Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Vil du være med til at forme fremtidens regionale akutsygepleje? To oversygeplejersker søges til fælles ledelse af en ny regional akutsygepleje

Som en del af Sundhedsreformen overgår ansvaret for de kommunale akutfunktioner til regionerne pr. 1. januar 2027. Dermed etableres en ny regional udekørende akutsygepleje, der skal bringe akutte sundhedsindsatser tættere på borgerne og skabe endnu mere sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Konkret betyder det, at Sygehuset i Esbjerg får ansvaret for den kommende regionale udekørende akutsygepleje i kommunerne Fanø, Esbjerg, Varde, Vejen og Billund.
De to oversygeplejersker vi søger, skal løse denne opgave.
Det er en ambitiøs opgave, hvor høj faglighed, stærkt tværsektorielt samarbejde og nærværende ledelse bliver afgørende. Derfor søger vi to oversygeplejersker, som sammen skal stå i spidsen for den nye organisation.
Stillingerne ønskes besat pr. 1. oktober 2026, så I får mulighed for at præge etableringen af den nye organisation. Sammen skal I være med til at udvikle organisationen, rekruttere medarbejdere, etablere samarbejder og skabe de bedste rammer, inden den regionale akutsygepleje går i drift den 1. januar 2027.
Det er ikke en traditionel lederstilling. Det er en mulighed for at bygge en ny organisation, skabe en fælles kultur og sætte retningen for fremtidens akutsygepleje. 

En ledelsesopgave, der deles

De to oversygeplejersker har et fælles og sideordnet ledelsesansvar. I lykkes gennem samarbejde, fælles beslutninger og gensidig sparring.
I skal sammen skabe retning, udvikle organisationen og sikre, at medarbejderne oplever tydelig ledelse, høj faglig kvalitet og et arbejdsmiljø præget af tillid, udvikling og engagement.
Vi tror på, at komplekse organisationer bliver stærkere, når ledelse bygger på forskellige perspektiver, fælles ansvar og et tæt ledelsesfællesskab. 
Vi forventer ikke, at I er ens. Tværtimod tror vi på, at forskellige styrker, erfaringer og perspektiver skaber den stærkeste ledelse, når de bringes i spil i et tillidsfuldt samarbejde.

Jeres første opgave

De første år bliver afgørende.
Sammen skal I:

  • samle organisationen omkring en fælles identitet og kultur
  • skabe en tydelig retning for den regionale akutsygepleje
  • udvikle en organisation med høj kvalitet, stærk patientsikkerhed og kontinuerlig forbedring
  • understøtte medarbejdernes faglige udvikling og trivsel
  • etablere et tæt samarbejde med hospitaler, kommuner, almen praksis og øvrige samarbejdspartnere
  • sikre, at drift, udvikling og innovation går hånd i hånd.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med ledelse af medarbejdere og komplekse organisationer
  • har erfaring med organisationsudvikling, forandringsledelse eller implementering af nye indsatser
  • har en stærk sygeplejefaglig ballast og gerne solid erfaring inden for varetagelse af akutte situationer hos borgeren
  • arbejder strategisk, men trives også tæt på den daglige drift
  • ser muligheder i forandringer og kan skabe ro og retning, når rammerne udvikler sig
  • er en dygtig relationsskaber med stærke samarbejdskompetencer
  • har gennemslagskraft uden at miste nysgerrighed og ydmyghed
  • tror på, at de bedste resultater skabes gennem involvering og tillid.
  • motiveres af at udvikle mennesker, skabe følgeskab og omsætte visioner til konkrete resultater.

En relevant lederuddannelse er en fordel, men det vigtigste er, at du kan dokumentere stærke ledelseskompetencer.
Da opgavevaretagelsen foregår både på sygehuset i Esbjerg og ude i kommunerne er kørekort en nødvendighed og der skal forventes en del kørsel.

Derfor skal du vælge os

Du får en sjælden mulighed for at sætte dit præg på en ny funktion med stor betydning for udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Du bliver en del af en afdeling, hvor:

  • ledelse er en kerneopgave og ledelsesudvikling prioriteres
  • faglig udvikling prioriteres højt
  • kvalitetsudvikling er en naturlig del af hverdagen
  • tværfagligt og tværsektorielt samarbejde er afgørende for vores succes
  • medarbejdere og ledere udvikler organisationen sammen i en kultur præget af psykologisk tryghed
  • der er et tæt samarbejde med afdelingsledelsen
  • vi gør os umage – og ordentlighed er en grundlæggende værdi i vores samarbejde.

Hvem er vi?

Den regionale akutsygepleje er en del af Afdelingen for Borgernær Sundhed, som ledes af en chefsygeplejerske og en cheflæge.
Den regionale akutsygepleje leverer akut sygepleje og behandling til borgere i eget hjem og bidrager til sammenhængende patientforløb på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis.
Den regionale akutsygepleje dækker Fanø, Vejen, Esbjerg, Varde og Billund Kommuner. Afdelingen arbejder på tværs af kommunegrænser med et fælles mål om at levere akutsygepleje af høj kvalitet tæt på borgerne og i et stærkt samarbejde med kommuner, hospitaler og almen praksis.
Vores ambition er at skabe et tilbud, hvor høj kvalitet, hurtig indsats og nærhed går hånd i hånd – og hvor medarbejderne oplever et stærkt fagligt fællesskab og en ledelse, der skaber retning og udvikling.

Praktiske oplysninger

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse d. 1. oktober 2026.
Ansøgningsfrist d. 19. august.
Ansættelsessamtale d. 25. august i Esbjerg.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Jane Birkebæk på tlf. 20941943.

Vi glæder os til at høre, hvordan netop du vil være med til at forme fremtidens regionale akutsygepleje.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedskartellet, ledere og chefer – overenskomst 32.26 og 32.45. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark HER.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Jane Birkebæk
    Jane.Birkebaek@rsyd.dk
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    236579
  • Quick-nr.
    494473
  • Indrykningsdato
    20-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Jane Birkebæk
    Jane.Birkebaek@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    236579
  • Quick-nr.
    494473
  • Indrykningsdato
    20-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Udviklingsorienteret og nærværende oversygeplejerske/vicechefjordemoder til Kvindesygdomme og Barsel sengeafsnit, Kolding Sygehus

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Ledende sygeplejerske

Opslået
03-07-2026

Ansøgningsfrist
11-08-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske/funktionsleder til Lokalpsykiatrien Aabenraa, Psykiatrien Sygehus Sønderjylland

Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
Ledende sygeplejerske

Opslået
30-06-2026

Ansøgningsfrist
06-08-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske til Ambulatorium/Endoskopi

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Ledende sygeplejerske

Opslået
22-06-2026

Ansøgningsfrist
19-08-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske til Intensiv: Skab sammenhængskraft og faglig stolthed på tværs af sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Ledende sygeplejerske

Opslået
19-05-2026

Ansøgningsfrist
12-08-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Leder af Sundet, Nær Sundhed, Sygehus Lillebælt

Sygehus Lillebælt, Middelfart Nærhospital  |  Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
Ledende sygeplejerske

Opslået
20-07-2026

Ansøgningsfrist
09-08-2026