Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejerske/jordemoder søges til efterårs- og vinteransættelse på Gyn/Obs K3

Det er nu, du skal i gang med at søge, hvis du vil arbejde i Nuuk til efteråret eller vinteren.

Vi søger sygeplejersker og jordemødre til fastansættelse, og korttidsansættelser, på vores Gynækologisk/Obstetriske afdeling med opstart fra september, oktober eller efter aftale.

Vi søger nye kollegaer, som kan hjælpe i efterårs- og vinterperioden (og gerne længere), og som kan arbejde målrettet med det, der er vigtigt for patienten. Det betyder, at du i din kommunikation er lyttende, stiller spørgsmål før du giver svar, og at den sygepleje du planlægger og udfører, altid er i samspil med den konkrete patient og dennes pårørende.

Det betyder også, at du er engageret i dit arbejde og har en positiv og anerkendende livsindstilling, som smitter af på både patienter, pårørende og kollegaer.

Erfaring med obstetrik, herunder også gynækologi og/eller palliation, er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er villig til at tage del i alle specialer og forskellige typer af patientforløb.

Lidt om K3

Gynækologisk/Obstetrisk afdeling K3 modtager gynækologiske såvel som obstetriske patienter fra hele Grønland. Indlæggelse på afdelingen kan være planlagt eller akut. Gravide er omfattet af de perinatale retningslinjer og indlægges efter visitation på afdelingen. Gravide kvinder, hvor der opstår komplikationer i forbindelse med svangerskab og/eller fødsel, som kræver behandling på K3, modtages ligeledes på afdelingen.

Gennemsnitsindlæggelsestiden er meget forskellig og afhænger blandt andet af indlæggelsesdiagnosen. De fleste patienter er indlagt mindre end en uge, hvorfor der er et stort patientflow i afdelingen.

Afdelingen har 10 barsels-/svangrepladser samt plads til 2 "gro-børn", som er vores præmaturstuer. Derudover har afdelingen 8 pladser til gynækologiske patienter og mammapatienter. Der er ofte tale om almengynækologiske patienter, hvorimod de mere komplicerede gynækologiske lidelser og indgreb henvises til Rigshospitalet.

Afdelingen varetager også palliative patientforløb, hvor det er vigtigt, at døende patienter og deres pårørende oplever tryghed, omsorg og støtte fra sundhedspersonalet i den sidste tid. Disse patienter kan være indlagt i længere perioder.

Afdelingen ligger i tilknytning til vores fødeafdeling og har et tæt samarbejde med jordemødrene. Derudover samarbejder vi tæt med sundhedsplejen og har stort fokus på den tidlige indsats.

Afdelingen har ligeledes stort fokus på kompetenceudvikling og en stærk faglig kultur. Hver tirsdag afholder vi faglige møder med fokus på forbedring og udvikling i afdelingen. Derudover arrangeres månedlig torsdagsundervisning samt andre faglige aktiviteter inden for specialerne.

Afdelingen samarbejder med sundhedscentre og regionssygehusene i hele Grønland og er Grønlands eneste specialafdeling for nyfødte børn og fødsler.

Afdelingen har en voksende og stabil medarbejdergruppe, som overvejende er tosproget. Derudover har vi et godt netværk af korttidsansatte, fastansat tolk og tilknyttede overlæger.

Vi arbejder med tildelt patientpleje og kompetenceudvikler løbende i forhold til behov og ønsker – altid med fokus på, hvad der skaber mest værdi for patienten.

Vi tilbyder

  • En afdeling med engagerede medarbejdere i et godt tværfagligt miljø
  • En afdeling i løbende udvikling, hvor dit bidrag er vigtigt
  • En stilling med faglige udfordringer og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • En spændende hverdag med mangeartede opgaver
  • Hjælp til at falde godt til, hvis du ikke tidligere har arbejdet i Grønland eller kender den grønlandske kultur
  • En aktiv personaleforening

Vi søger dig, der

  • Er åben og interesseret i tværfagligt samarbejde
  • Søger nye faglige udfordringer
  • Har evnen til at bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • Gerne har erfaring fra obstetrik, neonatologi, pædiatri, gynækologi og/eller palliation
  • Kan lide at arbejde alsidigt, selvstændigt og tværfagligt
  • Kan prioritere og planlægge dine arbejdsopgaver

Om os:

Dronning Ingrids Hospital er et moderne hospital, der består af fire områder, psykiatrisk, medicinsk, kirurgisk og akutområdet. Fra Dronning Ingrids Hospital har vi en vejledende funktion i forhold til de 5 sundhedsregioner i Grønland.

Vi er en gruppe af kollegaer med et godt sammenhold. Flere af os er dobbeltsproget og har den Grønlandske kultur som modersmål. Vi introducerer og deler derfor gerne vores viden med dig.

Kirurgisk Område består samlet set af fem afdelinger: Ortopædkirurgisk / K1, Parenkymkirurgisk / K2, Gynækologisk og obstetrisk / K3, Fødegangen og kirurgisk ambulatorium. Området ledes af en chefsygeplejerske og ledende overlæge.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. september 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 21. august 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved oversygeplejerske Nanna Westmark Steensen NWST@PEQQIK.GL og tlf +299 344869

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Quick-nr.
    494656
  • Indrykningsdato
    28-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Quick-nr.
    494656
  • Indrykningsdato
    28-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Kardiologisk sygeplejerske søges til fastansættelse, på Intermediær Monitorerings Afsnit (IMA)

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
06-07-2026

Ansøgningsfrist
15-08-2026

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejersker til Medicinsk Sengeafdeling M1 & M2 – Dronning Ingrids Hospital, Nuuk

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
16-06-2026

Ansøgningsfrist
30-07-2026

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske til ambulatoriet på Ilulissat sygehus

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
02-07-2026

Ansøgningsfrist
12-09-2026

Jobbet ligger i Grønland

Uddannelses og udviklingsansvarlig sygeplejerske

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
20-07-2026

Ansøgningsfrist
01-09-2026

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske søges til Grønlands sydligste by – Nanortalik - til vinteren

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
29-05-2026

Ansøgningsfrist
29-10-2026