Region Syddanmark

Region Syddanmark

Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby

Ergoterapeuter til den sikrede institution Egely, Nørre Åby

Vil du være med til at gøre en forskel for nogle af Danmarks mest udsatte unge om vores kerneopgave: ”Børn og unge på Egely oplever en tryg og indholdsrig hverdag med pålidelige voksne”

På Egely har vi siden starten af året været i gang med en energifyldt og spændende proces, hvor vi arbejder målrettet for at optimere vores metoder og arbejdsgange i fælles forståelser for at kunne give det bedste tilbud til børn og unge i sikret regi.

Vi har i perioden haft lukket to af vores fire bo-enheder, så medarbejdere og ledere sammen har kunne koncentrere sig om udviklingen af den faglige praksis, sammenhængen på tværs og afstemtheden om samarbejdet og arbejdsgangene herfor.

Vi har beskrevet vores drømmescenarie for, hvilke faglige kompetencer der skal være til stede, for at vi kan give børn og unge på Egely det allerbedste tilbud.

Vi søger nu derfor for første gang ergoterapeuter til de faglige teams i det borgernære arbejde i vores bo-enheder, inden vi igen forventeligt genåbner en bo-enhed mere til september.

Vi modtager nye kollegaer i månederne frem til genåbning, og vi sikrer grundig introduktion, mentorordning og følgevagter i praksissamarbejdet med erfarne kollegaer i de aktuelle åbne afdelinger, så alle er klædt på med samme redskaber, metoder og arbejdsgange, inden vi sammensætter holdene til afdelingerne efter sommeren.

Lyder det som noget, du gerne vil, så skynd dig at sende en ansøgning – vi glæder os til at tale med dig, og vi inviterer løbende til ansættelsessamtaler hen over sommermånederne!

Egely - kort fortalt:
Egely er Region Syddanmarks sikrede døgninstitution for unge mellem 12 og 17 år, som er anbragt på retslige eller sociale grundlag. Vi har i alt 20 pladser, hvoraf 5 er i den særligt sikrede afdeling. Der er ca. 60 unge indskrevet om året. Aktuelt har vi 2 åbne afdelinger med i alt 10 pladser.

Vi er omkring 80 medarbejdere – primært pædagogisk personale i bo-enhederne, men også psykologer, sundhedsfaglige medarbejdere, socialrådgivere, lærere og andre faggrupper.

De unge, vi arbejder med, har ofte komplekse udfordringer med udadreagerende adfærd, kriminalitet, misbrug eller psykiatriske problemstillinger.

Vores vigtigste opgave er at hjælpe de unge med at finde ro og stabilitet, så de kan opbygge nye livsstrategier og tage skridt mod en bedre fremtid.

Alle børn og unge på Egely, får tilbudt undervisning eller dagbeskæftigelse i vores interne undervisningshus, og har deres hverdags- og fritidsliv på en bo-enhed med fire andre børn og unge.

De unge anbringes ofte på baggrund af komplekse sociale, psykiatri-nære og adfærdsmæssige udfordringer såsom udadreagerende eller kriminel adfærd, misbrug og andre komorbide udfordringer.  

Dine opgaver:
Som ergoterapeut på Egely får du en meningsfuld og udfordrende hverdag, hvor du:

  • Tilrettelægger og gennemfører ergoterapeutiske undersøgelser og observationer i hverdagslivet, herunder ift. udviklingstrin, kognitive og sensomotoriske forudsætninger for mestring og læring. Du gør brug af ergoterapeutiske metoder som eks. aktivitetsanalyse og observationsskemaer.
  • Tilrettelægger aktivitetsbaseret ergoterapeutisk intervention: Understøtter at træne, udvikle eller vedligeholde mestring og selvstændighed i meningsfulde aktiviteter i børn og unges liv og hverdagslivets ADL
  • Tilrettelægger af helhedsorienterede indsatser: I samarbejde med børn, unge og med aktører i deres liv at identificere nærmeste udviklingszone for det ønskede mål, så krav kan gradueres og muliggøre udvikling og oplevet succes
  • Identificerer sanseintegrative tiltag til understøttelse af børn og unges mulighed for at indgå i meningsfulde aktiviteter og sociale samværs situationer i eget hverdagsliv
  • Skriftliggør, dokumenterer og evaluerer tilrettelagte indsatser samt formidle disse

Vi søger dig, der evner:

  • i samarbejde med børn og unge, at afdække og beskrive børn og unges forudsætninger for at mestre krav i hverdagslivet samt for at indgå i samarbejde, samspil og aktiviteter.
  • at afdække sensomotoriske og kognitive ressourcer og udfordringer samt iværksætte/ beskrive indsatser, vejledninger eller tiltag til understøttelse af kompensation eller øget mestring.
  • at samarbejde med børn og unge om tilrettelæggelse af skriftlige mål og graduerede delmål i nærmeste udviklingszone, og gennemføre samt evaluere herpå sammen med børn, unge og øvrige samarbejdspartnere.
  • skriftliggørelse, dokumentation og formidling af indsatser og afdækninger.
  • at arbejde teambaseret med tværfaglige kollegaer om en helhedsorienteret tilgang og indsats.

Det får du hos os:

  • En arbejdsplads med høj faglighed, hvor du kan sætte dit aftryk på udvikling og kultur
  • Grundig introduktion og mentorordning
  • Løbende kompetenceudvikling og en skræddersyet uddannelsesplan
  • Supervision ved ekstern supervisor og sparring ved interne specialister, kolleger og ledelse
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, professionelt samarbejde og psykologisk tryghed.

Det praktiske:

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen og du ønsker en deltidsstilling skal du skrive dette i din ansøgning

Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag

Arbejdstid vil være i skiftende vagter dag/aften, hver 2. weekend samt på helligdage

Løn efter gældende overenskomst.

Stillingen kræver kørekort til personbil.

Nysgerrig efter mere?  
Du kan læse mere om Egely på vores hjemmeside Egely og du kan blive klogere på arbejdet på Egely ved at se vores rekrutteringsvideo: Job på Egely

Du er også meget velkommen til at kontakte en af følgende alle hverdage mellem kl. 08.00 – 09.00:

Afdelingsleder Ulrik Nybo-Paulse på tlf. 23 80 03 13 eller
Konstitueret forstander Nethe Junkerby på tlf. 29 66 88 02

Ansøgningsfrist: Den 20. juli 2026.
Samtaler: Der afholdes samtaler den 25. juni 2026, den 9. juli 2026 og den 22. juli 2026.  
Tiltrædelse:  Den 1. august eller efter aftale.
Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt afdeling Egely, Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby.

Der vil blive indhentet reference samt børn- og offentlig straffeattest. Det er en betingelse for ansættelse, at attesterne vurderes tilfredsstillende, samt at du har gyldigt kørekort.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Kontaktperson
    Nethe Junkerby
    Nethe.Junkerby@rsyd.dk
  • Adresse
    Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    236190
  • Quick-nr.
    492628
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Adresse
    Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby
  • Kontaktperson
    Nethe Junkerby
    Nethe.Junkerby@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    236190
  • Quick-nr.
    492628
  • Indrykningsdato
    04-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-07-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Faglig leder til den sikrede institution Egely, Nørre Åby

Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud  |  Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby
Ergoterapeut

Opslået
01-06-2026

Ansøgningsfrist
17-06-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Ergoterapeut

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg
Ergoterapeut

Opslået
03-06-2026

Ansøgningsfrist
25-06-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Ergoterapeut søges til CRPS klinikken på Esbjerg Sygehus

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Ergoterapeut

Opslået
26-05-2026

Ansøgningsfrist
14-06-2026