Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Sundhedsøkonom med interesse for data til Region Hovedstadens Apotek

Motiverer det dig at kunne gå data-drevet og analytisk til værks for at skabe mest mulig sundhed for pengene på området for hospitalslægemidler? Og har du lyst til at bringe dine sundhedsøkonomiske kompetencer i spil i et meningsfuldt job - med direkte betydning for patientbehandlingen? Så er du måske vores nye sundhedsøkonom i Lægemiddelenheden på Region Hovedstadens Apotek.

Om Region Hovedstadens Apotek og Lægemiddelenheden

Region Hovedstadens Apotek arbejder for at skabe værdi for hele sundhedsvæsenet og udvikle innovative løsninger til fremtiden. Vi leverer medicin til regionens hospitaler og de nordatlantiske lande og har en årlig omsætning på 4,3 mia. kr. Derudover producerer vi selv 20 % af hospitalernes medicinforbrug.

Apotekets Lægemiddelenhed er en tværgående enhed, som arbejder med implementering, sundhedsøkonomi, forsyning og restordrer, indkøb og information. I enheden er det opgaven, der sætter holdet, og vi løfter i fællesskab med fokus på ansvar, samarbejde og løbende udvikling.

Om stillingen

Som sundhedsøkonom i Lægemiddelenheden bliver du en del af Team Implementering og Lægemiddeløkonomi, som understøtter en række centrale opgaver for Den Regionale Lægemiddelkomité og Center for Økonomi, herunder implementering af anbefalinger og rekommandationer fra Medicinrådet samt udarbejdelse af lægemiddeløkonomiske prognoser.

Teamet består af 5 farmaceuter og 1 sundhedsøkonom. Fælles for vores opgaveløsning er, at vi både skal levere stabile driftsydelser og samtidig have blik for organisatoriske forhold og skiftende politisk fokus på lægemiddelområdet. Vi kommunikerer og samarbejder meget på tværs af regionens hospitaler og koncerncentre.

Vi søger nu en ny kollega, der med sin analytiske tilgang og solide faglighed, kan understøtte teamets bidrag til at skabe mest mulig sundhed for pengene i Region Hovedstaden. Vi er et team, der bruger hinanden meget i hverdagen – både fagligt og menneskeligt. Hos os er det naturligt at række ud, stille spørgsmål, dele viden og sparre med hinanden. Samtidig er der også plads til gode grin og sociale stunder sammen i løbet af dagen.

Stillingen er en del af en sundhedsøkonomisk faglig funktion, der de seneste år er blevet opbygget og forankret som bindeled mellem sygehusapoteket og regionale økonomifunktioner.

Dine arbejdsopgaver

Du vil få ansvar for centrale tilbagevendende leverancer, hvor kvalitet og rettidighed er afgørende for regionens beslutninger om anvendelse af hospitalslægemidler. Arbejdsopgaverne vil være i krydsfeltet mellem data, økonomi og sundhedsfaglige beslutninger og kan blandt andet omfatte:

  • Udvikling af kvartalsvise lægemiddeløkonomiske prognoser over forventet salg af lægemidler fra sygehusapoteket til regionens hospitaler.
  • Udarbejdelse af beregninger i de tilfælde, hvor Medicinrådet vurderer, at to eller flere lægemidler er klinisk ligeværdige, og regionerne anbefales at anvende det lægemiddel, der er forbundet med laveste omkostninger.
  • Monitorering af efterlevelse af Medicinrådets anbefalinger og lægemiddelrekommandationer, som foregår i tæt samarbejde mellem sygehusapoteket og Klinisk Farmakologisk Afdeling
  • Formidling af analyser til kliniske samarbejdspartnere og beslutningstagere
  • Administrativ koordinering af behandlinger med særlige økonomiske forhold, f.eks. alternative aftaler, avancerede medicinske terapier (ATMP) og early access programmer, herunder kommunikation med Amgros
  • Understøtte sygehusapotekets arbejde med Sundhedsreformen 2024, hvor rammerne fortsat udvikler sig, og hvor du trives med at navigere i forandring og udvikling og omsætte nye behov til praksis

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant kandidat (fx Medical Market Access, økonomi, folkesundhedsvidenskab eller lignende) og enten er uddannet inden for eller har stor interesse og erfaring med lægemiddelområdet. Du arbejder struktureret og analytisk, tager selvstændigt ansvar og tager initiativ samt bidrager aktivt til udviklingen af teamets opgaver. Du trives med at omsætte data til konkrete beslutningsoplæg og motiveres af at levere stabile, anvendelige analyser - også når opgaverne er tilbagevendende og kræver høj præcision.

Du er stærk i Excel og tryg ved at arbejde med data i praksis, og du har enten erfaring med eller motivation for at arbejde med dataanalyseprogrammer og BI-løsninger (fx Targit). Samtidig er du god til at formidle komplekse analyser i et klart sprog, så de kan bruges af klinikere og beslutningstagere.

Hvad kan vi tilbyde

Som medarbejder i Team Implementering og Lægemiddeløkonomi bliver du en del af en enhed, hvor vi både vægter faglig sparring og kvalitet højt, men også er interesserede i hinandens liv, fejrer succeser og har fællesmorgenmad hver fredag.

Vi tilbyder derudover fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

I din ansættelse vil du opnå en dyb forståelse for den regionale omsætning af sundhedspolitik til praksis, organisering samt finansiering af området for hospitalslægemidler. Der vil desuden være gode muligheder for at dygtiggøre dig inden for dataforståelse og analyse med fokus på anvendelse i praksis.

Som led i udrulningen af Sundhedsreformen 2024 fusioneres Region Hovedstaden og Region Sjælland til ét samlet Region Østdanmark pr. 1. januar 2027. I samme anledning samles de to regioners sygehusapoteker også til én samlet organisation, hvilket kan give dig mulighed for nye spændende opgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse følger den gældende overenskomst. Vi opfordrer både nyuddannede og erfarne ansøgere til at søge.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge inkl. frokost og er til besættelse pr. 1. september eller hurtigst muligt derefter.

Din arbejdsplads vil primært være på sygehusapotekets lokale matrikel på Bispebjerg Hospital i København NV. Der vil være enkelte månedlige arbejdsdage på Marielundvej 25 i Herlev, hvor vores kollegaer i Team Indkøb/Forsyning sidder.

Ansøgningsfrist er d. 17. juni.

1. ansættelsessamtale forventes at blive afholdt fredag d. 19. eller mandag d. 22. juni. Anden ansættelsessamtale, hvor der indgår en case, vil blive afholdt mandag d. 29. juni.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte sundhedsøkonom Malene Essenbæk Jakobsen på telefon 21206376 eller afdelingsleder Pernille Koefod Arevad på telefon 23839897.

Send gerne en sms, så ringer vi tilbage.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Kontaktperson
    Pernille Koefod Arrevad
    pernille.koefod.arrevad@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstype
    Farmaceut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269027
  • Quick-nr.
    492533
  • Indrykningsdato
    02-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Pernille Koefod Arrevad
    pernille.koefod.arrevad@regionh.dk
  • Stillingstype
    Farmaceut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269027
  • Quick-nr.
    492533
  • Indrykningsdato
    02-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialist i LIMS og IT-validering til implementering og drift af IT-systemer anvendt under GMP/GxP på Region Hovedstadens Apotek (Kvalitet)

Region Hovedstadens Apotek  |  Marielundvej 25, 2730 Herlev
Farmaceut

Opslået
29-05-2026

Ansøgningsfrist
17-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

QA-akademiker med fokus på kliniske forsøg (GCP)

Region Hovedstadens Apotek  |  Marielundvej 25, 2730 Herlev
Farmaceut

Opslået
01-06-2026

Ansøgningsfrist
30-07-2026