Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Skadestuevej 1, 2000 Frederiksberg

Sygeplejerske søges til fortrinsvis dagvagtstilling i det affektive speciale

Brænder du for sygeplejen til mennesker med affektive lidelser? Lægger du vægt på høj faglighed og har du lyst til at arbejde i et fagligt udfordrende miljø med komplekse patientforløb? Så er det dig vi søger til vores team.
 

Det bliver du en del af
Afsnit 6111 (fra maj 2026: D3) er et åbent psykiatrisk sengeafsnit med speciale indenfor de affektive lidelser. Vi behandler patienter med diagnoserne: Bipolaritet, depression, angst, dobbeltdiagnoser og personlighedsforstyrrelser. Vi modtager der ud over mange mennesker, der bliver indlagt til diagnostisk afklaring.

I midten af maj flytter vi til nyrenoverede lokaler på Frederiksberg Hospital. Her får vi plads til 15 patienter. Vores normering er 4-5 i fremmøde i DV, og 3 i fremmøde om AV, og 2 om natten, samt en trisse, som har ansvaret for de 4 afdelinger, som vi kommer til at ligge sammen med.

Vi arbejder i et fagligt udfordrende miljø med komplekse patientforløb i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgiver.

Vi samarbejder med Kompetencecentret for Affektive Lidelser, samt F-ACT og de psykoterapeutiske ambulatorier i København og på Frederiksberg. Samt de kommunale behandlingstilbud. Vi har også et tæt samarbejde med forskningsenheden i Psykiatrisk Center København.

Vi modtager løbende både studerende og elever som vi ønsker at skabe et solidt læringsmiljø for. Vi prioriterer at få inddraget de studerende i behandlingsforløbene, med målet om at de får en positiv oplevelse, samt et godt indblik i de affektive diagnoser og behandling til denne gruppe patienter.
 

Hvordan arbejder vi?
Vores sygepleje er baseret på et velunderbygget kontaktpersonssystem. Vi arbejder med koordinerende- og sekundære kontaktpersoner.
Derudover arbejder vi målrettet ud fra patientplaner, som er udarbejdet sammen med patienten, og som rummer patientens behov, ønsker og mål under indlæggelsen hos os. Sygeplejen er recovery orienteret og tager udgangspunkt i principperne i den kognitive adfærdsterapi.
Vi har meget fokus på relationsarbejdet, som har stor betydning for samarbejdet med vores patienter, og har fokus på patientinddragelse, så patienterne hele tiden er orienteret om hvor de er i forløbet. Yderligere inddrager vi de pårørende, i det omfang patienterne ønsker det, i behandlingsforløbet.
De pårørende har en centralrolle i støtten til patienten og er en vigtig ressource i behandlingsforløbet. Og i den forbindelse har vi også fokus på de pårørendes behov.
 

Dit arbejde som sygeplejerske hos os omfatter blandt andet:

  • Koordinerende kontaktperson for 2-3 patienter.
  • Herunder inkluderet at man er fast sekundærkontaktperson for 1-2 patienter.
  • Deltagelse i ugentlig fagligreflektion. Og hver anden uge i supervision til at styrke fagligheden.
  • Deltagelse og udvikling af miljøterapi i afdelingen om aftenen.
  • Observere patienternes psykiatriske såvel som somatiske tilstande.
  • Dokumenterer observationer fra vagten på dine tildelte patienter.


Hvorfor skal du søge jobbet hos os?
Du vil blive en del af et anerkendt specialeafsnit. Du vil få medindflydelse på den fagligeudvikling i afsnittet, og du vil have stor indflydelse på strukturering og planlægning af dit eget arbejde.

Vi tilbyder dig en grundig introduktion og oplæring i specialet, understøttet ved hjælp af vores mentor ordning. Og vi prioriterer sikkerheden for patienter og personale højt.

Du vil få fagligt engagerede ledere og kollegaer. Vi er et team på 25 medarbejdere fordelt på sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Hos os får du et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til latter, tårer og tid til faglig fordybelse.

Hver anden uge er der mulighed for at deltage i supervision med vores specialepsykolog og resten af teamet.
 

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har lyst til at bidrage med din viden, nysgerrighed og kompetencer, og ønsker at videreudvikle din faglighed.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har autorisation som sygeplejerske
  • Er en holdspiller
  • Er et nysgerrigt og åbent menneske


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse fra 1. juni 2026.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
 

Ansættelsesprocedure
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Charlotte Giolbas på 36647149/47 eller charlotte.giolbas@regionh.dk for yderligere informationer.

Søg stillingen via linket her på siden senest den 25. maj 2026.
Send din motiverede ansøgning samt CV og relevante dokumenter.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.
 

Om Psykiatrisk Center København 
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center København ’her’ eller om Psykiatri i Region Hovedstaden som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Charlotte Giolbas
    charlotte.giolbas@regionh.dk
  • Adresse
    Skadestuevej 1, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    268418
  • Quick-nr.
    491435
  • Indrykningsdato
    07-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Skadestuevej 1, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Charlotte Giolbas
    charlotte.giolbas@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    268418
  • Quick-nr.
    491435
  • Indrykningsdato
    07-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske og søger et job med stærk faglighed, fællesskab og mening? Så bliv en del af Afsnit 8 på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 8, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
29-04-2026

Ansøgningsfrist
17-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist til lukket retspsykiatrisk afsnit C2 på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
07-05-2026

Ansøgningsfrist
27-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du gøre en forskel for patienter med stroke?

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
04-05-2026

Ansøgningsfrist
20-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til specialafsnit for hjerneskader - med stærkt introduktionsprogram og enestående rammer

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
22-01-2026

Ansøgningsfrist
30-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du udvikle din karriere i kardiologi? Erfaren sygeplejerske søges til Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg hospital!

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
15-04-2026

Ansøgningsfrist
11-05-2026