Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Operationssygeplejerske i Hjerte- og Lungekirurgi – Specialiseret kirurgi og operationssygepleje i verdensklasse!
Vi søger en operationssygeplejerske til hjerte-og lungekirurgisk operationsgang fra 1. september, 2026. Der er tale om et vikariat på 12 måneder med eventuel mulighed for fastansættelse.
Vores operationsgang byder på en spændende hverdag med planlagte og akutte operationer på både voksne og børn. Vi er en del af traumeberedskabet, udfører både hjerte- og lungetransplantationer, og cirka 5000 patienter gennemgår årligt en operation på en af vores 12 stuer.
Vi er en gruppe på 50+ engagerede og dedikerede operationssygeplejersker, som alle vægter det faglige og sociale arbejdsmiljø højt. Hos os vil du få spændende, komplekse faglige udfordringer og gode erfarne kollegaer at sparre med.
Du møder en afdeling, som har fokus på det gode og korte patientforløb, høj faglig kvalitet og udvikling af operationssygeplejen og ikke mindst din kompetenceudvikling. Vi planlægger din oplæring, så du fra start til slut føler dig ventet og velkommen. Det er vigtigt for os, at du trives både fagligt og socialt.
Vi tilbyder:
- 3 faste kontaktsygeplejersker, der planlægger dit individuelle oplærings- og uddannelsesforløb i samarbejde med de kliniske sygeplejespecialister
- Appen MyMedCards/MySkills som redskab til at dele faglige informationer og litteratur i dit oplæringsforløb
- Oplæringsperiode over 6-12 måneder
- Ønskeplan med fokus på et balanceret arbejdsliv
- Godt kollegaskab med både høj professionalisme, godt socialt netværk og høj dedikation
- Mulighed for uddannelse for nyansatte operationssygeplejersker
- Drylab, hvor du øver færdigheder i simulationssceancer, inden du skal udføre dem på operationsstuen
Vores vagtberedskab dækker 2 operationsstuer efter kl. 18 på hverdage, hele døgnet i weekender og på helligdage. Vi arbejder med ønskeplan og gør meget for at hverdagen hænger sammen både på arbejdet og privat. Efter endt oplæring kan du aftale med oversygeplejersken og vores vagtplanlægger, om du ønsker at være vagtfri eller blive en del af vores vagtberedskab.
Vi forventer at du
- Arbejder med stor professionalisme og omsorg for patienter, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere til gavn for patienten og andre
- Har lyst til at udvikle dig fagligt og udvikle sygeplejen – og gør det
- Er indstillet på at forandringer er en del af den professionelle sygepleje på en operationsgang med skiftende tempo og meget specialiseret sygepleje for patientgruppen
- Har erfaring som operationssygeplejerske eller har lyst til at blive det
- Er mødestabil
Efter endt oplæring tilbydes blandt andet
- At indgå i en specialegruppe indenfor hjerte, lunge eller skopi. Arbejdet i specialegrupperne giver mulighed for faglig udvikling af operationssygeplejen, sikring af det høje faglige niveau og et tæt samarbejde med de forskellige kirurger.
- Senior/senior makker forløb
- SKIFT-forløb – hvor du følger patientens vej på tværs af Hjertecentret i team med sygeplejersker fra senge og intensivt afsnit
- Faglige temadage, kurser og kongresser indenfor operationssygeplejen
- Kompetencekort A for erfarne operationssygeplejersker
- Efteruddannelse for erfarne operationssygeplejersker
- 1-årigt træningsforløb i Hjertecentret
Har du lyst til at høre mere om afdelingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ditte Gundorph Olesen på telefon 35450696 eller klinisk sygeplejespecialist Charlotte Walsøe på telefon 35450927 eller klinisk sygeplejespecialist Johanne Søborg Hartmann telefon 35450933.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Startløn i regionen kan findes her.
Ansøgningsfrist: 22.6 2026 klokken 10.00. Samtale vil foregå i uge 26 eller 27; formentlig torsdag den 25/6.
Få et indblik i vores hverdag via serien ”Med livet i hænderne” (sæson 2) her.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Ditte Gundorph Olesen - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
269112 - Quick-nr.
492778 - Indrykningsdato
08-06-2026 -
Ansøgningsfrist
22-06-2026 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Ditte Gundorph Olesen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
269112 - Quick-nr.
492778 - Indrykningsdato
08-06-2026 -
Ansøgningsfrist
22-06-2026 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Specialeansvarlig sygeplejerske til barselsområdet
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
09-07-2026Ansøgningsfrist
17-08-2026 -
Sygeplejerske søges til Perioperativt Afsnit på Bispebjerg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
18-06-2026Ansøgningsfrist
17-07-2026 -
Sygeplejersker med lyst til faglig udvikling til Intensiv Terapiafsnit
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
29-06-2026Ansøgningsfrist
17-07-2026 -
Endokrinologisk og nefrologisk afsnit på Nordsjællands Hospital søger sygeplejerske
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
08-07-2026Ansøgningsfrist
20-08-2026 -
Galder der driller og finurlige fistler – det er en smal sag hos os i Kirurgisk ambulatorie K på BBH.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
03-07-2026Ansøgningsfrist
31-07-2026