Region Hovedstaden
Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Nyt job efter sommerferien? Så læs med her. To Social-og sundhedsassistenter til afsnit A1 i Retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans
Sommerferien bruges bl.a. til at puste ud, lade batterier op og være sammen med sine kære. Når jobbet igen kalder, så skal du i gear igen og tilbage til alt det du kom fra, eller skal du det?
Hvorfor skal du søge til A1:
- Gode behandlingsalliancer gennem tillidsfulde relationer i samklang ml. patient og personale.
- Stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, med tid til patientbehandlingen i en organiseret struktur.
- Supervision x 3 ugentligt og sygeplejefagligt forum x 4 ugentligt i DV og AV, husmøde med patienterne x 1 ugentligt.
- Lange patientforløb, hvor der er tid til fordybelse og tværfagligt samarbejde.
- Du bliver en del af et af fire kontaktteams med hver 4 patienter. Din indflydelse bliver stor.
Rehabiliterende og aktivitetsbaseret behandling med den individuelle recoverybehandling i centrum – det gør vi hos os på A1. Men hvad betyder det?
Alle patientforløb er individuelle. Patienterne (5 kvinder og 11 mænd) har indflydelse og medinddrages i behandlingen. Vi holder velbesøgte demokratiske husmøder hver tirsdag. Vi behandler patienter med tværfaglighed, omhu, uden undgåelsesadfærd og med en tydelig nærhed i patientbehandlingen.
Vi planlægger DV og AV i fællesmiljøet sammen med patienterne. I 2026, har vi, efter patienternes ønsker, haft flere ture til København på bl.a. museum, til Ringsted Outlet, på skovtur til Boserup skov, til fodboldkamp i Parken. Vi har også været i biografen, holdt påskefrokost og valgaften til FT-valg i marts, læsegrupper, banko og wellness aftener og starter musikgruppe her i juni.
Hvorfor har vi ledige stillinger?
- Vi har kollegaer, der efter 4-5 år i A1 vil prøve noget helt andet end retspsykiatri.
- Vi vil matche personalegruppen til patientkompleksiteten, hvorfor vi styrker den sundhedsfagligt uddannede profil.
- Hverken et højt eller et ikke-eksisterende personaleflow er sundt. Vi vil gerne være mere sunde!
Lidt om Afsnit A1 og din kommende arbejdsplads.
Vores meget tværfaglige patientkontaktteams samarbejder med afsnittets socialrådgiver, psykolog og overlæge om forfinet og LUP anerkendt retspsykiatrisk patientbehandling, som er baseret på samklang mellem patienter og personale. A1 er uddannet i KAT, Dobbeltdiagnosebehandling og er ressourcestærke på MI. De 16 indlagte patienter har A og B-domme og er primært diagnosticeret indenfor skizofrenispektret og den gennemsnitlige indlæggelsestid er 5 år. I 2026 har vi modtaget 5 nye patienter. Helt overordnet er formålet med patienternes indlæggelse at forebygge ny kriminalitet.
Redskaberne BVC, START og HCR20, de ugentlige supervisioner og faglige fora, flere Safewards-principper og en god normering udgør det sikkerhedsmæssige fundament for vores arbejde, som har stort fokus på deeskalering og bevarelse af patienternes selvkontrol. Udover faglig og individuel patientbehandling, så har humor, godt kollegaskab, lavt sygefravær og sammenhæng imellem privat og arbejdsliv høj prioritet på A1.
Velkommen til ’Udsigten’
Du får din daglige gang i ”Udsigten” – et nyt moderne byggeri i flotte omgivelser ved Roskilde fjord, der skaber nye muligheder for rehabiliterende aktiviteter og tid til kerneopgaven.
Få et kig indenfor og tjek faciliteterne ud her.
Hvordan vil din hverdag og arbejdsopgaver se ud?
Som social-og sundhedsassistent bliver du, efter endt introduktion, indledende kursuspakke og etablering i afsnittet, en del af afsnittets teamstruktur i kontaktpersonordningen og kommer i din hverdag til at arbejde med høj grad af patientinddragelse, aktiviteter og den direkte patientbehandling.
- F.eks. at deltage i den daglige pleje, ledsage patienten på somatisk sygehus, tandlæge, indkøb mv.
- At videregive værktøjer til at finde ro samt at støtte patienten i at sammensætte en hverdag med meningsfulde aktiviteter f.eks. fysisk aktivitet, personlige interesser, ADL træning, 1:1 ture, gruppe aktiviteter, arbejdet med rusmiddelafholdenhed/skadesreduktion.
Et billede siger mere end tusind ord. Du kan derfor også få et indblik i vores hverdag på instagram @psykiatrisk.center.scthans.
Hvordan er det at være social- og sundhedsassistent hos os?
- Du bliver klædt godt på med mentorordning, kursus i konflikthåndtering og deeskalerende teknikker, samt en skræddersyet introduktion til retspsykiatrien bestående af 5 faglige introduktionsdage, hvor du sammen med andre nye får vejledning og bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer samt meget mere.
- Et højt fagligt niveau med mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor retspsykiatri, recovery, kognitiv terapi, den motiverende samtale og medicinkompetencer.
- Du er aldrig alene! Vi hjælper og sparrer med hinanden og bliver superviseret ugentligt i dag-og aftenvagt. Udover dit team af dygtige kollegaer står afsnitsledelsen og dennes stab klar til at lære fra sig og sikre, at du får en solid oplæring i den daglige kliniske praksis.
Hvem er du?
Vi forventer først og fremmest, at du er autoriseret og ser gerne, at du har psykiatrisk erfaring og evt. medicinkompetencer. Introduktionsperioden vil foregå i alle tre vagtlag.
I samarbejde sørger vi for at klæde dig godt på til opgaven men søger en kollega, der er:
- engageret i og motiveret for at sikre et højt sygeplejefagligt niveau.
- let til smil og grin, villig til at lytte og lære og trives i struktur, organisering og i en uformel stil mellem kollegaer og ledelse.
- indstillet på at udvikle egne kompetencer indenfor retspsykiatrisk behandling.
- god til at kommunikere med patienter, kolleger og samarbejdspartnere.
- er fleksibel og vil være en del af det kollegiale fællesskab – hvor vi hjælper hinanden.
Introduktionen til specialet og A1 vil foregå i DV og AV og være en vekselvirkning ml. fremmøde i A1, inklusion og inddragelse i arbejdet fra dag 1 samt kursusaktivitet. Vi er uddannelsessted for elever og studerende, den opgave løfter vi sammen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået mellem RLTN og FOA med lønindplacering som social- og sundhedsassistent.
Stillingen er i blandede vagter med arbejde hver anden weekend. Efter sommerferien vil vi introducere weekendfleksibilitet i arbejdstidsplanen. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og FOA.
Har vi vakt din interesse?
Du er virkelig velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Lasse Rolf Poulsen på 29 34 99 32 eller på lasse.poulsen@regionh.dk, hvis du er nysgerrig på det at arbejde i retspsykiatrien eller har spørgsmål til stillingen på A1. Den 24-26.juni er Lasse på Copenhell, hvorfor assisterende afsnitsleder Johanne kan kontaktes på 26171709, hun kan også kontaktes på telefon i uge 28.
Send os en motiveret ansøgning og et CV via linket på siden snarest muligt, men senest 10.07.2026. Vi afholder løbende samtaler samt i uge 27 og uge 30. Vi forventer således, at stillingen er til tiltrædelse pr. 01.09.2025 eller efter nærmere aftale.
Vi ser frem til at modtage og læse din ansøgning.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Lasse Rolf Poulsen
lasse.poulsen@regionh.dk - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269309 - Quick-nr.
493315 - Indrykningsdato
19-06-2026 -
Ansøgningsfrist
10-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Lasse Rolf Poulsen
lasse.poulsen@regionh.dk - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269309 - Quick-nr.
493315 - Indrykningsdato
19-06-2026 -
Ansøgningsfrist
10-07-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
SSA eller pædagog til 3Kløveren, Åbjerggård
Den Sociale Virksomhed | Åbjergvej 32, 3600 Frederikssund
Social- og sundhedsassistentOpslået
29-05-2026Ansøgningsfrist
19-06-2026 -
Social og Sundhedsassistent søges til Åbent Psykiatrisk Døgnafsnit 2711 i Helsingør
Nordsjællands Hospital | Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Social- og sundhedsassistentOpslået
11-06-2026Ansøgningsfrist
01-07-2026 -
Sygeplejerske og social- og sundhedsassistent søges til Ortopædkirurgisk Afsnit på Bornholms Hospital
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
Social- og sundhedsassistentOpslået
22-05-2026Ansøgningsfrist
21-06-2026 -
Social og sundhedsassistent søges til afdeling med akut kirurgiske patienter.
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Social- og sundhedsassistentOpslået
15-06-2026Ansøgningsfrist
26-06-2026 -
Er du social- og sundhedsassistent – så læs med her
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Social- og sundhedsassistentOpslået
17-06-2026Ansøgningsfrist
20-07-2026