BUA Klinik for Spiseforstyrrelser AUH
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Psykolog til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, AUH - Skejby. Fastansættelse 37 timer/ugen, pr. 1. oktober.
Vil du være en del af et af landets mest specialiserede behandlingstilbud til børn og unge med alvorlige spiseforstyrrelser og arbejde tæt med familier og netværk i behandlingsforløb?
Vi søger en psykolog, der motiveres af at arbejde med længerevarende terapeutiske forløb med børn/unge/familier og tæt samarbejde med professionelle netværk omkring familien.
Om klinikken
Klinikken varetager sammen med Sengeafsnit for Spiseforstyrrelser den hospitalsbaserede psykiatriske behandling af børn og unge med moderate til svære spiseforstyrrelser.
Vi er en klinik fordelt på to matrikler i Region Midtjylland med et stort team i Skejby (AUH) og et mindre i Gødstrup (RHG). Stillingen er som udgangspunkt tilknyttet Skejby, men vi arbejder tæt sammen i hverdagen omkring fælles patientforløb, supervision, undervisning, personalemøder mv.
Klinikken er præget af høj faglighed, vedvarende udviklingsfokus og en lang tradition for specialiseret behandling af spiseforstyrrelser.
Behandlingsmetoden er primært familiebaseret behandling (FBT), hvor familien ses som den vigtigste ressource; og behandlingen støtter familiens muligheder for at hjælpe barnet ud af spiseforstyrrelsen. Man skal indstille sig på at arbejde ambulant med alvorligt syge børn/unge og deres familier i et terapeutisk felt, der kan være præget af høj emotionalitet men også altid udviklingsmuligheder.
I den ambulante behandling er der et tæt samarbejde med vores sengeafsnit, pædiatrien, den øvrige børne- og ungdomspsykiatri, bosteder samt kommunale aktører.
Vi arbejder tværfagligt og har følgende faggrupper ansat: psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, diætist, social- og sundhedsassistent og ergoterapeut. Uanset faggruppe deler vi alle glæden ved et tæt og humoristisk arbejdsfællesskab, hvor vi er i konstant bevægelse, men hvor vi også forstår værdien af at reflektere sammen for at kunne bevare roen og skabe udvikling.
Som psykolog i PKS skal du:
- Selvstændigt varetage længerevarende behandlingsforløb med familier, hvor barnet har en alvorlig spiseforstyrrelse
- Udrede for spiseforstyrrelser, herunder psykopatologisk screening og vurdering af komorbiditet hos børn og unge
- Sikre og koordinere samarbejde med professionelle netværk omkring familien, herunder afholde netværksmøder
- Bidrage til faglig udvikling og kompetenceudvikling i psykologgruppen og i afsnittet
- På sigt varetage intern og ekstern supervision samt undervisnings- og rådgivningsopgaver afhængigt af dine kompetencer
Vi forventer, at du
Er uddannet cand.psych. og gerne er færdig med klinisk praksisuddannelse
Har interesse for, og gerne erfaring med, udredning og behandling af særligt spiseforstyrrelser men også et bredt spektrum af emotionelle, kognitive, relationelle og adfærdsmæssige problemstillinger
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt, samtidig med at du er åben og loyal i samarbejdet
- Har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
- Har et højt fagligt engagement og interesse i komplekse problemstillinger
- Er fleksibel og samarbejdsorienteret i tværfaglige sammenhænge
- Tager medansvar for at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Kan bevare ro, overblik og faglig refleksion i komplekse behandlingsforløb.
Hos os møder du
- Grundig introduktion og mentorordning
- Kontinuerlig supervision og tæt kollegial sparring på dine arbejdsopgaver
- Et arbejdsfællesskab med højt specialiseret behandling baseret på tværfagligt samarbejde
- Et engageret og fagligt kvalificeret behandlerteam
- Et afsnit og en kollegagruppe, der arbejder sammen om et godt arbejdsmiljø
- En dynamisk og medinddragende kultur med fokus på behandlingskvalitet og kompetenceudvikling.
- Mulighed for deltagelse i undervisning og temadage
Ansøgning og kontakt
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsledende specialpsykolog Anette Hollesen anette.hollesen@ps.rm.dk, tlf. 2133 7088 eller psykologfaglig koordinator Josephine Maria Brandstrup JOSEBR@rm.dk, tlf. 2364 5863
Ansøgningsfrist: 4. august 2026 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes gennemført: 11. august 2026
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling - Aarhus Universitetshospital
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Anette Hollesen
2133 7088 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
65774 - Quick-nr.
493573 - Indrykningsdato
26-06-2026 -
Ansøgningsfrist
04-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Anette Hollesen
2133 7088 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
65774 - Quick-nr.
493573 - Indrykningsdato
26-06-2026 -
Ansøgningsfrist
04-08-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Psykolog til Team for Psykoselidelser i Klinik 1 - Regionshospitalet Gødstrup, Psykiatrien
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
PsykologOpslået
12-06-2026Ansøgningsfrist
28-06-2026 -
To psykologer søges til Enhed for Personlighedsforstyrrelser, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
PsykologOpslået
19-06-2026Ansøgningsfrist
22-08-2026 -
Fast stilling samt 1 års vikariat 37 t /uge som autoriseret psykolog søges til Enhed for OCD og Angst, AUH pr. 1. oktober 2026
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus N
PsykologOpslået
18-06-2026Ansøgningsfrist
10-08-2026