Region Hovedstaden
Brøndbyøstervej, 2605 Brøndby
Opnormering! ADHD og Autismeambulatoriet søger lægesekretær/SAK, Psykiatrisk Center Glostrup
Ambulatoriet vokser og vi har derfor fået en opnormering, hvorfor vi søger en lægesekretær/SAK til Ambulatoriet for ADHD og Autisme med start pr. 1. august 2026.
Din hverdag hos os:
Du bliver en del af et velfungerende team på fem sekretærer, hvor I sammen varetager alle de lægesekretærfaglige opgaver, der hører til i et ambulatorium. Det betyder blandt andet arbejde med:
- Henvisninger og arbejdslister
- Bookinger og kalenderstruktur
- Ordinationer og receptfornyelser
- Koordinering af patientforløb på tværs af faggrupper
- Besvarelse af telefoner og varetagelse af skrankefunktion
Team for ADHD og Autisme er et travlt ambulatorium med mange patienter i fremmøde hver dag og med mange telefonopkald. Der er et stort flow af henvisninger og dermed meget koordinering af tider. I sekretariatet arbejdes der i rul og der vil som udgangspunkt være en opdeling af front- og backoffice opgaver.
Team for ADHD og Autisme behandler borgere i hele hovedstadsregionen, inkl. Bornholm. Vi tilbyder udredning og behandling, både som gruppeterapi og individuel behandling. Udover fem sekretærer består ambulatoriet af en tværfaglig gruppe af behandlere med læger, psykologer, en socialrådgiver og sygeplejersker. Ambulatoriet ligger på vores matrikel på Brøndbyøstervej 160.
Vi har flekstidsordning og der er mulighed for at arbejde hjemmefra, når oplæringen er komplet. Vi har lokalt sekretærmøde hver 14. dag, fællessekretærmøder hver 3. måned og en årlig monofaglig temadag.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Et spændende speciale med varierende administrative opgaver
- Sparring med erfarne og imødekommende kollegaer, som supplerer hinanden godt
- Tæt tværfagligt samarbejde og stor inddragelse i teamets aktiviteter
- Et uformelt miljø
- Medindflydelse på arbejdsgange og opgaver, når disse ændres eller tilkommer
- Grundig sidemandsoplæring
- Lægesekretærfaglig ledelse
- Mulighed for efter- og videreuddannelse
Hvad håber vi på fra dig?
Du skal være uddannet lægesekretær/SAK, begå dig let i diverse it-systemer, have lyst til at have en central rolle i koordineringen med patienter og kollegaer og vi ser gerne:
- At du har erfaring fra det ambulante område
- At du er bruger af Sundhedsplatformen
- At du er fuld af engagement med plads til grin
- At du er fleksibel i forhold til nye opgaver og er motiveret for at lære nyt
- At du er serviceminded af natur og kan kommunikere med professionalisme og med smil
- At du er løsningsorienteret og kan tage ansvar for egen faglige udvikling
- At du trives i et miljø, der er omskifteligt og med at dagen ikke altid går som først planlagt. Dét vi i daglig tale kalder ”kærligt kaos”
- Går op i korrekte arbejdsgange og registrering.
Ansøgningsprocedure
Din motiverede ansøgning skal sendes via linket i dette stillingsopslag senest d. 14/6. Der bliver afholdt samtaler i uge 25.
Husk at medsende cv og uddannelsesbevis. Kun ansøgere, der er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrative koordinatorer vil komme i betragtning.
Yderligere oplysninger
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Sundhedsadministrativ leder Regitze Nørgaard via mail: regitze.noergaard@regionh.dk eller tlf. 20 13 21 33.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med mødetid som udgangspunkt i tidsrummet kl. 07.30-15.00 eller 08.00-15.30.
Start d. 1. august 2026 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer og sundhedsadministrativt personale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Kort om Psykiatrisk Center Glostrup
Psykoterapeutisk ambulatorium, Team for ADHD og Autisme, er en del af Amager og Hvidovre Hospital, Psykiatrisk Center Glostrup. På centeret er vi i alt 34 sekretærer og har én til to SAK studerende ad gangen. Psykiatrisk Center Glostrup er fordelt på 5 matrikler.
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på www.psykiatri-glostrup.dk
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup -
Kontaktperson
Regitze Nørgaard
regitze.noergaard@regionh.dk - Adresse
Brøndbyøstervej, 2605 Brøndby - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
268810 - Quick-nr.
492011 - Indrykningsdato
20-05-2026 -
Ansøgningsfrist
14-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
Brøndbyøstervej, 2605 Brøndby -
Kontaktperson
Regitze Nørgaard
regitze.noergaard@regionh.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
268810 - Quick-nr.
492011 - Indrykningsdato
20-05-2026 -
Ansøgningsfrist
14-06-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Har du lyst til at gøre en forskel hver dag – så kan du blive en del af vores lille team i ambulatoriet som sundhedsadministrativ koordinator (SAK)/ lægesekretær i Ambulatoriet for Vækst og Reproduktion
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
12-05-2026Ansøgningsfrist
29-05-2026 -
Høj faglighed og et stærkt sammenhold - vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til vores velfungerende ambulatorium
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
04-05-2026Ansøgningsfrist
27-05-2026 -
Lægesekretær/sundhedsadministrativ søges til ambulatoriet til Afdeling for Nyresygdomme
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
07-05-2026Ansøgningsfrist
01-07-2026 -
Lægesekretær/ Sundhedsadministrativ koordinator (SAK) til Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet og Afdeling for Intensiv Behandling
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
18-05-2026Ansøgningsfrist
07-06-2026 -
Uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til Sexologisk Klinik
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Ole Maaløes Vej 14, 2100 København
LægesekretærOpslået
21-04-2026Ansøgningsfrist
20-05-2026