Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
Erfarne psykologer søges til hhv. to faste stillinger og et vikariat i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Vil du arbejde på Danmarks største psykiatriske behandlingssted for spiseforstyrrelser hos børn og unge?
Vil du være en del af et afsnit med fingeren på den internationale puls indenfor spiseforstyrrelsesbehandling?
Vil du arbejde terapeutisk med familier og unge?
Så mangler vi psykologer til et veldrevet ambulatorie, da 2 af vores garvede psykologer starter på Specialpsykologuddannelsen i BUC.
Specialambulatoriet for Spiseforstyrrelser, B132
Vi varetager behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser i aldersgruppen 4-17 bosiddende i Hovedstadsområdet og på Bornholm.
Ambulatoriet har højt specialiseret funktion for børn og unge med spiseforstyrrelser - en funktion, som omfatter ambulatorium, dagafsnit, og døgnafsnit - i daglig tale kaldet ”Spisesøjlen”.
I alle enheder er forældrene direkte og aktivt involveret i behandlingen.
I den ambulante behandling er den primære arbejdsopgave at udrede for - og behandle børn og unge med spiseforstyrrelser. Behandlingen tager primært udgangspunkt i en familieterapeutisk tilgang (Familie Baseret Terapi (FBT), men der arbejdes også kognitiv adfærdsterapeutisk – primært med de ældre unge. Arbejdet foregår i tværfaglige teams bestående af to behandlere og en læge. Ambulatoriet har 32 behandlere; læger, psykologer og sygeplejersker, samt socialrådgivere, diætist og sekretærer.
Ambulatoriet er et forskningsbaseret afsnit, hvor der løbende monitoreres for behandlingens virkning over tid, samt udvikles og afprøves nye interventioner. Der er ansat to psykologer med forskningskvalifikationer til bl.a. at drive forskningsprojektet VIBUS i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatriske Centers Forskningsenhed og være med til at sikre kvaliteten af behandlingen og udvikling af den samlede faglighed i afsnittet. Alle nye behandlere kommer på et introkursus til Familie-Baseret Terapi.
Som led i afsnittes fokus på kvalitetssikring af behandlingen, er der stort fokus på supervision og efteruddannelse både for at dygtiggøre os samt for at støtte hinanden i arbejdet med familierne.
Du bliver tilknyttet ambulatoriet og refererer til afsnitsledelsen i ambulatoriet. Der er fokus på at udvikle og udvide samarbejdet på tværs af Spisesøjlen så der skabes sammenhæng i patientforløbene.
Til de somatiske problemstillinger er der et veletableret samarbejde med socialpædiatrisk afdeling på Herlev Hospital.
Ambulatoriet er fysisk placeret på centrets matrikel på Bispebjerg. Ambulatoriet ledes af afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske i fællesskab.
Vi tilbyder
- Mulighed for at arbejde med udredning og behandling af spiseforstyrrelser og evt. tilhørende komorbiditet på et højt specialiseret niveau.
- Fokus på faglig udvikling i form af regelmæssig undervisnings- og kursusaktivitet og regelmæssig supervision.
- Tværfagligt samarbejde med varierende arbejdsopgaver.
- Grundig oplæring i FBT (Familie Baseret Terapi).
- Engagerede – og sjove - kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø, med tæt tvær- og monofaglig sparring og fællesskab.
- Ansættelse i et velstruktureret afsnit, der vægter faglig udvikling og forskning.
Dine opgaver
- Psykologens opgaver vil overordnet være behandlings og i mindre udstrækning udredningsarbejde.
- Udredning og behandling af spiseforstyrrelse og ko-morbide lidelser.
- Tværfagligt og Tværsektorielt samarbejde.
Vi forventer, at
- Du er autoriseret psykolog
- Du har kendskab til enten familieterapi eller kognitiv adfærdsterapi
- Du har enten kendskab til eller interesse i Børne- og ungdomspsykiatri
- Du gerne har erfaring inden for spiseforstyrrelsesområdet
- Du er en psykolog, der er engageret og ønsker at gøre en forskel
- Du kan lide at have varierende arbejdsopgaver og at samarbejde på tværs af faggrupperne i ambulatoriet
Løn- og ansættelsesforhold
De ledige stillinger er; 2 faste stillinger og en tidsbegrænset stilling i 1 års vikariat.
Vi drømmer om, at du kan starte op d. 01.10.2026 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. - 33.01.1
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøgere, der indstilles til ansættelse.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til afsnitsledende overlæge Ulla Moslet på ulla.moslet@regionh.dk eller 24483147, eller oversygeplejerske Helle Herlev Roesbjerg på 24659087.
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og eksamensbeviser via linket her på siden, senest den 06.08.2026.
Ansættelsessamtaler holdes i uge 33.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Helle Herlev Roesbjerg
helle.roesbjerg@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269505 - Quick-nr.
493869 - Indrykningsdato
03-07-2026 -
Ansøgningsfrist
06-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København -
Kontaktperson
Helle Herlev Roesbjerg
helle.roesbjerg@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269505 - Quick-nr.
493869 - Indrykningsdato
03-07-2026 -
Ansøgningsfrist
06-08-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vi udvider med et nyt behandlingstilbud til patienter med senfølger efter kræftbehandling. Bliv psykolog i et stærkt fagligt fællesskab – Ambulatorium for Angst og OCD, Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Herlev og Gentofte hospital | Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
PsykologOpslået
22-06-2026Ansøgningsfrist
10-08-2026 -
Specialpsykolog søges til Ambulatorium for småbørn B192, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
PsykologOpslået
01-07-2026Ansøgningsfrist
06-08-2026 -
Specialpsykolog søges til højtspecialiseret dag- og døgnafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser, BUC Bispebjerg
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
PsykologOpslået
23-06-2026Ansøgningsfrist
07-07-2026 -
Specialpsykolog, eller erfaren psykolog, til dagafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
PsykologOpslået
24-06-2026Ansøgningsfrist
12-07-2026 -
2 uddannelsesstillinger til specialpsykolog i psykiatri på Psykiatrisk Center Amager, Amager Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København s
PsykologOpslået
04-06-2026Ansøgningsfrist
14-08-2026