Region Hovedstaden
Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
Social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker søges til Psykiatrisk Center København, Afsnit A1
Med en hverdag på akut psykiatrisk modtageafsnit A1 får du et fagligt varierende arbejde, hvor du møder patienter i den mest akutte fase. Der er fart på, hurtige beslutninger og korte patientforløb.
Er du social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske med interesse for psykiatri, recovery og forebyggelse? Så er du måske vores nye kollega på Afsnit A1.
Velkommen indenfor på A1
Vi er et velfungerende afsnit med en stor og erfaren personalegruppe på omkring 50 medarbejdere som varetager den akutte psykiatriske sygepleje og behandling. Vi brænder for at hjælpe de mennesker, der har en anden oplevelse af verden og vi kan garantere dig, at det ikke bliver kedeligt. Vi tror på vi altid bedst lykkedes i fællesskab og vægter det gode arbejdsmiljø højt i vores store og meget sociale personalegruppe.
Vi arbejder med intensiv psykiatrisk sygepleje, udredning og behandling. Dine kerneopgaver vil blandt andet være observation af psykopatologiske symptomer, samtale og aktivering, koordinering, medicinsk behandling og forebyggelse af tvang. Du er samtidig opmærksom på somatiske problemstillinger og vil skulle udføre instrumentel sygepleje, såsom anlæggelse af PVK, blodprøve – og EKG-tagning.
I plejen vil du blive daglig kontaktperson for 2-3 patienter og være en del af et stærkt tværfagligt team. Du skal trives med hurtige beslutninger og patientforløb, da vi hver dag modtager nye patienter. Vores indlæggelsestid er maksimalt 12 dage.
Vi tilbyder
- Et afsnit i faglig udvikling med fokus på kvalitet og forbedringer.
- Mulighed for at arbejde med forebyggelse og deeskalering i praksis.
- Et godt introduktions- og oplæringsforløb.
- Supervision hver 14. dag.
- Et engageret og fagligt stærkt kollegafællesskab.
- Et spændende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor faglighed vægtes højt.
- En afdeling, hvor sikkerhed for både patienter og medarbejdere prioriteres højt.
- Et afsnit med et fælles fagligt fundament, hvor alle medarbejdere arbejder ud fra den kognitive referenceramme og recovery-orienterede principper.
Vi søger kollegaer, der
- Er autoriseret social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske.
- Har interesse for psykiatri.
- Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt.
- Arbejder recovery-orienteret og med fokus på patientinddragelse.
- Er fagligt nysgerrig og ønsker løbende kompetenceudvikling.
- Er omstillingsparat og bidrager positivt til udvikling og forandringer.
- Gerne har erfaring med psykofysisk træning, konflikthåndtering eller deeskalering.
- Har interesse for eller erfaring med at arbejde ud fra den kognitive referenceramme.
Praktiske oplysninger
Stillingerne er på 37 timer ugentligt, i blandede vagter med arbejde hver 3. weekend.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Liv Saxild på telefon 20577732 eller mail liv.saxild.jiowda@regionh.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og fortælle mere om vores afsnit og de muligheder, vi kan tilbyde.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingerne er ledige til besættelse fra den 1. september 2026.
Ansøgningsfrist er d. 13.7.26.
Som sygeplejerske ansættes du i henhold til Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1
Som social- og sundhedsassistent ansættes du i henhold til Overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale - 32.03.1
Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.
Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.
Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Liv Saxild Saxild Jiowda
liv.saxild.jiowda@regionh.dk - Adresse
Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269436 - Quick-nr.
493625 - Indrykningsdato
29-06-2026 -
Ansøgningsfrist
13-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV -
Kontaktperson
Liv Saxild Saxild Jiowda
liv.saxild.jiowda@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269436 - Quick-nr.
493625 - Indrykningsdato
29-06-2026 -
Ansøgningsfrist
13-07-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til intensivt afsnit i Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup
Herlev og Gentofte hospital | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
12-06-2026Ansøgningsfrist
29-06-2026 -
Sygeplejerske søges til højt specialiseret afsnit
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
26-05-2026Ansøgningsfrist
12-07-2026 -
Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til Psykiatrisk Center København, Afsnit D1
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
19-06-2026Ansøgningsfrist
31-07-2026 -
Nyt job efter sommerferien? Så læs med her. Sygeplejerske til afsnit A1 i Retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
22-06-2026Ansøgningsfrist
10-07-2026 -
Sygeplejersker til OPUS-huset på Psykiatrisk Center Glostrup!
Psykiatrisk Center Glostrup | H. J. Holstvej 3, 2605 Brøndby
SygeplejerskeOpslået
17-06-2026Ansøgningsfrist
01-07-2026