at sikre dette lægger vi stor vægt på udvikling både individuelt og samlet som personalegruppe – ligesom vi værner om et godt arbejdsmiljø.

I afsnittet er der en sygeplejerske med ansvar for udvikling og undervisning af det fastansatte personale, og for uddannelsessøgende. Til at understøtte uddannelsesfunktionen, er der kliniske vejledere.

Endelig har vi et naturligt samarbejde med de øvrige afsnit i Nyremedicinsk Afdeling og Reumatologisk Afdeling, som vi modtager og afleverer patienter fra og til.

 

Vi tilbyder:

At arbejder hos os betyder en spændende, udfordrende og uforudsigelig hverdag med masser af ansvar og fleksibilitet i jobbet. Opgaverne giver mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi er et hold af engagerede sygeplejersker og SSA, hvor nogle er nyuddannede og andre har mange års erfaring. Vi lægger vægt på høj faglighed, tværfaglighed og godt kollegialt samarbejde. Ligesom vi væger et godt arbejdsmiljø præget af muligheder for indflydelse, gensidig tillid og dialog.

Vi tilbyder et fagligt miljø, som kontinuerligt er under udvikling, og hvor der er mulighed for at fordybe sig i enten Nefrologi eller Reumatologi. Derudover en grundlæggende viden i den almen medicinske patient samt kendskab til det andet speciale.

Vi glæder os altid til at møde nye kollegaer, og tager godt imod dig når du kommer. Som vores nye kollega følger du et skræddersyet oplæringsforløb. Ligeledes deltager alle nyuddannede sygeplejersker i ”Godt fra Start” kurserne.

Vi er også interesseret i at høre fra dig, hvis du kunne have lyst til en stilling i tværgående funktion. Så kan du ringe til Lisa og høre mere om mulighederne for det.

 

Om dig:

Du brænder for den gode patientkontakt- og er med på at prioritere en klinisk sygepleje, som er funderet i Fundamentals of Care.

Du har lyst til at arbejde med bedst mulig modtagelse, pleje og behandling af nyremedicinske- og reumatologiske patienter i en travl hverdag.

Du er selvstændig og ansvarsfuld. Samtidig med at du tør spørger kollegaer om hjælp og råd - det er med til at udvikle os.

Du har en positiv indstilling til samarbejde, samt evner at indgå i tæt tvær- som monofagligt samarbejde.

Du tager initiativ og ser muligheder frem for begrænsninger.

Du har mod på nye faglige udfordringer, og på at tage aktivt del i udviklingen i afdelingen.

Du bidrager til et godt arbejdsmiljø, blandt andet ved samarbejde, da vi tror på “sammen når vi længst”.

Du har sans for humor, da vi er humørfyldte og elsker et godt grin.

Vi ser meget gerne både nyuddannede og garvede sygeplejersker blandt ansøgerne - for vi har plads til begge dele og hjælper dig selvfølgelig godt videre fra det udgangspunkt du kommer med.

Aktuelt arbejder vi som resten af hospitalet også med tværgående ansættelser. Der vil således på sigt være mulighed for at arbejde i ambulante funktioner i enten reumatologisk eller nyremedicinsk regi.

Måske har du særlig viden omkring palliation, så hører vi som sagt meget gerne fra dig.

Aktuelt er vi på udkig efter dig, der har dansk autorisation. Stillingen kan således ikke besættes som en evalueringsansættelse.

Er du indstillet på nattevagter- Så bliver vi ekstra glade.

 

Det praktiske:

Arbejdstid: Vi tilbyder fuldtid. Stillingen er på 37 timer/uge med skiftende vagter. Hvis andet timeantal ønskes, er dette også muligt. Vi arbejder 4 weekender over 12 uger og tilstræber en kombination af dag/aftenvagter eller dag/nattevagter på 8 vagter over 4 uger. Du har medindflydelse på vagtplanen, således din vagtplan kan tilpasses dine behov. Vi bliver dog særligt glad, hvis du er klar på nattevagter.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.

Har du spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at henvende dig til Klinik afsnitskoordinerende sygeplejersker Marie-Louise Müller/Katrine Bjørnlund, tlf. 97663701 eller Chefsygeplejerske Lisa Lauritsen, tlf. 22289675.

Ansøgningsfrist: 21/5-2026. Vi afholder løbende kvalificerede ansættelsessamtaler, så skynd dig at sende din ansøgning afsted.

Ansættelse 1/7-2026 eller efter nærmere aftale.

Vi vil også gerne vise dig afsnittet – hvis du ønsker dette.

 

Mere om os:

Vi undersøger og behandler patienter, som er indlagt med henblik på udredning og behandling af nyremedicinske/ reumatologiske sygdomme samt almene medicinske sygdomme. Vi har 17 senge tilsammen i de to specialer fordelt med 11 nyremedicinske patienter og 6 reumatologiske patienter. Du kan læse mere om afsnittet her https://aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/nyremedicinsk-afdeling/afsnit/nyremedicinsk-sengeafdeling-8oe.

 

Om Region Nordjylland:

Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

 

 

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lisa Nørgaard Lauritsen
    lnl@rn.dk
    20663551
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    143772
  • Quick-nr.
    491231
  • Indrykningsdato
    05-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lisa Nørgaard Lauritsen
    lnl@rn.dk
    20663551
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    143772
  • Quick-nr.
    491231
  • Indrykningsdato
    05-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Hjerte-og Lungekirurgisk Sengeafsnit søger sygeplejersker

Aalborg Universitetshospital  |  Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Sygeplejerske

Opslået
16-04-2026

Ansøgningsfrist
31-05-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Operationssygeplejerske søges til Plastik- og Brystkirurgisk Afsnit

Aalborg Universitetshospital  |  Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Sygeplejerske

Opslået
04-05-2026

Ansøgningsfrist
21-05-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske søges til Dialysen

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
23-04-2026

Ansøgningsfrist
14-06-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejersker til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Hjørring

Aalborg Universitetshospital  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Sygeplejerske

Opslået
09-04-2026

Ansøgningsfrist
10-05-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Medicinsk og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit (MO3) i Thisted

Aalborg Universitetshospital  |  Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Sygeplejerske

Opslået
30-04-2026

Ansøgningsfrist
20-05-2026