Region Sjælland
Lykkebækvej 14, 4600 Køge
Attraktiv fast stilling som bioanalytiker til Fertilitetsklinikken, Sjællands Universitetshospital, Køge
Har du lyst til at være bioanalytiker i en innovativ afdeling, hvor du indgår i et tæt tværfagligt team, og hvor vi sætter patienten, individuel behandling og det gode arbejdsmiljø i højsædet?
Ved Fertilitetsklinikken, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital i Køge er en fast fuldtidsstilling, som bioanalytiker til besættelse fra den 1. august ledig.
Vi er et højt specialiseret afsnit med stærke faglige kompetencer, og varetager alle fertilitetsbehandlinger; insemination, IVF/ICSI, herunder ægdonation og behandling med nedfrosne embryoner/blastocyster. Laboratoriet deltager løbende i forskningsprojekter inden for specialet.
Stillingen er til dig, der brænder for at arbejde i et IVF-laboratorie, og vil indgå i Fertilitetsklinikkens tværfaglige team, bestående af:
- 7 bioanalytikere, heraf én laboratorieleder
- 5 læger, heraf én ledende overlæge
- 10 sygeplejersker, heraf en forskningssygeplejerske
- 4 sekretærer
Stillingen indebærer, udover dagarbejde, weekend- og helligdagsdagvagter.
Som bioanalytiker på fertilitetsklinikken beskæftiger du dig med følgende arbejdsopgaver:
- Identifikation af humane oocytter ved ægudtagning
- Inseminering af humane oocytter med IVF og ICSI
- Dyrkning og vurdering af befrugtede æg(embryoner/blastocyster)
- Selektion af blastocyster
- Transferering af blastocyster
- Nedfrysning og optøning af gameter og blastocyster
- Sæd-oprensning, analysering og -vurdering
- Dataregistrering
- Klargøring af medier og utensilier
- Nationale og internationale forskningsprojekter
- Kompetenceudvikling
Vi forventer, at du:
- Er uddannet bioanalytiker
- Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde med øvrige faggrupper i klinikken
- Er dedikeret og en god håndværker
- Er indstillet på fortsat at uddanne og dygtiggøre dig inden for dit fag og specialet
- Er en god kollega, der bidrager til det gode arbejdsmiljø
Vi kan tilbyde
- En velfungerende klinik med god kollegial støtte og sparring blandt engagerede medarbejdere
- En afdeling med høj faglig udvikling, hvor individuel evidensbaseret behandling er nøgleord
- Et unikt arbejdsmiljø, hvor humor er en del af hverdagen
- Et aktivt uddannelses- og læringsmiljø, hvor kontinuerlig fagspecifik videreuddannelse prioriteres som en del af vores faglige kultur og udviklingsstrategi
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til laboratorieleder Stine Ravn tlf. 47 32 12 55.
Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital på www.regionsjaelland.dk, eller om Fertilitetsklinikken på Fertilitetsklinikken - Region Sjælland (regionsjaelland.dk)
Læs mere om byggeprojektet i Køge her
Ansøgningsfrist: den 10. juli 2026.
Samtaler afholdes løbende, og der ansættes når den rigtige kandidat findes.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Stine Hansen
srhs@regionsjaelland.dk - Adresse
Lykkebækvej 14, 4600 Køge - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
053239 - Quick-nr.
493594 - Indrykningsdato
26-06-2026 -
Ansøgningsfrist
10-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 14, 4600 Køge -
Kontaktperson
Stine Hansen
srhs@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
053239 - Quick-nr.
493594 - Indrykningsdato
26-06-2026 -
Ansøgningsfrist
10-07-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Nyuddannet eller erfaren bioanalytiker, klinisk biokemisk Afd. Slagelse Sygehus
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
BioanalytikerOpslået
23-06-2026Ansøgningsfrist
30-08-2026 -
Bioanalytikerunderviser til Klinisk Biokemisk Afdeling, SUH
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
BioanalytikerOpslået
10-06-2026Ansøgningsfrist
09-08-2026 -
Vagtgående bioanalytiker i Klinisk immunologisk afdeling på Nykøbing F sygehus
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 19, 4800 Nykøbing F.
BioanalytikerOpslået
12-06-2026Ansøgningsfrist
30-06-2026 -
Vagtgående bioanalytiker på SUH, Nykøbing
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
BioanalytikerOpslået
19-05-2026Ansøgningsfrist
30-06-2026 -
Fast stilling som bioanalytiker/laborant i ambulatoriet på Klinisk Biokemisk Afdeling, SUH Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
BioanalytikerOpslået
25-06-2026Ansøgningsfrist
17-08-2026