Region Hovedstaden
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Psykiatrisk Center Nordsjælland søger lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Ambulatorium for Ikke-Psykotiske Lidelser i Hillerød
Vil du være med til at skabe en forskel for mennesker med psykiske lidelser og samtidig bringe dine sundhedsadministrative kompetencer i spil i en central rolle?
• Drømmer du om en hverdag med mening, tæt patientkontakt og en vigtig funktion i et engageret tværfagligt team?
• Brænder du for struktur, kvalitet og professionel patientservice?
• Vil du være med til at sikre sammenhængende patientforløb og samtidig være ambulatoriets imødekommende ansigt udadtil?
Så er det måske dig, vi søger.
Vores kollega har fået nyt arbejde i nærheden af hendes bolig og vi søger derfor en ny dygtig og serviceminded kollega, der vil være med til at sikre, at vores patienter får den bedst mulige oplevelse gennem hele deres behandlingsforløb. Du bliver sammen med de nærmeste kolleger en nøgleperson i registrering, koordinering og understøttelse af patientforløbene og bidrager dermed direkte til kvaliteten af behandlingen.
Du trives med en bred opgaveportefølje, arbejder struktureret og formår at prioritere i en travl hverdag. Samtidig har du lyst til at bidrage til udvikling af arbejdsgange og det sundhedsadministrative fagområde.
Hvem er vi?
Psykiatrisk Center Nordsjælland er en del af Nordsjællands Hospital.
Ambulatoriet for Ikke-Psykotiske Lidelser tilbyder målrettet behandling til patienter med blandt andet angst, depression, personlighedsforstyrrelser og PTSD. Vi arbejder ud fra pakkeforløb, der sikrer ensartede behandlingsforløb af høj kvalitet.
Hos os bliver du en del af et ambulatorium i udvikling, hvor høj faglighed, samarbejde og patientfokus går hånd i hånd.
I vores team på fire sundhedsadministrative medarbejdere arbejder vi tæt sammen med behandlere, ledelse og øvrige samarbejdspartnere.
Fra efteråret 2026 udvider vi ambulatoriet og styrker derfor den sundhedsadministrative funktion med endnu en kollega.
Vi deler viden og udvikler os sammen – både i det daglige og på tværs af centerets 28 sundhedsadministrative medarbejdere, som udgør et stærkt fagligt netværk.
Du kan læse mere om vores afsnit her:
Læs mere om Afsnit 2022 Psykiatrisk Ambulatorium her
Pjece Velkommen til Psykiatrisk Ambulatorie Psykiatrisk Center Nordsjælland læs her
Hvem er du?
Vi søger en kollega med stærke faglige og personlige kompetencer, som tager ansvar, arbejder selvstændigt og bidrager positivt til fællesskabet.
Du:
- er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.
- har gerne erfaring fra psykiatrien eller ambulant sygehusdrift.
- har erfaring med Sundhedsplatformen og sundhedsvæsenets IT-systemer – eller lyst til at lære dem grundigt at kende.
- arbejder struktureret, kan prioritere og bevarer overblikket.
- er fagligt engageret og ønsker at udvikle både egne og fælles kompetencer.
- har fokus på service, kvalitet og professionel kommunikation med patienter og samarbejdspartnere.
- bidrager med godt humør, fleksibilitet og lyst til samarbejde.
Hvad tilbyder vi?
Som sundhedsadministrativ medarbejder hos os bliver du en central del af både det administrative og koordinerende arbejde omkring patientforløbene.
Vi tilbyder et job med stor variation, høj grad af selvstændighed og mulighed for faglig udvikling i et stærkt kollegialt fællesskab.
Hos os får du:
- en grundig introduktion og mentorordning der sikrer, at du kommer godt i gang.
- en arbejdsplads, hvor din faglighed bliver værdsat og sat i spil.
- faglig udvikling gennem møder, workshops, sparring og temadage.
- mulighed for ansvar inden for særlige interesse- og udviklingsområder.
- indflydelse på udvikling og optimering af arbejdsgange.
- et stærkt mono- og tværfagligt fællesskab med hjælpsomme kolleger.
- en arbejdsplads præget af tillid, humor og engagement.
- en spændende og varieret hverdag, hvor ikke to dage er ens.
Kontakt os gerne for yderligere oplysninger eller et uforpligtende besøg, så du kan få et indtryk af arbejdspladsen. Vi håber, at vores nye kollega kan starte til september.
Sundhedsadministrativ leder Tina Hiort kan kontaktes på telefon 38 64 33 07 eller 21 35 09 95.
Vi opfordrer kvalificerede kandidater til at søge stillingen og glæder os til at høre, hvad du kan bidrage med hos os.
Ansøgningsfrist: 21.06.2026
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket inden fristen.
Samtaler forventes afholdt mandag den 29.06.2026
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse 1. september eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for Sundhedsadministrativt personale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Ambulatoriet har pt. åben mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Læs og hør mere om Psykiatrien som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien". Du kan også læse mere om os som center på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital & Psykiatrisk Center Nordsjælland -
Kontaktperson
Tina Hiort
tina.hiort@regionh.dk - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269125 - Quick-nr.
492824 - Indrykningsdato
08-06-2026 -
Ansøgningsfrist
21-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital & Psykiatrisk Center Nordsjælland - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Tina Hiort
tina.hiort@regionh.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269125 - Quick-nr.
492824 - Indrykningsdato
08-06-2026 -
Ansøgningsfrist
21-06-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Afdeling for Genetik
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
03-06-2026Ansøgningsfrist
23-06-2026 -
Professorsekretær/-koordinator med fokus på administration og økonomi til Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
01-06-2026Ansøgningsfrist
14-06-2026 -
Koordinator/Projektsekretær med fokus på administration og økonomi til Forsøgsenheden i Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
01-06-2026Ansøgningsfrist
14-06-2026 -
Er du skarp, til kirurgi og sulten på udfordring – så er det dig, vi søger!
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
27-05-2026Ansøgningsfrist
17-06-2026 -
Bliv vores nye Lægesekretær / Sundhedsadministrativ Koordinator i Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
22-05-2026Ansøgningsfrist
12-06-2026