Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev

Sygeplejerske til Nyresygdomme, sengeafsnit 109

Vi søger en sygeplejerske til vores specialiserede sengeafsnit pr. 1. september 2026

Afdeling for Nyresygdomme og Lindrende behandling søger en ny kollega til sygeplejegruppen i vores sengeafsnit for nyresygdomme. Afsnittet er kendetegnet ved et arbejdsmiljø med høj trivsel og tryghed for alle, og vi har plads til dig, uanset om du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske. Vi lægger vægt på grundig introduktion til specialet med prioriteret tid til supervision, og en leder der løbende følger op på din trivsel og udvikling. Vi introducerer dig også til afdelingens andre afsnit, så du får indsigt i patientens forløb hele vejen rundt og samtidig møder du dine kollegaer på tværs af områderne.   

Finder du mening i at opbygge relationer med dine patienter og planlægge sygeplejen ud fra deres behov, er det måske dig, vi mangler. Hvis du vil i dybden med et spændende speciale, så er nefrologien måske noget for dig. Mange af vores patienter er kronikere, som vi kender godt og har gode relationer med gennem mange år.

I vores afdeling har vi alt fra den helt nyuddannede sygeplejerske, som ofte har været hos os som studerende, samt erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med mange år i specialet. Det er en stor fordel i vores arbejds- og læringsmiljø. Vi er også stolte af at være et rigtig godt prægraduat uddannelsessted, som får gode evalueringer år efter år.

Vi vægter at dit arbejdsliv og dit privatliv kan balancere, så du trives. Vi har flere kollegaer med små børn, og vores erfaring er, at det er muligt at kombinere familielivet med en spændende sygeplejerskekarriere i et sengeafsnit.

Vi har plads til 18 patienter, som både kan være akut og kronisk nyresyge patienter, der indlægges til udredning, akut behandling af fx infektioner, komplikationer til dialyse eller til mindre elektive behandlinger og indgreb. Vores samarbejde med lægerne er tæt, og vores læger er tilknyttet sengeafsnittet hele døgnet.

Vi er 23 sygeplejersker, 1 assistent, en sekretær, og en hospitalsmedhjælper, som sammen med vores kliniske sygeplejespecialist og oversygeplejerske udgør det faste team i afdelingen. Vi er et godt hold, som desuden har en tværsektoriel koordinator, der arbejder tæt sammen med kommunerne om at forebygge genindlæggelser og som hjælper os med komplicerede udskrivelsesforløb.

 

Hvorfor vælge os:

 

Vi tilbyder 8 ugers introduktionsprogram tilpasset dig og dit kompetenceniveau, hvor du ikke indgår i normeret fremmøde. Det er en tryg start, hvor du følges med en sygeplejerske, der har erfaring med at udvikle og understøtte nye kollegaer.

Efter oplæring går du selvstændigt stuegang, skriver PFP’er og administrerer iv-medicin. Vi justerer, i samarbejde med dig, antallet af patienter du har ansvaret for.

Du vil komme på et 2-dages kursus hos vores hjemmedialysesygeplejersker, hvor du vil blive oplært i håndtering af peritonealdialyse.

Du vil efter 1-1½ år komme på vores nefrologiske grundkursus. 

Du vil aldrig føle, at du står alene med ansvaret, og der vil altid være en erfaren kollega at sparre med.

Du vil komme til at arbejde med stor selvstændighed i opgaveløsningen, fordi du har eller får kompetencerne.

At være kronisk nyresyg er en alvorlig tilstand, og mange af vores patienter har et palliationsbehov. I afdelingen findes også Afsnit for højt specialiseret palliation, og du har mulighed for at komme på studiebesøg, som en del af det første års introduktion til vores speciale. Det aftales individuelt, hvornår det passer i dit forløb.

 

Lidt om dig:

Du ønsker at have et godt samarbejde med dine kollegaer om arbejdsopgaverne og er interesseret i, at vi i fællesskab bidrager til et miljø, hvor den faglige læring og udvikling er en fælles opgave. 

Du har lyst til at yde sygepleje ud fra patientens behov med en anerkendende og motiverende tilgang. 

Du har lyst til at bidrage til udvikling og tilpasning i en hverdag på et sengeafsnit, hvor der tit og ofte sker små og store forandringer.

Du har fokus på nærværende, patientcentreret sygepleje og er interesseret i at arbejde ud fra begrebsrammen “Fundamentals of Care”.

Du er motiveret og interesseret i at fordybe dig i det nefrologiske speciale.

Du værdsætter og bidrager til det gode arbejdsmiljø i afdelingen. 

Du har modet til at møde mennesket bag diagnosen, i det der er svært.

 

Og alt det andet:

 

Vi arbejder 8-timers vagter med vagt hver 3. weekend. Der er mulighed for stor indflydelse på egen vagtplan, og alle medarbejdere har mulighed for at ønske deres vagtplan i systemet “Optima”.

Stillingen er på 32-37 timer, med 6-8 aften-/nattevagter på 4 uger.

Dagvagt fra kl. 07.30-15.30, aftenvagt fra kl.15.30-23.30 og nattevagt fra kl. 23.30-07.30.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Du kan ringe til Oversygeplejerske Mette Uysal på tlf. 21 26 62 53. Eller ring til afdelingen og få en snak med den ansvarshavende sygeplejerske om hvordan det er at arbejde hos os.

Hvis vi har fanget din interesse, tager vi gerne en uformel snak med dig, samt en rundvisning i afdelingen. Derudover er du også meget velkommen til at følge os på instagram @afdelingfornyresygdomme.

Vi glæder os til at høre fra dig. Send din motiverede ansøgning, hvor du skriver om dig selv og hvorfor du vælger os.

 

Vi afholder samtaler løbende.

Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2026

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Mette Uysal
    mette.uysal@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269117
  • Quick-nr.
    492788
  • Indrykningsdato
    08-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Mette Uysal
    mette.uysal@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269117
  • Quick-nr.
    492788
  • Indrykningsdato
    08-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Basissygeplejerske til Afdelingen for Børn og unge, sengeafsnittet, Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
01-06-2026

Ansøgningsfrist
14-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til elektivt sengeafsnit 825, Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Gentofte Hospital

Gentofte Hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 7, 2. sal, 2900 Hellerup
Sygeplejerske

Opslået
01-06-2026

Ansøgningsfrist
21-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske, der tænker helhedsorienteret søges til psykiatrisk sengeafsnit i Helsingør, Psykiatrisk Center Nordsjælland

Nordsjællands Hospital  |  Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Sygeplejerske

Opslået
26-05-2026

Ansøgningsfrist
12-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Operationssygeplejerske i Hjerte- og Lungekirurgi – Specialiseret kirurgi og operationssygepleje i verdensklasse!

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
08-06-2026

Ansøgningsfrist
22-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Gentofte matriklen søger operationssygeplejersker til stillinger på centralt operationsafsnit med interesse i knæ og hofte alloplastik samt skulder, albue og fodkirurgi

Gentofte Hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
Sygeplejerske

Opslået
08-06-2026

Ansøgningsfrist
24-06-2026