Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Specialpsykolog til Psykiatrisk ambulatorium F-ACT, Hillerød
Tag næste skridt i din karriere og bliv en del af et velfungerende team, hvor du får et stærkt fagligt mandat til at bringe dine specialpsykologkompetencer i spil.
Psykiatrisk ambulatorium Hillerød søger en engageret specialpsykolog i psykiatri til et af ambulatoriets fire F-ACT-teams. Stillingen henvender sig til dig, der ønsker at indtage en central psykologfaglig rolle og anvende dine specialiserede kompetencer i arbejdet med komplekse psykiatriske problemstillinger. Du motiveres af at tage et selvstændigt klinisk ansvar og bidrager aktivt til tværfaglig behandlingsplanlægning, faglig sparring og den fortsatte udvikling af F-ACTs behandlingstilbud.
Om afsnittet
Psykiatrisk ambulatorium Hillerød tilbyder en fleksibel, behovstilpasset og opsøgende behandling ud fra F-ACT-modellen (Flexible Assertive Community Treatment). Det tværfaglige behandlingstilbud tilbydes patienter med behov for hospitalsbaseret psykiatrisk behandling.
I ambulatoriet arbejder vi med et bredt spektrum af psykiatriske diagnoser, herunder psykotiske lidelser, affektive lidelser, PTSD og personlighedsforstyrrelser. Derudover behandler vi patienter med non-psykotiske lidelser og lavt funktionsniveau.
Stillingen er tilknyttet et af de fire F-ACT-teams. Ambulatoriet er tværfagligt sammensat og består af speciallæger, H-læger, kliniske psykologer, typisk 2-3 SPUer, sygeplejersker, socialrådgiver og en recovery-mentor. Du vil udover erfaringsudveksling med hele teamet få en tæt samarbejds- og sparringspartner i teamets erfarne speciallæge.
I det daglige refererer du til afsnitsledelsen og speciallægen, mens personale- og faglig ledelse varetages af centerets chefpsykolog.
Ambulatoriet er præget af et stærkt udviklingsfokus. Som specialpsykolog får du mulighed for at blive en aktiv del af de udviklings- og forbedringsprojekter, der løbende igangsættes. Aktuelt arbejder vi med implementering af behandlingsforløb for patienter med ikke-psykotiske lidelser med afsæt i kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi.
Din rolle
Som specialpsykolog forventes du at bidrage med højt specialiseret psykologfaglig viden og fungere som faglig sparringspartner i teamet.
I afsnittet vægter vi fleksible rammer omkring fordeling af arbejdsopgaver ud fra ønsker og kompetencer hos de individuelle behandlere. Du vil således også have indflydelse på dine opgaver.
Som specialpsykolog vil følgende opgaver være en del af din portefølje:
- Indledende vurderinger
- Psykopatologisk udredning og psykologisk testning
- Terapeutiske forløb
- Behandlingsplanlægning og konferencedeltagelse
- Undervisning- og formidlingsopgaver
- Udviklings- og forbedringsopgaver
- Tværgående opgaver på centret, herunder debriefing, krisesamtaler, vejledning og supervision
Vi søger dig, der:
- Er specialpsykolog i psykiatri med solid klinisk erfaring
- Gerne har uddannelse i kognitiv adfærdsterapi eller dialektisk adfærdsterapi
- Arbejder selvstændigt og indgår naturligt i tværfaglige sammenhænge
- Har stærke relationelle og kommunikative kompetencer
- Evner at skabe faglig retning og træde tydeligt frem, når situationen kalder på det
- Møder patienter og kolleger med åbenhed, nærvær og engagement
Vi tilbyder:
- Et stærkt fagligt miljø med ca. 38 psykologer (kliniske psykologer, specialister, specialpsykologer og SPUer) på hele centret
- En organisation, hvor klinisk kvalitet og faglig udvikling prioriteres højt
- Engagerede og erfarne kollegaer med høj faglighed
- Velfungerende og respektfuldt tværfagligt samarbejde
- Mulighed for at deltage i udviklingsprojekter
- Selvstændighed i behandlingsplanlægningen
- Alsidig og varieret opgaveportefølje
- Supervisionsfora samt supervisions- og vejledningsopgaver
- Deltagelse i faggruppemøder samt relevante kurser og efteruddannelse
- Ledelsesmæssigt fokus på det gode tværfaglige samarbejde på centerniveau
- En stilling med høj grad af fleksibilitet og frihed til selv at sætte dit præg på behandlingen
- Spændende og varierede kliniske opgaver med en bred patientgruppe og stor variation i opgavetyper
- Et ambulatorie, der glæder sig til at styrke vores psykologfaglige profil med en specialpsykolog, der sætter sit faglige præg på både den kliniske praksis og den fortsatte udvikling af ambulatoriet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 t. ugentligt og ønskes besat pr. 01. oktober eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte enten oversygeplejerske Gitte Løwenstein via birgitte.loewenstein@regionh.dk, overlæge Nils Lauge Stentoft-Hansen via nils.lauge.stentoft-hansen@regionh.dk eller chefpsykolog Nanna Marcussen på tlf. 20526223 eller via nanna.josefsen.klinkby.marcussen@regionh.dk
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest d.09. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler d.13. august 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Om Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland er en del af Nordsjællands Hospital, har omkring 550 ansatte og består af tre afdelinger: Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Centret omfatter akutmodtagelse, sengeafdelinger, ambulatorier, forskningsenhed og en administration.
Du kan læse og høre mere om dine karrieremuligheder og Psykiatrien som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital & Psykiatrisk Center Nordsjælland -
Kontaktperson
Nanna Josefsen Klinkby Marcussen
nanna.josefsen.klinkby.marcussen@regionh.dk - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269749 - Quick-nr.
494438 - Indrykningsdato
20-07-2026 -
Ansøgningsfrist
09-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital & Psykiatrisk Center Nordsjælland - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Nanna Josefsen Klinkby Marcussen
nanna.josefsen.klinkby.marcussen@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269749 - Quick-nr.
494438 - Indrykningsdato
20-07-2026 -
Ansøgningsfrist
09-08-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Psykolog til APU i et fagligt stærkt behandlingsteam for mennesker med ikke-psykotiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik
Psykiatrisk Center Amager | Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København s
PsykologOpslået
16-07-2026Ansøgningsfrist
23-08-2026 -
Vi udvider med et nyt behandlingstilbud til patienter med senfølger efter kræftbehandling. Bliv psykolog i et stærkt fagligt fællesskab – Ambulatorium for Angst og OCD, Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Herlev og Gentofte hospital | Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
PsykologOpslået
22-06-2026Ansøgningsfrist
10-08-2026 -
2 uddannelsesstillinger til specialpsykolog i psykiatri på Psykiatrisk Center Amager, Amager Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København s
PsykologOpslået
04-06-2026Ansøgningsfrist
14-08-2026 -
Erfarne psykologer søges til hhv. to faste stillinger og et vikariat i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
PsykologOpslået
03-07-2026Ansøgningsfrist
06-08-2026 -
Attraktiv psykologstilling i Team for affektive lidelser, med rig mulighed for at lave psykoterapi.
Psykiatrisk Center Amager | Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København s
PsykologOpslået
14-07-2026Ansøgningsfrist
16-08-2026