Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Klinisk sygeplejespecialist med fokus på læring, onboarding og skills

Vil du være med til at udvikle fremtidens kirurgiske sygepleje gennem læring, træning og strukturerede introduktionsforløb? Brænder du for at styrke andres kompetencer og skabe sammenhæng på tværs? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kliniske sygeplejespecialist.

Om stillingen:

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist med særligt fokus på læring, onboarding, skills og simulation. Stillingen er organisatorisk forankret under chefsygeplejersken og er en 80/20-stilling.

  • 80 % af tiden anvendes til udvikling, koordinering og gennemførelse af læringstiltag.
  • 20 % af tiden anvendes til klinisk arbejde i akutkirurgisk sengeafsnit for at fastholde og udvikle egne kirurgiske kompetencer.

Du vil have et tæt samarbejde med oversygeplejersken i akutkirurgisk afsnit samt med mentorer, skillsinstruktører og nøglepersoner på tværs af afsnittene. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid.

Om Kirurgisk Afdeling:

Kirurgisk Afdeling består af tre sengeafsnit med i alt 54 senge, ambulatorium inklusive stomiambulatorium, forskningsafsnit, endoskopiafsnit samt kirurgisk funktion i Nykøbing Falster.

Kirurgisk Afdeling har et stort forskningsafsnit med egen professor og høj forskningsaktivitet. To sygeplejeforskere er tilknyttet afsnittet, og vi arbejder målrettet på at styrke forsknings og udviklingskulturen yderligere. Vores sygeplejersker gør sig allerede bemærket både nationalt og internationalt, og denne udvikling ønsker vi fortsat at understøtte og udvikle.

I 2027/2028 samles alle specialer fra Køge og Roskilde-matriklen i Køge, hvilket betyder, at Kirurgisk Afdeling flytter ind i nye lokaler i det nye sygehusbyggeri. Vi arbejder tæt sammen på tværs og har et stærkt fokus på kvalitet, sammenhæng og udvikling.

Dine opgaver:

Du bliver en central drivkraft i arbejdet med at styrke læring, kompetenceudvikling og faglig udvikling i Kirurgisk Afdeling. En væsentlig del af opgaven bliver at sikre gode og sammenhængende onboarding- og introduktionsforløb for nye medarbejdere på tværs af afdelingens afsnit i tæt samarbejde med lokale onboardingansvarlige og mentorer.

Du får ansvar for at koordinere og videreudvikle afdelingens mentorordninger samt planlægge og facilitere skills-træning og simulation. Derudover skal du arbejde systematisk med kompetenceudvikling og læringsforløb, der understøtter både nye og erfarne kollegers faglige udvikling og refleksion.

Som klinisk sygeplejespecialist forventes du at være en synlig faglig ressource og ekspert inden for skills-træning. Du vil bidrage til regionale aktiviteter inden for skills og simulation i samarbejde med lokale instruktører og sikre, at læringstiltag løbende evalueres og udvikles. En vigtig del af funktionen er desuden at skabe sammenhæng, videndeling og fælles læring på tværs af afsnit, faggrupper og matrikler.

Kirurgisk Afdeling er i gang med at udvikle en fælles vision og strategi for sygeplejen, som skal sætte retning for den sygeplejefaglige udvikling i de kommende år. Som klinisk sygeplejespecialist vil du få en central rolle i dette arbejde gennem dit fokus på læring, kompetenceudvikling og implementering i praksis. Du bliver en vigtig medspiller i at omsætte strategiske ambitioner til konkret udvikling af den kliniske sygepleje på tværs af afdelingen.

Hvem er du?

Vi søger en kollega med solid kirurgisk erfaring og et stærkt engagement i læring, kompetenceudvikling og klinisk udvikling. Du brænder for at skabe læringsmiljøer, hvor kolleger udvikler sig fagligt og trives, og du motiveres af at omsætte teori og viden til praksis.

Du er nysgerrig på og interesseret i at arbejde med personcentreret praksiskultur og ser læring, refleksion og medarbejderinvolvering som vigtige redskaber til at udvikle sygeplejen og styrke kvaliteten for patienterne.

Vi forestiller os, at du er sygeplejerske med minimum fem års kirurgisk erfaring og har en master eller kandidatuddannelse inden for uddannelse, læring, pædagogik eller tilsvarende. Du har erfaring med eller en stærk interesse for undervisning, onboarding, simulation og kompetenceudvikling. Samtidig arbejder du struktureret, kan drive udviklingsprocesser selvstændigt og trives med stor grad af frihed og selvtilrettelæggelse.

Vi lægger vægt på, at du:

Du arbejder i tråd med Region Sjællands værdier om følgeskab, nytænkning, fællesskab og ordentlighed. Du skaber engagement og retning, tør udfordre vaner og udvikle nye måder at arbejde med læring på, og du formår at samle mennesker på tværs af fagligheder. Samtidig arbejder du tillidsfuldt og respektfuldt med høj faglig integritet.

Derudover har du stærke relationelle kompetencer, kan skabe sammenhæng på tværs af organisatoriske grænser og har gennemslagskraft til at omsætte idéer og visioner til konkret praksis.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en stilling med stor indflydelse på udviklingen af læring, onboarding, skills og kompetenceudvikling i Kirurgisk Afdeling. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med tætte samarbejdsrelationer til ledelse, sygeplejefaglige forskere, kliniske nøglepersoner og medarbejdere på tværs af afdelingen.

Du får mulighed for at præge udviklingen af fremtidens kirurgiske sygepleje og bidrage aktivt til arbejdet med afdelingens kommende vision og strategi for sygeplejen. Stillingen rummer både klinisk praksis og udviklingsopgaver og giver derfor gode muligheder for at skabe synlige resultater tæt på patientforløbene.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Marlene Tandrup på telefon 4732 3002 eller marl@regionsjaelland.dk. Grundet ferie kan spørgsmål desværre først besvares fra den 27. juli.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Marlene Tandrup
    marl@regionsjaelland.dk
    47323120
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    053456
  • Quick-nr.
    493879
  • Indrykningsdato
    22-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Marlene Tandrup
    marl@regionsjaelland.dk
    47323120
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    053456
  • Quick-nr.
    493879
  • Indrykningsdato
    22-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-07-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Børne- og ungeafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
17-07-2026

Ansøgningsfrist
17-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Anæstesisygeplejerske til Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
16-07-2026

Ansøgningsfrist
23-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Er du sygeplejerske med interesse for psykiatrien – og drømmer du om dagarbejde uden weekendvagter og med fri på helligdage?

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Kidnakken 12, 4930 Maribo
Sygeplejerske

Opslået
18-06-2026

Ansøgningsfrist
23-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejersker til 3 x 12 timer /pr. uge, søges til lungemedicinsk SUH Nykøbing

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Sygeplejerske

Opslået
08-07-2026

Ansøgningsfrist
16-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske uden specialuddannelse til Intensiv, SUH Nykøbing F.

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Sygeplejerske

Opslået
06-07-2026

Ansøgningsfrist
16-08-2026