ADA Klinik for voksne med spiseforstyrrelser
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Psykolog til fast stilling i Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, ADA, AUH
Er du psykolog med mod på faglige udfordringer og meningsfuldt arbejde? Ønsker du at udvikle og anvende dine kompetencer i et psykoterapeutisk og tværfagligt behandlerteam?
Så er psykiatrisk klinik for spiseforstyrrelser måske noget for dig.
Velkommen til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser.
I Psykiatrisk klinik for voksne med Spiseforstyrrelser bliver du en del af et team, der varetager den hospitalsbaserede ambulante udredning og behandling af moderat til svær anoreksi og bulimi. Derudover har vi et projektbaseret behandlingstilbud til patienter med moderat til svær BED.
Vi består af et ambulatorie fordelt på to matrikler, med et stort team i Skejby og et mindre i Gødstrup. Du vil som psykolog blive tilknyttet teamet i Skejby men dage i Gødstrup må forventes.
Du vil som psykolog varetage både udredning og behandling af spiseforstyrrelser. Vores behandling er ofte langvarig og foregår som en kombination af individuelle samtaler og gruppebehandling. Du vil som primær behandler varetage de individuelle samtaler, hvor der særligt i starten af behandlingsforløbet fokuseres på støttende terapi og på symptommestring, herunder normalisering af spisning samt vægtindhentning.
Vi er en personalegruppe, der er bredt tværfagligt sammensat med både psykologer, distriktssygeplejersker, læger, fysioterapeut, diætister, socialrådgivere, ergoterapeut og sekretærer. Du vil som psykolog hos os, skulle arbejde tæt med afsnittets andre faggrupper.
Ligeledes vil du skulle samarbejde med psykiatriens øvrige afsnit samt eksterne samarbejdspartnere.
Vi har høj faglig standard og er løbende optaget af at udvikle vores behandling og kvalitetssikre vores arbejde. Vi ønsker en ny psykolog kollega, som er med til at understøtte det.
Ønskede kvalifikationer:
- Gerne psykolog med praksisuddannelse / klinisk psykolog.
- Du har psykoterapeutisk erfaring.
- Du har interesse for komplekse problemstillinger.
- Du kan arbejde selvstændigt men også i et tværfagligt fællesskab.
- Du er fleksibel, har gode samarbejdsevner og et godt overblik.
- Du har psykiatrisk erfaring.
- Du har erfaring med udredning og behandling af spiseforstyrrelser.
Vi kan tilbyde dig
- En fagligt udfordrende og spændende stilling i et godt arbejdsmiljø.
- Mulighed for at arbejde psykoterapeutisk med en spændende patientgruppe.
- Mulighed for at arbejde med individuel terapi og eventuelt gruppeterapi.
- Et tæt samarbejde med det tværfaglige behandlerteam omkring udrednings- og behandlingsopgaverne.
- At blive en del af en psykologgruppe i kontinuerlig udvikling med fokus på monofaglig udvikling, sparring og supervision.
- At blive en del af et godt arbejdsmiljø med ledelsesmæssigt fokus på balance mellem arbejdsopgaver og arbejdstid.
- Introduktionsprogram samt mentorordning
Stillingen er på 37 timer og er til besættelse 1. august 2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
Har vi vakt din interesse?
Så send din ansøgning, CV, dokumentation af faglige kompetencer m.m. via linket her på siden.
Ansøgningsfrist: d.15. maj 2026
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt d. 22. maj 2026.
Ønsker du at vide mere om stillingen og ambulatoriet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Seerup, tlf. 5143 1640 mette.seerup@ps.rm.dk.
Du kan læse mere om psykiatrisk klinik for spiseforstyrrelser voksne på vores hjemmeside
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og gældende autorisationsbevis. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Mette Seerup
Mette.Seerup@psykiatrien.rm.dk
5143 1640 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
65007 - Quick-nr.
491248 - Indrykningsdato
05-05-2026 -
Ansøgningsfrist
15-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Mette Seerup
Mette.Seerup@psykiatrien.rm.dk
5143 1640 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
65007 - Quick-nr.
491248 - Indrykningsdato
05-05-2026 -
Ansøgningsfrist
15-05-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Psykolog med neuropsykiatrisk viden til fast stilling på Sclerosehospitalet i Ry
Sclerosehospitalet i Ry | Klostervej 136, 8680 Ry, Danmark, 8680 Ry
PsykologOpslået
20-04-2026Ansøgningsfrist
06-05-2026 -
Psykiatri - I Team for Personlighedsforstyrrelser, Klinik Randers søger vi en psykolog med terapeutisk erfaring og/eller specialistuddannelse i psykoterapi
Regionshospitalet Randers | Østervangsvej, 28, 8930 Randers
PsykologOpslået
21-04-2026Ansøgningsfrist
11-05-2026 -
Psykologer til faste stillinger søges til Team for Affektive lidelser - Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
PsykologOpslået
16-04-2026Ansøgningsfrist
10-05-2026 -
Holmstrupgård søger autoriseret psykolog (psykolog med praksisuddannelsen/klinisk psykolog) med viden om og erfaring indenfor børn- og ungdomspsykiatri
Socialområdet | Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
PsykologOpslået
30-04-2026Ansøgningsfrist
17-05-2026 -
To psykologer til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, AUH - Skejby.
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
PsykologOpslået
21-04-2026Ansøgningsfrist
15-05-2026