Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
Forskningssekretær (vikariat) til meningsfyldt projekt i Ambulatoriet for Spiseforstyrrelser ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden
Vi søger pr. 1. oktober 2026 og 1 år frem, en vikar for forskningssekretær til projekt VIBUS.
Vi søger en kandidat der gerne enten har en baggrund som hhv. lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.
Jobbet
Forskningsprojekt VIBUS er et klinisk projekt, der undersøger virkningen af behandling til børn og unge med spiseforstyrrelser.
Jobbet som forskningssekretær indeholder både informerende og administrative opgaver. Du vil komme til at informere om projektet til forskningsdeltagere (dvs. patienter og deres forældre), indhente samtykke og spørgeskema-besvarelser m.v. Du vil også have kontakt med afsnittets behandlere mhp. rekruttering af deltagere. Og du vil komme til at varetage administrative opgaver, herunder dataregistrering.
Arbejdet foregår i vores kliniske ambulatorium som ligger på Bispebjerg Hospital i tæt samarbejde med vores 2 seniorforskere, og du vil have kontakt med forskningsadministrationen i centrets forskningsenhed. Ledelsesmæssigt vil du høre under afsnitsledelsen i Ambulatoriet for Spiseforstyrrelser (B132).
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling på et ambulatorium præget af faglig stolthed, udvikling og engagement, hvor du er med til at forbedre fremtidens behandling for børn og unge med spiseforstyrrelser. Du vil få mulighed for at arbejde selvstændigt med indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse. Du vil blive oplært i de funktioner, der skal varetages, og du vil efter behov kunne få løbende sparring og vejledning i forhold til kontakten med patienter og deres familier.
Vi forventer
- Sundhedsfaglig baggrund
- Evne til at arbejde selvstændigt og systematisk
- Omhyggelighed med god sans for detaljer
- Imødekommende og klar i kommunikation med klinikkens patienter og familier
- Erfaring med Sundhedsplatformen og it-kundskaber
Erfaring med RedCAP, database-management og forskningsrekruttering vil være en fordel.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 1 års varighed.
Du ansættes i henhold til Løn- og arbejdsforhold for Sundhedsadministrativt personale - 32.09.1.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning med CV og eventuelle bilag sendes elektronisk. Følg link her på siden.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorforsker Mette Bentz, mette.bentz@regionh.dk
Ansøgningsfrist torsdag d. 30. juli.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 6. august 2026 i Ambulatoriet for Spiseforstyrrelser, Bispebjerg Bakke 30, indgang 18A, 1. sal.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Mette Bentz - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269341 - Quick-nr.
493423 - Indrykningsdato
23-06-2026 -
Ansøgningsfrist
30-07-2026 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København -
Kontaktperson
Mette Bentz - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269341 - Quick-nr.
493423 - Indrykningsdato
23-06-2026 -
Ansøgningsfrist
30-07-2026 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær til Ældresygdomme, klinik på Hvidovre Hospital til fastansættelse i dagvagter 32-37 timer ugentligt
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
24-06-2026Ansøgningsfrist
16-08-2026 -
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Gentofte Hospital
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 8, 2. sal, 2900 Hellerup
LægesekretærOpslået
20-07-2026Ansøgningsfrist
17-08-2026 -
Vi er blevet opnormeret og søger nu en ny kollega. Vil du arbejde i hjertet af et psykoterapeutisk ambulatorium i høj trivsel og som del af vores sekretærteam - så er denne stilling måske noget for dig!
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 21, 2750 Ballerup
LægesekretærOpslået
19-07-2026Ansøgningsfrist
16-08-2026 -
Er du lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator og ønsker ambulatoriearbejde, spændende opgaver og mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag, så læs med her!
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 21, 2750 Ballerup
LægesekretærOpslået
14-07-2026Ansøgningsfrist
11-08-2026 -
Sekretær til Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
03-08-2026Ansøgningsfrist
17-08-2026