Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Vi styrker den pædagogiske profil og søger to kliniske undervisere med delvis tilknytning til klinikken
Vil du være med til at forme fremtidens sygeplejersker og skabe et stærkt læringsmiljø?
Vi søger to sygeplejersker med interesse for og erfaring fra det prægraduate område, som vil tage ansvar for den overordnede koordinering af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i afdelingen.
Du får en central rolle i afdelingens uddannelsesindsats og bliver en del af arbejdet med at udvikle og styrke læringsmiljøet i tæt samarbejde med chefsygeplejersken, kliniske vejledere og øvrige relevante kolleger.
Stillingerne giver mulighed for både at præge udviklingen af uddannelsesområdet og samtidig bevare en tæt tilknytning til klinikken.
Om afdelingen
Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme rummer både medicinsk og kirurgisk gastroenterologi samt en fælles enhed for kikkertundersøgelser. Vi er organiseret i sengeafsnit, klinikker og endoskopienhed, men samarbejder på tværs omkring patientforløbene.
Afdelingen varetager både akutte, accelererede og planlagte patientforløb, og mange patienter møder både medicinske og kirurgiske specialer under deres forløb.
Hvert år har vi 100-125 elev- og studieforløb. De studerende og eleverne er fordelt på sengeafsnit, klinikker og endoskopienheden og understøttes af kliniske vejledere og oplæringsvejledere.
Om stillingen
Du bliver en nøgleperson i udviklingen af et anerkendende, inkluderende og fagligt stærkt studie- og uddannelsesmiljø, hvor koblingen mellem teori og praksis er i fokus.
Dine opgaver omfatter:
- Koordinering og planlægning af uddannelsesforløb
- Tæt samarbejde med kliniske vejledere og oversygeplejersker i de sengeafsnit/ de klinikker, som du er tilknyttet
- Ledelsesmæssige opgaver i forhold til fordeling og organisering på tværs - Afdelingen modtager sygeplejestuderende på alle studieår, social - og sundhedsassistentelever i sidste praktik samt radiografstuderende i korte klinikperioder. Du er ansvarlig for at: Planlægge, udføre, evaluere og udvikle klinisk undervisning og vejledning
- Fokus på læring i patientforløb
Din nærmeste leder bliver chefsygeplejersken, og du og din kollega vil sammen med chefsygeplejersken have månedlige møder om det interne samarbejde i afdelingen og de studerendes forløb.
Vi ønsker, at vores kliniske undervisere fortsat er en del af hverdagen i patientbehandlingen. Begge stillinger er derfor kombinationsstillinger, så du bevarer dine kliniske kompetencer og har en tæt relation til studerende, elever, vejledere og kolleger.
Når begge kliniske undervisere er ansat, skal I sammen med chefsygeplejersken være med til at komme med input til hvordan opgavefordelingen skal være imellem de to stillinger samt idegenerering og udvikling af det pædagogiske arbejde med vores uddannelsessøgende.
Vi kan tilbyde dig
- En afdeling med fokus på faglighed, trivsel og den bedste behandling af patienten – samtidig med et trygt og udviklende læringsmiljø for studerende.
- Gode muligheder for faglig udvikling med fokus på læring, dokumentation og kvalitetsudvikling af patientforløb.
- Et stærkt samarbejde med kliniske vejledere og oplæringsvejledere og en masse engagerede sygeplejersker og studerende.
- Samarbejde med de øvrige kliniske undervisere på Hospitalsniveau.
Vi forventer, at
- Videreuddannelse på master- eller kandidatniveau inden for sundhed eller pædagogik – eller motivation for at tage den.
- Klinisk erfaring som sygeplejerske, gerne fra et lignende speciale.
- Overordnet ansvar for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelevers uddannelsesforløb i afdelingen, herunder koordinering, planlægning, undervisning og fordeling i afdelingen.
- Understøtter udviklingen af kliniske vejledere gennem sparring, supervision og kompetenceudvikling.
- Skaber et positivt læringsmiljø og er synlig i klinikken gennem undervisning, refleksion og vejledning.
- Planlægger og gennemfører undervisning, læringsaktiviteter og evalueringer for elever og studerende.
- Sikrer efterlevelse af gældende studieordninger, krav og retningslinjer.
- Arbejder selvstændigt og tværfagligt med fokus på samarbejde, delegation og vidensdeling.
- Bidrager aktivt til udvikling og nytænkning af afdelingens læringsmiljø og uddannelse.
- Har en rolig, positiv og anerkendende tilgang.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer med tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.
- En fast stilling hvor hver 6 uge som udgangspunkt er i klinikken (inkl. weekenden) og resten er allokeret til underviser funktionen ift. studerende og elevers forløb (80/20 opdeling)
- Et 1 års vikariat hvor fordeling mellem klinik og udviklingstid er 50/50.
50 % er allokeret til underviser jobbet og resten er klinisk arbejde i et sengeafsnit. Herunder skal du arbejde hver 6. uge i weekendvagt (fredag-søndag)
Ved begge stillinger skal man hen over sommerferien arbejde 2 -3 uger i klinikken i et af vores sengeafsnit
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Er du blevet nysgerrig – og vil du vide mere – så skal du endelig kontakte chefsygeplejerske Anna H Ljungberg på 41417142 eller mail: alju0012@regionh.dk
Ansøgningsfristen er 11. august kl. 12
Der afholdes ansættelsessamtale 18. august efter kl. 13.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Anna Hykkelbjerg Ljungberg
anna.hykkelbjerg.ljungberg.01@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Underviser - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269547 - Quick-nr.
493984 - Indrykningsdato
06-07-2026 -
Ansøgningsfrist
11-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Anna Hykkelbjerg Ljungberg
anna.hykkelbjerg.ljungberg.01@regionh.dk - Stillingstyper
Underviser - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269547 - Quick-nr.
493984 - Indrykningsdato
06-07-2026 -
Ansøgningsfrist
11-08-2026