Region Syddanmark
Fredehjemsvej 2, 5591 Gelsted
Er du ergoterapeut, nysgerrig og visionær og søger du et meningsfuldt arbejde? Så er det dig vi mangler til vores botilbud for mennesker med erhvervet hjerneskade
Vi har brug for 4 ergoterapeuter til vores tværfaglige teams.
- Vi ønsker os ergoterapeuter med erfaring fra botilbud, som er klar til at udspille deres faglighed i tværprofessionelt samarbejde med borgere og kollegaer.
- Vi ønsker os visionære ergoterapeuter, som har lyst til at være med til at videreudvikle vores specialiserede tilbud.
- Vi ønsker os ergoterapeuter, som tager ansvar og er aktiv i forhold til vores fælles arbejdsmiljø og vores arbejdsfællesskab.
De gode grunde til at søge job hos os:
- Hos os får du gode kolleger, der vægter et trygt og åbent samarbejde på tværs af faggrupper.
- Vi har en ambitiøs kompetenceudviklingsplan Kingstrups kompetenceudviklingsplan
- Et spændende fælles speciale, med borgernes trivsel i fokus.
- Rum og plads til at udføre det faglige arbejde, sammen med kolleger som brænder for faget.
- Rig mulighed for personlig og faglig udvikling og læring.
Hos os er dit fag og dine kompetencer sat i spil direkte ind i samvær og samarbejde med den enkelte borger i borgerens hjem og hverdagsliv.
Vores kerneopgave:
”At borgerne på Kingstrup oplever så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt ”.
Konkret for disse stillinger vil opgaven være at sikre afdækning og tilrettelæggelse af borgernes kognitive rehabilitering og træning i forhold til ADL opgaver, meningsfyldte dagligdags aktiviteter og sansemotoriske udfordringer, samt yde støtte, samvær og hjælp i alle hverdagslivets facetter og gøremål, sammen med borgeren i borgerens eget hjem.
Hvem er vi?
Kingstrup er en afdeling af Socialcenter Lillebælt. Kingstrup er beliggende i skønne omgivelser i Gelsted på Fyn og er et specialiseret regionalt botilbud for 19 borgere med erhvervet hjerneskade. Målgruppens primære udfordringer er kognitive og perceptuelle følgevirkninger efter en senhjerneskade, dog vil der være elementer af personlig pleje og fysisk hjælp.
I arbejdsfællesskabet omkring borgernes tilbud er vi lige nu ca. 70 medarbejdere, to faglige ledere og to afdelingsledere. Vi er ét Kingstrup, men er organiseret i tre samarbejdsenheder og et samværs- og aktivitetstilbud, hvor de tværfaglige teams primært er sammensat af socialpædagoger, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter.
- I de to af enhederne varetager du tilbud til 4-5 borgere, som har brug for én til én støtte i vågne timer.
- I den tredje enhed varetager du tilbud til 10 borgere med aftalebaseret støtte fordelt over dagen.
Vi har regelmæssig fag- og personalesupervision.
Vi har etableret aftaler om uddannelse med Hammel Neurocenters Uddannelsesafdeling for vores Neuropædagogiske uddannelsesprogram.
Vi har et erfarent og stærkt TRIO- og arbejdsmiljøsamarbejde, som altid har fokus på det gode arbejdsmiljø og de bedste arbejdsforhold.
Læs mere om Kingstrup på vores hjemmeside Kingstrup og se vores rekrutteringsvideo her: Job på Kingstrup
Tjek også vores instagramprofil KingstrupSCL, hvor du kan se billeder af nogle af de aktiviteter der sker hos os.
Arbejdstider og ansættelse:
Hos os vil du have skiftende arbejdstider dag og aften, samt hver anden weekend.
Vi har brug for, at du har kørekort til personbil til ledsagelse af vores borgere.
I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen og du ønsker en deltidsstilling skal du skrive dette i din ansøgning.
Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen.
Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for: ergo/fysio/jordemødre, overenskomstnummer 33.21.1
Ud over startlønnen, kan stillingen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Hertil kommer evt. vagttillæg.
Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Yderligere informationer gives gerne:
Du er velkommen til at kontakte:
- Afdelingsleder Maibritt Kibsgaard i tidsrummet 8-9 på hverdage. Tlf.: 24 96 56 16 i ugerne 28, 29 og 30
- Afdelingsleder Charlotte Jensen i tidsrummet 8-9 på hverdage. Tlf.: 24 76 65 71 i ugerne 27 og 28
Ansøgningsfrist: Den 27. juli 2026. Du kan forvente at blive kontaktet telefonisk, når vi modtager din ansøgning, så vi kan aftale nærmere.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 32, 2026.
Tiltrædelse: Den 1. oktober 2026.
Der vil blive indhentet reference, samt offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelsen, at straffeattesten vurderes tilfredsstillende.
Fakta
- Arbejdssted
Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud -
Kontaktperson
Maibritt Kibsgaard
maibritt.kibsgaard@rsyd.dk
24965616 - Adresse
Fredehjemsvej 2, 5591 Gelsted - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
236379 - Quick-nr.
493627 - Indrykningsdato
29-06-2026 -
Ansøgningsfrist
27-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud - Adresse
Fredehjemsvej 2, 5591 Gelsted -
Kontaktperson
Maibritt Kibsgaard
maibritt.kibsgaard@rsyd.dk
24965616 - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
236379 - Quick-nr.
493627 - Indrykningsdato
29-06-2026 -
Ansøgningsfrist
27-07-2026