Region Sjælland
Kystvejen 112A, 4400 Kalundborg
Psykolog til den nationale specialrådgivning ved Synscenter Refsnæs, Kalundborg
Vil du gøre en forskel for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, deres forældre og for fagprofessionelle der arbejder med målgruppen? Motiveres du af stærke faglige fællesskaber hvor der er højt til loftet og stor fleksibilitet? Vil du gerne have nogle af Danmarks dygtigste og mest dedikerede specialister som kollegaer? Så er du måske vores nye kollega.
Kom med på et hold, som hele tiden arbejder med at videreudvikle et velfungerende landsdækkende resurse- og videnscenter for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser.
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse. Synscenter Refsnæs arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.
Centeret har en landsdækkende funktion og tilbyder en bred vifte af tværfaglig specialrådgivning, udredning, kurser, materialeproduktion og -formidling, vidensarbejde samt taksttilbud indenfor undervisning, uddannelse og botilbud.
Vi søger en psykolog til tværprofessionel indsats for børn og unge, der har alvorlig synsnedsættelse, herunder blindhed.
Synscenter Refsnæs leverer i samarbejde med kommunale synskonsulenter et højt specialiseret tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, deres familier og fagpersoner omkring barnet / den unge. Vi supplerer og understøtter dermed kommunernes og de lokale synskonsulenters arbejde med inklusion og rehabilitering. Vi benytter ICF og ”De Udvidede Læringsmål” (DUL) som forståelsesramme. Vi samarbejder ressourceorienteret med de familier og lokale fagpersoner, som vi rådgiver.
Synscenter Refsnæs har nedsat et ansættelsesudvalg, der gennemfører ansættelsesprocessen
Ansættelsesudvalget består af:
- Kenn Steen Andersen, centerleder
- Berit Houmølle, vicecenterleder og områdeleder, skole og specialrådgivning
- Susanne Tina Johansen, områdeleder
- Mads Røn, afdelingsleder, specialrådgivningen
- Morten Sønderup Skaanild, pædagogisk- psykologisk konsulent og arbejdsmiljørepræsentant
- Tabita Hejl, psykolog
- Hans-Kristian Bak-Hansen, synskonsulent og koordinator
Stillingen er organisatorisk placeret i Specialrådgivningen. Her arbejder synskonsulenter med specialpædagogisk og lærerfaglig baggrund, psykologer, pædagogisk- psykologisk konsulent, ergo- og fysioterapeuter, videnskonsulenter og grafikere. Specialrådgivningen er organiseret i fire teams; Skoleteam, Småbørnsteam, team børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser og Materialeteam. Denne stilling er organisatorisk placeret i Specialrådgivningens skoleteam der fortrinsvist varetager opgaver for børn og unge i målgruppen, der er placeret i almene skoletilbud.
Der er i specialrådgivningen et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af de fire teams.
Der er mulighed for god fleksibilitet i tilrettelæggelse af eget arbejde.
Synscenter Refsnæs er landets VISO-leverandør på børnesynsområdet. Du vil som psykolog i Specialrådgivningen bl.a. medvirke til visitation, udredning, specialrådgivning og supervision i samarbejde med Specialrådgivningens øvrige faggrupper. Du vil, foruden at indgå i Specialrådgivningens skoleteam, ligeledes indgå i en fagligt stærk psykologfaglig gruppe bestående af i alt tre psykologer og en pædagogisk psykologisk konsulent. Du bliver også en del af et nationalt netværk og et nordisk netværk, hvor der udveksles erfaring til gavn for målgruppen.
Vi forventer, at du har erfaring med udredning og gerne erfaring med eller kendskab til det specialiserede socialområde/pædagogiske område samt erfaring med udredning og vurdering af funktionsniveau, udviklingsalder og socioemotionelle færdigheder.
Vi forventer ligeledes at du har erfaring med psykologisk testning, herunder eksempelvis Bayley, Wechslers scale of intelligence (WPPSI-IV, WISC-V, WAIS-IV) samt evt. D-KEFS og TOMAL2.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med Synscenter Refsnæs forskellige brugere og interessenter, herunder kommuner/kommunikationscentre og internationale samarbejdspartnere. Vi forventer derfor, at du arbejder selvstændigt og struktureret, har flair for mundtlig og skriftlig formidling og rådgivning og har udprægede samarbejdsevner.
Opgaven løses dels på Synscenter Refsnæs og dels lokalt i barnets nærområde i hele landet.
Synscenteret har ca. 120 medarbejdere og er beliggende meget naturskønt ved Kalundborg Fjord.
Du kan yderligere læse en job- og personprofil på Synscenter Refsnæs hjemmesid her : Job- og personprofil
Du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Mads Røn på tlf. 24 41 89 06, såfremt du ønsker at høre mere om stillingen.
Se ligeledes Synscenter Refsnæs’ hjemmeside
Du ansættes efter gældende overenskomst med Danske Regioner med mulighed for forhandling af individuelle tillæg afhængigt af kvalifikationer.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 11. august 2026.
Startløn
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Synscenter Refsnæs
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.
Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.
Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.
Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet Synscenter Refsnæs -
Kontaktperson
Mads Røn
madro@regionsjaelland.dk
24 41 89 06 - Adresse
Kystvejen 112A, 4400 Kalundborg - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
052952 - Quick-nr.
493118 - Indrykningsdato
16-06-2026 -
Ansøgningsfrist
11-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet Synscenter Refsnæs - Adresse
Kystvejen 112A, 4400 Kalundborg -
Kontaktperson
Mads Røn
madro@regionsjaelland.dk
24 41 89 06 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
052952 - Quick-nr.
493118 - Indrykningsdato
16-06-2026 -
Ansøgningsfrist
11-08-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Psykolog til Børne- og Ungeafdelingen, Holbæk Sygehus
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
PsykologOpslået
05-06-2026Ansøgningsfrist
21-06-2026 -
Psykolog i barselsvikariat til Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Psykiatrien Vest, Slagelse og Vordingborg
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
PsykologOpslået
12-06-2026Ansøgningsfrist
28-06-2026 -
Specialpsykolog, til sengeafsnit Ø2, Psykiatrien Øst
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
16-06-2026Ansøgningsfrist
05-07-2026 -
Psykolog til Ældrepsykiatrien, Psykiatrien Syd, Vordingborg (forlænget)
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
PsykologOpslået
26-05-2026Ansøgningsfrist
11-08-2026 -
Psykolog/specialist i psykoterapi til Psykiatrisk Klinik Vest, Slagelse
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
PsykologOpslået
08-06-2026Ansøgningsfrist
02-08-2026