Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Sydvestvej 102, 2600 Glostrup

Afsnitsledende specialpsykolog med interesse for ledelse, udvikling og drift til Ambulatorie for unge i Glostrup, B299

Har du lyst til at være en central aktør i udviklingen af vores afdelings behandlingsindsatser? Har du ambitioner om at indgå i en organisation, hvor vi arbejder dialogbaseret og vægter faglighed højt, samtidig med respekt for, at der skal være balance mellem arbejde og privatliv? Så er det måske dig, vi leder efter.
 

Velkommen indenfor hos B299
Afsnittet består af et stort ambulatorium med lidt over 40 engagerede medarbejdere.

Personalegruppen er tværfaglig og består af sygeplejersker, læger, psykologer, socialrådgivere samt et sekretariat.

Vi er et ambulatorium for større børn og unge, men tager primært patienter ind i alderen 14-17 år. Vi varetager udredning og behandling af patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser, såsom ADHD, autisme, angst, tvangslidelser, depressioner og psykose.

Hos os træder du ind i et afsnit med højt til loftet, som favner bredt. Vi keder os ikke og vi sørger for at have tid til at hjælpe hinanden. Trods travlhed har vi en dejlig og uformel kollegial omgangstone. I frokoststuen er der højt humør og plads til sjove historier.

Vi løfter i flok for at skabe et velfungerende afsnit med effektiv og god behandling af vores børn og unge. Opgaverne løses med høj grad af selvstændighed, men der er rig mulighed for faglig sparring.

Vi vægter faglighed, udvikling, samarbejde, fleksibilitet og arbejdsmiljø meget højt, under hensyntagen til at den daglige drift af et stort ambulatorium skal kunne fungere.
 

Din rolle og dine ansvarsområder
Som afsnitsledende specialpsykolog i ambulatoriet vil du få en afgørende rolle i både den overordnede faglige ledelse og den daglige drift.
B299 har eksisteret siden 2022 og har gennemgået en enorm udvikling, hvor der er blevet ansat mange dygtige behandlere, opnået solid erfaring inden for bred diagnosticering af
komplekse psykiatriske lidelser og udviklingsforstyrrelse og der udvides løbende med nye behandlingstilbud. Der er netop fokus på videreudvikling og dygtiggørelse i forhold til faglighed, tilbud og samarbejde både internt og eksternt i organisationen, men også et stort fokus på forsat at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø og trivsel for hele afsnittet.

Hos os er vi en trio-ledelse, som består af en oversygeplejerske, en afsnitsledende psykolog (måske er det dig?) og en afsnitsledende overlæge. Den afsnitsledende overlægestilling er aktuelt ikke besat.

Du kommer altså til at dele ledelsesansvaret med 2 andre gode kollegaer.

Dine opgaver kommer til at bestå af følgende ledelsesområder:

Personaleledelse
Din fornemmeste opgave bliver at støtte og udvikle den enkelte såvel som den samlede personalegruppe i at løfte kerneopgaven og samtidig sikre trivslen på afsnittet.

Du er åben for samspillet i medarbejdergruppen og skaber trivsel og et godt arbejdsmiljø gennem åbenhed og tillid.

Faglig ledelse
Du, oversygeplejersken og den afsnitsledende overlæge skal sikre, at medarbejderne- uanset faggruppe- har de rette kompetencer og at faglige retningslinjer og vejledninger følges.

Driftsledelse
Du skal være med til at sikre driften, så udrednings- og behandlingsretten overholdes for vores patienter. Herunder i samarbejde med sekretærerne at finde løsninger på patient tider og booking af patientforløb.

Du vil få til opgave at kapacitetsstyre og løbende tilpasse medarbejdernes ugeplaner på baggrund af henvisningstal.

Vi arbejder med forbedringskultur. Du skal kunne motivere og udvikle en kultur, hvor medarbejderne aktivt deltager og inddrages i forbedringsarbejdet.

Strategisk ledelse
Du vil sammen med afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske sikre, at hospitalets og centerets strategier omsættes til konkret virkelighed i afsnittet. I samarbejde med afdelingens øvrige ledere vil du deltage i den strategiske ledelse af hele det ambulante tilbud i regionen.

Du vil indenfor alle ledelsesområder kunne få sparring og god støtte hos afdelingsledelsen, som du også refererer til.
 

Vi tilbyder
Introduktionsprogram skræddersyet til dig: Du vil få et grundigt introduktionsprogram, der er tilrettelagt ud fra din erfaring og dine kompetencer. Ligeledes får du tilknyttet en mentor.

Udvikling til dig: Vi sørger løbende for, at du er godt klædt på til at varetage ledelsesopgaven.

Du vil dagligt kunne sparre med den øvrige ledelse i afsnittet og du vil blive en del af en erfaren ledergruppe, der sparrer på tværs.

Et afsnit med fagligt dedikerede medarbejdere: Du møder fagligt dygtige, motiverede og samarbejdende medarbejdere i din hverdag.
 

Dine kvalifikationer og kompetencer
Du har autorisation som specialpsykolog, og optimalt har du både ledelses- og børne/ungdomspsykiatrisk erfaring, men vi er opmærksomme på, at den rette kandidat til jobbet kan komme med en anden baggrund.

Du er handlekraftig og struktureret i udførelsen af dit arbejde, og er ikke bange for at tage nødvendige beslutninger.

Du har flair for overblik, struktur og organisering. Med din gode situationsfornemmelse vurderer du, hvornår der skal træffes beslutninger, og hvornår der er behov for empati og omsorg.

Du har et balanceret fokus på faglig udvikling, arbejdsmiljø og den daglige drift af ambulatoriet.

Du er nysgerrig på forandrings- og forbedringsindsatser, og du bidrager med kreativitet og vedholdenhed. Desuden formår du at ”oversætte” forandringer for medarbejderne.

Du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner. Du er en god samarbejds- og sparringspartner, der er diplomatisk og respektfuld i din kommunikation, og du evner og har lyst til at arbejde tværfagligt.
 

Løn og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du starter pr. 1. juli 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist er d. 22.5.26.
Samtalerne forventes afholdt onsdag d.  27.5.26 og løbende.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

I henhold til gældende lovkrav skal der ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises anmærkningsfri børneattest.

Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
 

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Rikke Tafdrup på 4017 2283, rikke.tafdrup@regionh.dk eller chefsygeplejerske Henrik Ingemann Andersen på 2141 1850,  henrik.Ingemann.Andersen@regionh.dk


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Henrik Ingemann Andersen
    henrik.ingemann.andersen@regionh.dk
    24411850
  • Adresse
    Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268576
  • Quick-nr.
    491538
  • Indrykningsdato
    08-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Henrik Ingemann Andersen
    henrik.ingemann.andersen@regionh.dk
    24411850
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268576
  • Quick-nr.
    491538
  • Indrykningsdato
    08-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog til Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg på Lygten

Psykiatrisk Center København  |  Lygten 37, 2400 København
Psykolog

Opslået
04-05-2026

Ansøgningsfrist
20-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog til det specialiserede DAT-team på Psykiatrisk Center København

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Strandboulevarden 96, 2100 København
Psykolog

Opslået
29-04-2026

Ansøgningsfrist
13-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk psykolog til ambulant FACT-team, Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
Psykolog

Opslået
23-04-2026

Ansøgningsfrist
10-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Attraktiv psykologstilling i Team for psykoselidelser Psykiatrisk Ambulatorium, Hans Bogbinders Allé

Psykiatrisk Center Amager  |  Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København s
Psykolog

Opslået
04-05-2026

Ansøgningsfrist
25-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialpsykolog søges til team for ADHD og Autisme, Psykoterapeutisk Ambulatorium Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Psykolog & Psykolog med specialfunktion

Opslået
29-04-2026

Ansøgningsfrist
14-05-2026