Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansen Vej 13, 2600 Glostrup

Respirationscenter Øst i Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte på Rigshospitalet i Glostrup søger reservelæge i 12 måneders uklassificeret stilling.

Du får nu muligheden for at blive vores nye kollega på Respirationscenter Øst i Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte på Valdemar Hansens Vej i Glostrup.

 

Hvem er vi:

Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte består af 3 enheder med fire afsnit, hvoraf de 3 første er beliggende på Valdemar Hansens Vej (VHV) i Glostrup.

Respirationscenter Øst

Bedøvelse Valdemar Hansens Vej, som består af

  • Afsnit for Anæstesi og
  • Afsnit for Opvågning og Operation

Tværfagligt Smertecenter beliggende på Ole Maaløes Vej.

 

Hvem søger vi:

En yngre læge med interesse for respirationsfysiologi og mekanisk ventilation, der har mod på en ansættelse på Respirationscenter Øst med tjeneste i dagstid på hverdage.  

Det vil være en fordel, men ikke en forudsætning, at du har erfaring med CPAP/NIV. Vi forventer du har gennemført en introduktionsstilling i et af specialerne intern medicin lungemedicin, neurologi eller anæstesiologi, ligesom kompetencer indenfor forskning og innovation vil blive set på som gunstige.

Hvis ansøger har en introduktionsstilling i anæstesiologi kan der være mulighed for en delestilling med enheden Bedøvelse, ligesom en deltidsansættelse kan imødekommes, afhængig af ansøgers præferencer.

Til samtalerne kan dette uddybes og dine tanker og overvejelser omkring stillingen drøftes.

 

Respirationscenter Øst - RCØ

Respirationscenter Øst (RCØ) er en højt specialiseret forsknings- og behandlingsenhed under Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte ved Rigshospitalet Valdemar Hansens Vej i Glostrup. RCØ varetager udredning, behandling og livslang opfølgning af børn og voksne med kronisk respirationsinsufficiens, ofte som følge af neuromuskulære sygdomme, svær fedme, komplekse søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser og andre sjældne respiratoriske lidelser.

Patienterne kommer primært fra Region Hovedstaden samt Region Sjælland, og Færøerne. Mange af de tilknyttede patienter behandles med invasiv ventilation, non-invasiv ventilation (NIV) eller CPAP-behandling i eget hjem.

Vi er et velfungerende lægefagligt team aktuelt bestående af 4-5 speciallæger og en reservelæge, som arbejder tæt sammen med afsnittets øvrige personale. RCØ har udover den direkte patientbehandling også stort fokus på innovation, forskning, kvalitetssikring og telemedicin. Der er aktuelt tilknyttet 2 phd og en forskningsårsstuderende til afsnittets forskningsenhed, som arbejder med at styrke patientnær og forbedret diagnostik, behandling og overvågning gennem patientinddragelse, nationale registerstudier, brug af telemedicin og udvikling af innovative overvågningsløsninger. Forskningen sigter mod at styrke livskvalitet, behandlingsudbytte og ressourceanvendelse. Arbejdet foregår i et tæt tværfagligt samarbejde med fokus på værdi for patienten.

Dine arbejdsopgaver på RCØ

Arbejdsopgaver indbefatter diagnostik og behandling af indlagte og ambulante patienter, samt rådgivning herunder analyse af monitorering af fysiologiske parametre samt vejrtrækning under søvn (polygrafi), opstart og kontrol af både invasiv - og non-invasiv respiratorbehandling samt CPAP behandling.

Der er tilknyttet to kliniske lektorater til afdelingen, som modtager 3. og 8. semester medicinstuderende og det forventes, at du deltager engageret i undervisningen af vores medicinstuderende, ligesom der også forventes at du bidrager til den interne undervisning i afsnittet og i lægegruppen.

 

Om enheden Bedøvelse

Enheden varetager anæstesi til planlagte og akutte operationer for øjensygdomme og degenerative rygsygdomme.  

Enheden er stor og velfungerende og udfører ca. 6000 antal anæstesier årligt, heraf knapt 500 til børn over to år. Vi betjener 11 operationslejer alle hverdage.

Desuden yder vi anæstesi til MR-scanninger, tandlægebehandling, anlæggelse af PEG-sonder og ECT-behandlinger.  

Vi har stort fokus på optimerede perioperative forløb, høj patientsikkerhed og -tilfredshed.

Dine arbejdsopgaver i Bedøvelse såfremt der også ønskes ansættelse her (kun læger med introduktionsstilling i anæstesiologi)

Dine opgaver vil primært være på operationsgangen, den perioperative klinik samt Afsnit for Opvågning og Operation. Hos os kommer du til at arbejde med og får indsigt i alle faser af det perioperative forløb samt mulighed for at opøve kompetence i klassiske anæstesiteknikker. Du bliver en del af et erfarent team, der støtter din faglige udvikling og der kan tilbydes bl.a. systematisk oplæring indenfor sovende fiberintubation og anlæggelse af blood patch og herved udbygge rollen som medicinsk ekspert.

Du forventes at deltage og være engageret i optimering af patientforløb og deltage samt forestå undervisning i afsnittet. Du skal være drevet af nysgerrighed og have en naturlig lyst til at arbejde i et team sammen med afsnittets øvrige personale samt personale fra de kirurgiske afdelinger.

Der er tilknyttet to kliniske lektorater til afdelingen, som modtager 3. og 8. semester medicinstuderende. Der vil være mulighed for at koordinere og varetage undervisningen af vores medicinstuderende i tæt samarbejde med afdelingens kliniske lektorer. Dermed vil du ud over stor undervisningserfaring styrke rollen som leder/administrator/organisator. Afdelingen varetager også uddannelse af læger fra andre afdelinger og derved mulighed for erfaring med både præ- og postgraduat undervisning.

Speciallægerne i afsnittet deltager i akut kald (MAT) i den neurologiske akutmodtagelse og i sengeafdelingerne og fungerer desuden teamleder på hjertestopholdet. Reservelægen vil ikke varetage vagtfunktion selvstændigt, men kan udføre vagtrelaterede opgaver under supervision af en speciallæge i dagstid på hverdage.

Lægestaben i anæstesien består aktuelt af 13 speciallæger og 2 reservelæger.

 

Hvad kan vi stille dig i udsigt som vores nye kollega?

Et fagligt og socialt godt arbejdsmiljø, som vi værner om. Vi har skabt afsnit, hvor der er plads til faglige diskussioner, hvor alle er indstillet på at være fælles om opgaven og bidrager til at få dagen til at gå op.

Vores fokus er altid at skabe værdi for patienten, og forsøge at forfine og udvikle vores arbejdsgange for at blive endnu bedre til at yde den bedste behandling. 

Du får mulighed for at få varieret hverdag med opgaver, der spænder vidt. Du vil blive introduceret grundigt og sat ind i alle funktioner, når du starter. Du bliver i løbet af den 1-årige stilling tilbudt ca. 1 dag/måned sv.t. 10 uddannelsesdage, som kan tilrettelægges efter dit valg. Enten kan dagene bruges til at arbejde med et forskningsprojekt, som tager udgangspunkt i dine interesser og afdelingens fokusområder under vejledning af afdelingens kliniske lektorer, deltagelse i konference eller faglige møder. Eller også kan du vælge at bruge dagene på et udviklingsprojekt med faglig fordybelse, et fokuseret ophold i andet afsnit i BSR eller afdeling på Rigshospitalet.

Du får chancen for at møde ind med højt humør, stor mulighed for at præge din dagligdag og med dit faglige engagement forfølge din faglige udvikling som læge.

 

Løn og ansættelsesforhold i overensstemmelse med gældende overenskomst for yngre læger i Regionerne.

Ansøgningen udformes efter dine kompetencer indenfor de 7 lægeroller, jævnfør Sundhedsstyrelsens publikation "De 7 lægeroller".

 

Yderligere oplysninger og stillingsbeskrivelse kan fås hos:

Cheflæge Fie Juhl Vojdeman

Mobil: 2343 9790
Mail:
fie.juhl.vojdeman@regionh.dk

 

Stillingen ønskes tiltrådt 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgningsfrist: 11. juni 2025

Samtaler finder sted: 19. juni 2026 om formiddagen

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Fie Juhl Vojdeman
    fie.juhl.vojdeman@regionh.dk
  • Adresse
    Valdemar Hansen Vej 13, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    268663
  • Quick-nr.
    491682
  • Indrykningsdato
    12-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansen Vej 13, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Fie Juhl Vojdeman
    fie.juhl.vojdeman@regionh.dk
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    268663
  • Quick-nr.
    491682
  • Indrykningsdato
    12-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Reservelæge søges til Bedøvelse under Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte på Rigshospitalet i Glostrup

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansen Vej, 2600 Glostrup
Reservelæge  |  Anæstesiologi

Opslået
04-05-2026

Ansøgningsfrist
29-05-2026