Region Hovedstaden
Dyrehavevej 50, 3400 Hillerød
Erfaren psykolog med lyst til at arbejde med komplekse børnepsykiatriske problemstillinger under dagindlæggelse
Erfaren psykolog med lyst til at arbejde med komplekse børnepsykiatriske problemstillinger under dagindlæggelse
På BUC i Hillerød har vi lige nu en spændende stilling som psykolog i børnepsykiatrisk dagafsnit på Ambulatorium med udvidet ambulant funktion for større børn B397. Kan du se dig selv indgå i et sammentømret tværfagligt team, der arbejder med respekt for patienterne og deres familier i en svær tid?
Så er du måske vores kommende kollega!
Om arbejdet i B397
I Ambulatorium B397 udreder og behandler vi børn i alderen 6-13 år, der er henvist for psykisk sygdom eller psykisk udviklingsforstyrrelse af et omfang, der kræver udredning og behandling i hospitalsregi. Vi har dagfunktion med 8 dagpladser.
Vi udreder og behandler børnene i tæt samarbejde med forældre og øvrigt netværk. Vi har et stærkt miljøterapeutisk grundlag, og vi arbejder aktivt med empowerment og recovery.
Din primære opgave hos os er udredning og behandling af børn med særligt komplekse børnepsykiatriske vanskeligheder, ofte i kombination med omfattende psykosocial funktionshæmning.
Vi arbejder i tværfaglige teams, og dine kollegaer vil derfor være både sygeplejersker, pædagoger, speciallæge, læger under uddannelse, psykolog, socialrådgiver, fysioterapeut og lægesekretær. Afsnittet ledes af en overlæge og oversygeplejerske i fællesskab. Derudover har vi et tæt samarbejde med skolelærere i den tilknyttede skole i det daglige arbejde.
Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor den arbejdsmæssige hverdag indeholder både udrednings- og behandlingsopgaver i komplekse børnepsykiatriske sager med behov for et mere dybdegående kendskab til barnet og familien. Dette giver os mulighed for at yde tæt støtte og vejledning til familien under indlæggelse, samt komme med grundige beskrivelser af barnets vanskeligheder og ressourcer.
Du bliver en del af et afsnit, hvor børn og forældre bliver mødt med respekt og anerkendelse, og hvor et tæt samarbejde med forældrene vægtes højt. Både på afsnittet og på centeret arbejdes der med forbedringskultur og grundlæggende værdier som tillid, retfærdighed og gennemsigtighed.
Desuden tilbyder vi:
- et afsnit med et stærkt miljøterapeutisk og tværfagligt fundament.
- en mindre medarbejdergruppe med et godt samarbejde på tværs af faggrupper.
- supervision og faglig udvikling.
- arbejdstid fra mandag til fredag i dagtimerne.
Hvem er du?
Vi forventer, at:
- du er psykolog med autorisation
- du har erfaring med udredning og behandling af børn og familier – allerhelst har du specifik børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring.
Du kan se dig selv i følgende:
- højt fagligt engagement
- lyst og evne til at arbejde med børn med komplekse psykiske vanskeligheder
- godt overblik og evner at arbejde selvstændigt
- lyst til at gøre en forskel for sårbare og funktionsnedsatte børn og familier i et tæt tværfagligt samarbejde
Som person har du gode samarbejdsevner, kan reflektere og er udviklingsorienteret. Du er fleksibel i opgaveløsningen og indstillet på at bidrage aktivt til afsnittets faglige udvikling.
Som psykolog i B397 forventes du at bidrage til løsning af følgende opgaver:
- psykologisk udredning
- undersøgelse, udredning og behandling af psykiatriske vanskeligheder under inddragelse af familien
- psykoedukation og netværkssamarbejde
- supervision af andre og egen faggruppe
- undervisning
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer, og vi ønsker at du starter pr. 1. august 2026.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor ligge inden for dette tidsrum.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når vi indstiller til ansættelse.
Har vi vakt din interesse?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte overlæge Birgitte Clasen-Linde på telefon 2964 8066 eller oversygeplejerske Christine Mølskov Haarslev på telefon 3864 6553.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket – vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: søndag d. 14. juni 2026. Samtaler: afholdes onsdag d. 17. juni 2026.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Birgitte Wang Clasen-Linde - Adresse
Dyrehavevej 50, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
268919 - Quick-nr.
492432 - Indrykningsdato
01-06-2026 -
Ansøgningsfrist
14-06-2026 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Dyrehavevej 50, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Birgitte Wang Clasen-Linde - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
268919 - Quick-nr.
492432 - Indrykningsdato
01-06-2026 -
Ansøgningsfrist
14-06-2026 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vi søger en psykolog til ambulant psykoterapeutisk behandling på Ambulatorium B, Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte | Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
PsykologOpslået
28-05-2026Ansøgningsfrist
21-06-2026 -
Specialpsykolog til Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
28-05-2026Ansøgningsfrist
19-06-2026 -
Psykolog til højtspecialiseret døgnafsnit for patienter med spiseforstyrrelser
Herlev og Gentofte hospital | Maglevænget 5, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
04-06-2026Ansøgningsfrist
21-06-2026 -
2 uddannelsesstillinger til specialpsykolog i psykiatri på Psykiatrisk Center Amager, Amager Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København s
PsykologOpslået
04-06-2026Ansøgningsfrist
14-08-2026 -
Primærbehandler/Psykolog til OPUS YOUNG – en del af nyt ambulatorium med regionsfunktion og højt specialiseret funktion for skizofreni hos børn og unge.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 17, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
03-06-2026Ansøgningsfrist
19-06-2026