Region Sjælland
Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Vi søger en udviklingssygeplejerske med hjerte for kvalitet, innovation og klinisk praksis
Vil du være med til at udvikle sygeplejen i et medicinsk hjerteafsnit, hvor vi udreder, behandler og plejer kardiologiske patienter i et tværfagligt samarbejde med fokus på høj faglighed?
Vi er et afsnit med mange drømme og ideer, og opgaverne bliver flere og flere. Derfor søger vi endnu en udviklingssygeplejerske som har interesse i at blive en central medspiller i udviklingen af sygeplejen. Du får mulighed for at påvirke kvalitet, patientsikkerhed, kompetenceudvikling og implementering af ny viden - i tæt samarbejde med ledelsen og dine kollegaer i klinikken.
Om afsnittet
Medicinsk Hjerteafsnit på Midt- og Vestsjællands Hospital består af et hjertemedicinsk akutafsnit med 20 sengepladser og et hjertemedicinsk sengeafsnit med 24 sengepladser. I akutafsnittet modtager vi patienter med behov for hurtig udredning og behandling, hvor indlæggelsesforløbet som udgangspunkt varer op til 72 timer. Patienter med mere komplekse eller længerevarende forløb overgår til sengeafsnittet, hvor den videre behandling og pleje varetages.
Vi behandler patienter med en bred vifte af hjertemedicinske problemstillinger og samarbejder tæt med de specialiserede kardiologiske afdelinger i Region Sjælland samt Rigshospitalet og Odense Universitetshospital, når patienterne har behov for invasive undersøgelser eller behandling.
Hos os bliver du en del af et stort og fagligt ambitiøst afsnit, hvor høj faglig kvalitet, udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab er centralt. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både erfarne og nyuddannede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt læger, terapeuter, sekretærer og serviceassistenter. Som udviklingssygeplejerske bliver du desuden en del af et engageret udviklingsteam med øvrige udviklingssygeplejersker, onboardingsygeplejersker, souschefer og oversygeplejersker, hvor samarbejde og fælles udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Din funktion som udviklingssygeplejerske
- Iværksætte og drive udviklings- og forbedringsprojekter
- Implementere ny evidens og kliniske retningslinjer
- Facilitere kvalitetsarbejde
- Analysere data og identificere forbedringspotentialer
- Planlægge og evt. udføre undervisning
- Vejlede nøglepersoner
- Understøtte kompetenceudvikling
Faglig udvikling
Hos os får du rig mulighed for at udvikle din faglighed. Den faglige udvikling tilbydes blandt andet i form af:
- Onboarding: vi tilbyder en grundig introduktion til afsnittet samt det kardiologiske speciale sammensat af vores kompetente onboardingsygeplejersker.
- Kardiologisk grunduddannelse: inden for de første 12 måneder af din ansættelse kan vi tilbyde dig grunduddannelsen i kardiologi som tilbydes internt. Her har du mulighed for at opnå et større kendskab til det kardiologiske speciale med fokus på de hyppigste patientgrupper.
- Kardiologisk efteruddannelse: efter 2 år fra du har fået grunduddannelsen, er der mulighed for at videreuddanne dig indenfor det kardiologiske speciale.
- Forbedringsrejsen: Region Sjælland tilbyder hvert år medarbejdere at komme på Forbedringsrejsen. Her får du mulighed for at arbejde fokuseret med ét projekt samtidig med at du får vejledning og rådgivning i hvordan man opbygger samt implementerer og evaluere på et projekt. Dette bestræber vi os på at sende medarbejdere afsted til hvert år.
Din profil
Vi søger en sygeplejerske med:
- Solid klinisk erfaring
- Gennemført eller igangværende kandidat- eller masteruddannelse
- Dokumenteret erfaring med kvalitets- og udviklingsarbejde
- Evne til at skabe følgeskab
- Analytiske kompetencer
- Gode kommunikative evner
- Motivation for at udvikle andre
Vi tror på, at de bedste løsninger udvikles sammen. Derfor lægger vi vægt på høj faglighed, nysgerrighed, åben dialog og psykologisk tryghed. Vi hjælper hinanden og tror på, at udvikling lykkes bedst, når den skabes tæt på patienterne.
Det praktiske
Stillingen er en 37 timers stilling bestående af både administrativ tid, som udgør ca. 60 % samt klinisk drift der udgør ca. 40 %. I ferieperioder tilpasses den administrative tid den aktuelle driftssituation. Desuden indebærer funktionen weekendvagt hver 4. weekend samt et antal aften- og/eller nattevagter.
- Løn- og ansættelsesvilkår sker efter Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1 ttps://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/job-i-region-sjaelland/startloen-for-overenskomstansatte-i-region-sjaelland
- Ansættelse 1. oktober 2026 eller efter aftale
- Ansøgningsfrist 16. august 2026
- Samtaler afholdes torsdag den 20. august 2026
Kan du se dig selv i udviklingen af sygeplejen i et medicinsk hjerteafsnit med høje ambitioner og stærke faglige fællesskaber, glæder vi os til at høre fra dig.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse -
Kontaktperson
Linda Hvid
lihv@regionsjaelland.dk - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
053786 - Quick-nr.
494351 - Indrykningsdato
15-07-2026 -
Ansøgningsfrist
16-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Linda Hvid
lihv@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
053786 - Quick-nr.
494351 - Indrykningsdato
15-07-2026 -
Ansøgningsfrist
16-08-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Region Sjælland satser målrettet på hjemmebehandling, så flere borgere kan modtage sygehusbehandling i eget hjem. Derfor udvider Præhospitalt center De Mobile Enheder og søger en dygtige sygeplejerske
Præhospitalt Center | Rosenvænget 13, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
10-07-2026Ansøgningsfrist
09-08-2026 -
Har du lyst til at være en del af vores Ambulante Akut Team (AAT)?
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
08-06-2026Ansøgningsfrist
17-08-2026 -
Sygeplejerske i fast stilling til Lungemedicinsk sengeafsnit, MVH
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
23-06-2026Ansøgningsfrist
10-08-2026 -
Sygeplejerske med AKU-funktion til apopleksiafsnittet
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
01-07-2026Ansøgningsfrist
24-07-2026 -
Sygeplejerske til Lungemedicinsk Afsnit – SUH Nykøbing F.
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
SygeplejerskeOpslået
27-04-2026Ansøgningsfrist
20-08-2026