Region Hovedstaden
Digevej 110, 2300 København
Psykiatrisk Center Amager søger lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator til Akutteam – APH
Vil du være med dér, hvor din indsats virkelig kan mærkes?
Trives du i en hverdag med både menneskelig kontakt, koordinering og administrative opgaver, hvor faglighed og service går hånd i hånd? Så er du måske vores nye kollega.
Hos os, i et skønt team af dygtige sundhedsprofessionelle, får du en central rolle i krydsfeltet mellem administration, service og patientkontakt. Du bliver ofte den første stemme eller det første ansigt, patienter og samarbejdspartnere møder – og du er med til at skabe ro, struktur og et professionelt førstehåndsindtryk.
Om stillingen
Vi søger en engageret og serviceminded lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Akutteamet på Psykiatrisk Center Amager. Stillingen kombinerer opgaver i akutteamet med funktioner inden for information og modtagelse, og du bliver en vigtig del af centerets daglige drift.
Du får en varieret arbejdsdag, hvor du både arbejder med koordinering, registrering og administrative opgaver, samtidig med at du bidrager til et imødekommende og velfungerende patientforløb. Du bliver en vigtig del af samarbejdet omkring patienterne og er med til at sikre, at hverdagen hænger sammen – også når tempoet er højt.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- samarbejde tæt med ledelse, klinikere og sundhedsadministrative kolleger
- bidrage aktivt til udvikling og optimering af arbejdsgange på tværs af funktioner
- koordinere og understøtte administrative opgaver omkring patientforløb
- registrere, ajourføre og afslutte patientforløb i Sundhedsplatformen
- varetage telefonbetjening og kontakt med patienter, pårørende og samarbejdspartnere
- indgå i opgaver i informationen, herunder modtagelse, vejledning og visitation af henvendelser
Stillingen er alsidig og kræver, at du kan prioritere, bevare overblikket og arbejde struktureret – også når dagene er travle og uforudsigelige.
Hvem er vi?
Akutteamet på Psykiatrisk Center Amager varetager akut psykiatrisk vurdering og behandling af patienter med behov for hurtig indsats. Vi arbejder tværfagligt og lægger stor vægt på høj faglig kvalitet, respektfuldt samarbejde og et trygt møde med patienten.
Du bliver en del af et engageret sundhedsadministrativt fællesskab med høj faglighed, stor hjælpsomhed og fokus på trivsel, sparring og videndeling.
Derudover har vi et stærkt socialt fællesskab, hvor vi nyder hinandens selskab – blandt andet til fælles morgenmad og frokost hver uge.
Du bliver også en del af en tværgående sekretærgruppe med både faglige og sociale aktiviteter på tværs af centeret. -og der arrangeres der løbende sociale arrangementer uden for arbejdstid, som vi håber, du har lyst til at deltage i.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- gerne har erfaring fra psykiatrien – men det er ikke et krav
- har kendskab til eller lyst til at lære Sundhedsplatformen og øvrige IT-systemer
- arbejder struktureret og kan bevare ro og overblik i pressede situationer
- er serviceminded, imødekommende og tydelig i din kommunikation
- trives med både administrative opgaver og patientkontakt
- er engageret, nysgerrig og har lyst til at bidrage til udvikling og forbedring af vores arbejdsgange
- Vi håber også, at du kommer med godt humør, energi og lyst til at være en aktiv del af fællesskabet.
Hvad tilbyder vi?
- Et selvstændigt og meningsfuldt job med stor betydning for patientforløbene
- Grundig introduktion og oplæring, så du føler dig tryg i opgaverne
- En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, samarbejde og trivsel
- Mulighed for indflydelse på arbejdsgange og udvikling af funktioner
- Et stærkt sundhedsadministrativt fællesskab på tværs af centeret
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt
Arbejdstiden ligger primært mandag til fredag i tidsrummet kl. 8.00–16.00.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer (HK/Regionerne)
Praktisk information
Kun ansøgere med relevant uddannelse som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator vil komme i betragtning. Der indhentes referencer som led i ansættelsesprocessen.
Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2026 eller snarest derefter.
Er du blevet nysgerrig?
Så kontakt os gerne for at høre mere om stillingen:
- Lægesekretær Pia Corselitze på telefon 31350210
- Administrationschef Rasmus Bremer på telefon 20530306
Ellers send din ansøgning via linket senest den 25. maj 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 27. maj 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager -
Kontaktperson
Pia Bach Bach Corselitze
pia.bach.corselitze@regionh.dk - Adresse
Digevej 110, 2300 København - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
268589 - Quick-nr.
491539 - Indrykningsdato
08-05-2026 -
Ansøgningsfrist
25-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager - Adresse
Digevej 110, 2300 København -
Kontaktperson
Pia Bach Bach Corselitze
pia.bach.corselitze@regionh.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
268589 - Quick-nr.
491539 - Indrykningsdato
08-05-2026 -
Ansøgningsfrist
25-05-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Registreringsansvarlig sekretær søges til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi på Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
29-04-2026Ansøgningsfrist
29-05-2026 -
Lægesekretær/SAK med hjerte for nærvær, omsorg og trygge patientforløb til i reumatologisk ambulatorium, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, RH Glostrup.
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
LægesekretærOpslået
21-04-2026Ansøgningsfrist
17-05-2026 -
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Gentofte Hospital
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
LægesekretærOpslået
22-04-2026Ansøgningsfrist
11-05-2026 -
Spændende nyoprettet stilling som lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator med teamkoordinatorfunktion i afdelingen for nyresygdomme klinik 1
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
07-05-2026Ansøgningsfrist
01-07-2026 -
Vi opnormerer og har plads til endnu kollega i Udsigten, Psykiatrisk Center Sct. Hans
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
29-04-2026Ansøgningsfrist
13-05-2026