Børn og Unge Afsnit
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejersker til Børn og Unge Afsnit, Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg
Brænder du for børne- og ungesygepleje? Drømmer du om at arbejde et sted med høj faglighed, varmt kollegaskab og humor i hverdagen? Så er et vikariat måske lige noget for dig.
Her midt i sommervarmen er vi begyndt at forberede vintersæsonen. Vi har flere børn indlagt i vintermånederne, og derfor opnormerer vi med 2 tidsbegrænsede stillinger.
Det ene stilling er med start 1. oktober 2026, og det andet med start 1. november 2026. Begge stillinger udløber 28. februar 2027. Begge stillinger er på 37 timer/ugentligt.
Om stillingen
Vi søger sygeplejersker, der trives med at arbejde tæt sammen med børn, unge og deres familier. Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel — når familierne går glade herfra, når det svære lykkes, og når vi sammen skaber trygge oplevelser for børnene, selv i de mest udfordrende situationer.
Du kommer til at arbejde i skiftende vagter med omkring 12 aften- og/eller nattevagter på 6 uger og hver 2. eller 3. weekend afhængigt af dit ønske. Ved 3-weekendsordning arbejdes der 12-timers vagter i weekenden.
Vi søger dig, der:
- Kan bevare ro og overblik i travle og akutte situationer
- Har erfaring med akutte og hurtige patientforløb
- Er fortrolig med at arbejde med forskelligt teknologisk apparatur
- Har erfaring med MidtEPJ
- Har lyst til at informere og undervise børn, unge og forældre — kommunikation og pædagogik er en stor del af vores arbejde
- Kan tage initiativ og arbejde selvstændigt
- Vægter humor og omsorg højt
Det er en fordel, hvis du:
- Har erfaring med CPAP/highflow
- Har lyst til at arbejde med studerende
- Har erfaring med tværfagligt samarbejde
- Har gå-på-mod og lyst til at lære nyt
- Har erfaring med at arbejde med børn
Vi tilbyder:
Et stærkt fagligt miljø, hvor du udvikler dig gennem erfaring, kurser, interessegrupper og tværfaglige konferencer. Vi søger aktivt ny viden, udvikler og bruger blandt andet Fundamentals of Care til at udvikle sygeplejen. Mange af os indgår i tværfaglige teams med mulighed for fordybelse i forskellige fagområder.
Struktureret oplæring med et onboardingprogram, tilknytning til en sygeplejefaglig mentor og erfarne kolleger, der altid står klar til sparring. Hos os findes der ikke dumme spørgsmål — vi hjælper hinanden, når der er behov for det.
Et kollegaskab, der bærer præg af gensidig respekt, omsorg og humor. Vi har højt til loftet, interesserer os for hinanden både fagligt og personligt, og vi passer på hinanden. Som en kollega siger: "Vi har humor i alt, vi gør — vi har sans for at drille på den fede måde."
Fleksibilitet i hverdagen med mulighed for ønskeplaner, som efterkommes i det omfang, det kan lade sig gøre. Kolleger, der hjælper med vagtbytter, når livet kræver det. Vi lytter til den enkeltes livssituation.
En afdeling med godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder side om side og ligeværdigt. Vi fejrer hinandens succeser, støtter hinanden i svære perioder og går både glade til og fra arbejde.
Om Børn og Unge Afsnit
Vi modtager alle kategorier af børn og unge mellem 0 og 18 år, både akutte og planlagte, herunder også kirurgiske patienter. Under sengeafsnittet hører også en dagklinik, hvor vi på alle hverdage tager imod ambulante patienter til forskellige undersøgelser og behandlinger.
Vi er en bredt sammensat personalegruppe med både meget erfarne og nyere uddannede sygeplejersker. Alle brænder for børne- og ungesygeplejen med det klare mål at sikre barn, ung og forældre en positiv oplevelse af indlæggelsen.
Vi arbejder tværfagligt på børns og unges præmisser sammen med skolelærere, psykologer, diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger og sekretærer. Derudover har vi besøg af Legehelte, hospitalsklovne og en tryllekunstner flere gange om ugen — de er vigtige samarbejdspartnere i vores hverdag.
Om natten lukker akutmodtagelsen på 2. sal, og patienter samt personale flytter til sengeafsnittet på 6. sal.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Pernille Karlskov på tlf. 78 44 55 11.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest mandad den 24. august 2026.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 27. august 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg -
Kontaktperson
Pernille Karlskov
pernkarl@rm.dk
78 44 55 11 - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
02-10-2026 - Regionens jobnr.
66095 - Quick-nr.
494562 - Indrykningsdato
23-07-2026 -
Ansøgningsfrist
24-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Pernille Karlskov
pernkarl@rm.dk
78 44 55 11 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
02-10-2026 - Regionens jobnr.
66095 - Quick-nr.
494562 - Indrykningsdato
23-07-2026 -
Ansøgningsfrist
24-08-2026