Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 50, 3400 Hillerød

Erfaren psykolog med lyst til at arbejde med komplekse børnepsykiatriske problemstillinger under dagindlæggelse

På BUC i Hillerød har vi lige nu en spændende ledig stilling som psykolog i børnepsykiatrisk dagafsnit på Ambulatorium med udvidet ambulant funktion for større børn, B397.

Kan du se dig selv indgå i et sammentømret tværfagligt team, der arbejder med respekt for patienterne og deres familier i en svær tid?

Så er du måske vores kommende kollega!
 

Om arbejdet i B397
I Ambulatorium B397 udreder og behandler vi børn i alderen 6-13 år, der er henvist for psykisk sygdom eller psykisk udviklingsforstyrrelse af et omfang, der kræver udredning og behandling i hospitalsregi. Vi har dagfunktion med 8 dagpladser. 

Vi udreder og behandler børnene i tæt samarbejde med forældre og øvrigt netværk. Vi har et stærkt miljøterapeutisk grundlag, og vi arbejder aktivt med empowerment og recovery.

Din primære opgave hos os er udredning og behandling af børn med særligt komplekse børnepsykiatriske vanskeligheder, ofte i kombination med omfattende psykosocial funktionshæmning.

Vi arbejder i tværfaglige teams, og dine kollegaer vil derfor være både sygeplejersker, pædagoger, speciallæge, læger under uddannelse, psykolog, socialrådgiver, fysioterapeut og lægesekretær. Afsnittet ledes af en overlæge og oversygeplejerske i fællesskab. Derudover har vi et tæt samarbejde med skolelærere i den tilknyttede skole i det daglige arbejde.
 

Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor den arbejdsmæssige hverdag indeholder både udrednings- og behandlingsopgaver i komplekse børnepsykiatriske sager med behov for et mere dybdegående kendskab til barnet og familien. Dette giver os mulighed for at yde tæt støtte og vejledning til familien under indlæggelse, samt komme med grundige beskrivelser af barnets vanskeligheder og ressourcer.

Du bliver en del af et afsnit, hvor børn og forældre bliver mødt med respekt og anerkendelse, og hvor et tæt samarbejde med forældrene vægtes højt. Både på afsnittet og på centeret arbejdes der med forbedringskultur og grundlæggende værdier som tillid, retfærdighed og gennemsigtighed.

Desuden tilbyder vi:

  • et afsnit med et stærkt miljøterapeutisk og tværfagligt fundament.
  • en mindre medarbejdergruppe med et godt samarbejde på tværs af faggrupper.
  • supervision og faglig udvikling.
  • arbejdstid fra mandag til fredag i dagtimerne.

Hvem er du?
Vi forventer, at:

  • du er psykolog med autorisation
  • du har erfaring med udredning og behandling af børn og familier – allerhelst har du specifik børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring

Du kan se dig selv i følgende:

  • højt fagligt engagement
  • lyst og evne til at arbejde med børn med komplekse psykiske vanskeligheder
  • godt overblik og evner at arbejde selvstændigt
  • lyst til at gøre en forskel for sårbare og funktionsnedsatte børn og familier i et tæt tværfagligt samarbejde

Som person har du gode samarbejdsevner, kan reflektere og er udviklingsorienteret. Du er fleksibel i opgaveløsningen og indstillet på at bidrage aktivt til afsnittets faglige udvikling.

Som psykolog i B397 forventes du at bidrage til løsning af følgende opgaver:

  • psykologisk udredning
  • undersøgelse, udredning og behandling af psykiatriske vanskeligheder under inddragelse af familien
  • psykoedukation og netværkssamarbejde
  • supervision af andre og egen faggruppe
  • undervisning


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer, og vi ønsker at du starter pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. - 33.01.1.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når vi indstiller til ansættelse.
 

Har vi vakt din interesse?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte overlæge Birgitte Clasen-Linde på 29648066 eller oversygeplejerske Christine Mølskov Haarslev på 38646553.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden, senest d. 6. august 2026 – vi glæder os til at høre fra dig!

Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 12. august om eftermiddagen.
 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Birgitte Wang Clasen-Linde
    birgitte.wang.clasen-linde@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 50, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    269563
  • Quick-nr.
    494023
  • Indrykningsdato
    06-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 50, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Birgitte Wang Clasen-Linde
    birgitte.wang.clasen-linde@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    269563
  • Quick-nr.
    494023
  • Indrykningsdato
    06-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Erfarne psykologer søges til hhv. to faste stillinger og et vikariat i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
Psykolog

Opslået
03-07-2026

Ansøgningsfrist
06-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi udvider med et nyt behandlingstilbud til patienter med senfølger efter kræftbehandling. Bliv psykolog i et stærkt fagligt fællesskab – Ambulatorium for Angst og OCD, Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Herlev og Gentofte hospital  |  Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Psykolog

Opslået
22-06-2026

Ansøgningsfrist
10-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

2 uddannelsesstillinger til specialpsykolog i psykiatri på Psykiatrisk Center Amager, Amager Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej 110, 2300 København s
Psykolog

Opslået
04-06-2026

Ansøgningsfrist
14-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialpsykolog, eller erfaren psykolog, til dagafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
Psykolog

Opslået
24-06-2026

Ansøgningsfrist
12-07-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ved Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk Klinik, er én 37-timers stilling som teamkoordinator og psykolog/psykoterapeut ledige til besættelse pr. 1.10.26 eller snarest muligt

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nannasgade 28, 2402 København
Psykolog

Opslået
01-07-2026

Ansøgningsfrist
09-08-2026