Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Spændende stilling som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator på Bornholms Hospital er ledig

Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til onkologisk/hæmatologisk speciale i Klinisk Administration på Bornholms Hospital i en 37 timers stilling til besættelse 1. september 2026.

Du har nu mulighed for at søge en fast stilling i et spændende og bredt speciale, hvor du møder alle slags patienter og hvor dine arbejdsopgaver er en kombination af direkte patientrelaterede opgaver og opgaver af mere administrativ karakter.

Klinisk Administration søger dig som har lyst til at være en del af lægesekretærteamet i Klinisk Administration på Bornholms Hospital i det onkologiske/hæmatologiske speciale i en 37 timers stilling.

Hvem er vi?

Vi er en gruppe af sekretærer, der både er ambitiøse og helt nede på jorden, hvor vi rummer både det seriøse og det uformelle. Vi har både overblikket samt værner om detaljen. Vi er en rummelig gruppe af sekretærer, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejds- og familieliv balancerer, og hvor vi står og mangler dig. Stillingen er en del af Medicinsk Ambulatorie 1, hvor det onkologiske/hæmatologiske speciale befinder sig.

Vores kerneopgave i onkologisk/hæmatologisk afsnit består bl.a. i at modtage og videresende henvisninger og derfra booke patienter, være i kontakt med patienter og koordinere med tværfagligt personale. Det er derfor vigtigt, at vi fremstår rolige og rummelige, så vi er med til at skabe et godt modtagelsesmiljø. Derudover har vi mange andre administrative opgaver.

Sekretærgruppen i Ambulatorie 1 er en gruppe af 8 sekretærer inkl. dig. Du vil få en direkte kollega, som også sidder med det samme speciale, hvorfor samarbejdsevne, kemi og empati har stor betydning.

Det tværfaglige samarbejde er uvurderligt, da vi arbejder tæt og godt sammen med både læger, sygeplejerske og andre faggrupper for at sikre det bedst mulige forløb for både patienter og pårørende.

Efter grundig sidemandsoplæring vil dine ansvarsområder og opgaver bl.a. være;   

  • Koordinering af patientforløb
  • Sikring af kræftpakkeforløb og behandlingsgarantier
  • Henvisningsvisitation
  • Booke ambulante samtaler
  • Kontakt med patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Div. administrative opgaver
  • Databaseregistrering

Vi ønsker en kollega som; 

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Er mødestabil
  • Har overblik og kan prioritere samt er fleksibel og ansvarsbevidst
  • Er udadvendt og har en naturlig tilgang til at yde en god service
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Kan lide en travl og afvekslende hverdag, hvor du trives med og motiveres af tværfagligt samarbejde, som bidrager til fælles opgaveløsning
  • Vil arbejde aktivt og konstruktivt for at præge og løse de udfordringer fremtiden byder os
  • Har ”teamspirit”

Vi foretrækker, at du har kendskab til sundhedsvæsenet og Sundhedsplatformen, men det er ikke et krav.

Opgaverne løses kun på bedste vis, når man trives i hverdagen. Derfor er ordentlighed, omsorg og humor faste ingredienser i vores forventninger til os selv og hinanden. Det er en tilgang til arbejdet, som også forventes af dig.    

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for sundhedsadministrativt personale som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.

Ved spørgsmål kan der rettes henvendelse til Bornholms Hospital, Klinisk Administration, Sektionsleder Anja Priess tlf: 3867 0223, mail: anja.priess@regionh.dk

Hvis du vil være en del af en fantastisk lægesekretærgruppe, så send os en ansøgning og dit cv via linket her på siden. Ansøgningen skal være hospitalet i hænde senest d. 1. juli 2026 kl. 12. Samtaler afholdes i uge 28.

Ansøgning, CV og dokumentation for relevant erfaring sendes via ”søg job”, her på siden.

 

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Anja Priess
    anja.priess@regionh.dk
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269161
  • Quick-nr.
    492905
  • Indrykningsdato
    10-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Anja Priess
    anja.priess@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269161
  • Quick-nr.
    492905
  • Indrykningsdato
    10-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Struktureret og serviceminded sekretær søges til lille klinik på Kræftafdeling på hospital.

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Lægesekretær

Opslået
27-05-2026

Ansøgningsfrist
23-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator (SAK) til vores nye Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Amager og Hvidovre Hospital. Til besættelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Lægesekretær

Opslået
09-06-2026

Ansøgningsfrist
21-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Frontmedarbejder til reception og booking søges til Afdeling for Øjensygdomme Rigshospitalet – Glostrup

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 7, 2600 Glostrup
Lægesekretær

Opslået
10-06-2026

Ansøgningsfrist
21-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du skarp, til kirurgi og sulten på udfordring – så er det dig, vi søger!

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Lægesekretær

Opslået
27-05-2026

Ansøgningsfrist
17-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær/SAK til Danmarks største fødeafdeling

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Lægesekretær

Opslået
02-06-2026

Ansøgningsfrist
18-06-2026