Region Hovedstaden
Maglevænget 5, 2750 Ballerup
Psykolog til højtspecialiseret døgnafsnit for patienter med spiseforstyrrelser
Bliv en del af Danmarks største spiseforstyrrelsesklinik på Psykiatrisk Center Ballerup! Vi tilbyder faglig udvikling og specialisering inden for et område, der er højt prioriteret.
Hele Region Hovedstadens behandling af patienter med spiseforstyrrelser hos voksne er samlet på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital. Vi er i alt omkring 150 dedikerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, der arbejder sammen om visitation, udredning, behandling, klinisk baseret forskning og gode overgange for patienterne mellem afsnittene. Behandlingen varetages af et stort ambulatorium, et dagafsnit og to sengeafsnit med i alt 24 sengepladser.
Lige nu søger vi en erfaren psykolog til døgnafsnit 5, hvor vi behandler patienter med svær anoreksi og som ofte, en høj grad af komorbiditet. Læs med nedenfor og find ud af, om denne stilling er lige dig.
Din hverdag, rolle og arbejdsopgaver
I afsnittet har vi plads til 8 patienter med behov for døgnindlæggelse og brug for mere intensiv behandling både somatisk og psykiatrisk.
Som en del af afsnittets tværfaglige team kommer du til at arbejde ud fra en faseopdelt behandling, hvor patienterne kender behandlingsrammerne, og hvor vi tilbyder intensiv miljøterapeutisk behandling, der inddrager alle faggrupper. Overordnet arbejdes der med elementer af kognitiv terapi, dialektisk adfærdsterapi og motivationsfremmende terapi.
Alle patienter vurderes individuelt og tilbydes samtaler med dig, når det vurderes relevant under deres indlæggelse. Afhængig af patientens motivation kan samtalerne spænde fra støttende samtaler med fokus på motivation, til egentlige psykoterapeutisk forløb med fokus på såvel spiseforstyrrelse som evt. komorbiditet.
Udover de individuelle samtaler varetager du bl.a.:
- udredende forvisitationssamtaler med patienter henvist til døgnbehandling for spiseforstyrrelser
- tovholderfunktionen ift. behandlingsplansmøder med de patienter, som er indlagt
- en ugentlig DAT-gruppe (dialektisk adfærdsterapi gruppe) sammen med udvalgte sygeplejersker
Herudover vil du skulle deltage i- og bidrage til visitationskonferencer, behandlingskonferencer, diagnostiske interviews (EDE), udskrivningsaftaler/koordinationsplaner samt løbende planlægning af behandlingsforløb. Du vil som psykolog også deltage i et ugentligt måltid med patienterne, hvor du har mulighed for at observere og interagere med patienterne i en måltidssituation, som udgør en central del af deres behandling.
Vi tilbyder
Du får en stilling med mulighed for at udvikle din faglighed indenfor et højt specialiseret og prioriteret område i psykiatrien.
Du bliver også en del af vores rådgivningsfunktion, som er et tilbud om råd og vejledning til kollegaer i almenpsykiatrien i Region H om indlagte patienter med en spiseforstyrrelse, som de har behandlingsansvar for – her vil du også blive tilbudt relevant kompetenceudvikling.
Vi har et tæt samarbejde i det tværfaglige team, hvor du deltager i den fælles undervisning, supervision og faglige sparring i afsnittet. Dertil bliver du en del af et stærkt monofagligt netværk på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor den samlede psykologgruppe består af ca. 75 medarbejdere på tværs af afsnittene.
Derudover bliver du en del af psykologgruppen på de to døgnafsnit for patienter med spiseforstyrrelse (afsnit 5 og afsnit 38) både mht. introduktion og psykologfaglig sparring.
Kvalifikationer
- Uddannet cand.psych. og gerne med praksisuddannelse for psykologer (tidligere autorisation)
- Psykiatrisk erfaring og gerne erfaring med patienter med spiseforstyrrelser
- Erfaring med eller kendskab til kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi (DAT) og motivationsfremmende terapi
- Du har en høj faglighed og kan varetage både individuel- og gruppeterapi
- Du kan agere rollemodel i spisesituationer
Vi forventer at du er fleksibel og selvstændig med gode samarbejdsevner og en lyst til at samarbejde tværfagligt og procesorienteret.
Interesseret?
Yderligere oplysninger om stillingen og afsnittet fås ved henvendelse til:
- Afsnitsledende overlæge Maiken Brøndum på telefon 3864 7180 (afsnittets hovednr.)
- Oversygeplejerske Dorte Pindstrup på telefon 2036 3878
- Chefpsykolog Kirsten Grage på telefon 2049 4489
Løn- ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart den 1. august 2026, eller snarest muligt herefter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 21. juni 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 25. juni 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Om Psykiatrisk Center Ballerup (PCB)
Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital er et moderne hospital med hovedfunktioner indenfor akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. PCB har specialfunktioner inden for behandling af PTSD, spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri.
PC Ballerup har en stor psykologgruppe på cirka 75 psykologer på tværs af afsnittene. Du tilknyttes psykologgruppen, hvor I på tværs af centeret har mulighed for løbende sparring og erfaringsudveksling.
Der er fri parkering på PC Ballerup samt en rigtig god kantine.
Yderligere oplysninger om centeret findes her.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Kirsten Rosenkrantz Grage
kirsten.grage@regionh.dk - Adresse
Maglevænget 5, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
269062 - Quick-nr.
492622 - Indrykningsdato
04-06-2026 -
Ansøgningsfrist
21-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Maglevænget 5, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Kirsten Rosenkrantz Grage
kirsten.grage@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
269062 - Quick-nr.
492622 - Indrykningsdato
04-06-2026 -
Ansøgningsfrist
21-06-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Primærbehandler/Psykolog til OPUS YOUNG – en del af nyt ambulatorium med regionsfunktion og højt specialiseret funktion for skizofreni hos børn og unge.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 17, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
03-06-2026Ansøgningsfrist
19-06-2026 -
2 uddannelsesstillinger til specialpsykolog i psykiatri på Psykiatrisk Center Amager, Amager Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København s
PsykologOpslået
04-06-2026Ansøgningsfrist
14-08-2026 -
Specialpsykolog til Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
28-05-2026Ansøgningsfrist
19-06-2026 -
Specialpsykolog til OPUS YOUNG – en del af Ungeambulatorium med regionsfunktion og højt specialiseret funktion for skizofreni hos børn og unge
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
22-05-2026Ansøgningsfrist
12-06-2026 -
Vi søger en psykolog til Ambulatorium for småbørn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 26, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
13-05-2026Ansøgningsfrist
10-06-2026