Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Klinisk sygeplejespecialist/post. doc– Geriatrisk afdeling, Sjællands Universitetshospital

Vil du være med til at styrke kvaliteten i den borgernære sygepleje og bidrage til udviklingen af evidensbaseret praksis? Så er denne stilling måske noget for dig.

Om stillingen

Vi søger en fagligt stærkt og visionært sygeplejefagligt postdoc/klinisk sygeplejespecialist, der vil gå forrest i udviklingen af fremtidens sygepleje i Geriatrisk Afdeling.

Ansættelsen er en delt stilling med 50 % klinisk funktion og 50 % forskning.

Som postdoc bliver du en central del af udviklingen af fremtidens tværsektorielle patientforløb for geriatriske patienter med komplekse sundhedsbehov. Med afsæt i den demografiske udvikling og ambitionerne i den nye sundhedsreform vil du bidrage til at udvikle, implementere og evaluere løsninger, der understøtter et mere nært, sammenhængende og proaktivt sundhedsvæsen.

Du vil indgå i et tværfagligt forskningsmiljø, hvor du samarbejder tæt med klinikere, kommuner, patienter og forskere om at udvikle og afprøve nye måder at styrke overgangene mellem sektorer. Arbejdet vil omfatte udvikling og implementering af tværsektorielle løsninger, som kan understøtte tidlig identifikation af patienter med særlige behov, styrke kommunikation og koordinering på tværs af sektorer samt bidrage til rettidige og målrettede indsatser efter udskrivelse.

Som postdoc vil du få en central rolle i at omsætte forskning til klinisk praksis gennem udvikling, implementering og evaluering af indsatser i tæt samarbejde med sundhedsvæsenets aktører. Du får mulighed for at præge projektets retning og være med til at skabe ny viden, der kan bidrage til:

  • mere sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer
  • øget patientsikkerhed og personcentreret pleje
  • styrket kommunikation og samarbejde mellem hospital, kommune og almen praksis
  • tidligere og mere målrettede indsatser til patienter med komplekse behov
  • bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer
  • tidlig opsporing af ændringer i patientens helbredstilstand og behov
  • forebyggelse af unødige indlæggelser og genindlæggelser

Ansættelsen er en del af en strategisk kapacitetsopbygning inden for MVU-området på SUH-Nykøbing. Det er en forudsætning at minimum 25 % af Postdoc forskningen finder sted i Nykøbing.

Du får ansvaret for at udvikle og evaluere sygeplejefaglige indsatser i patientforløbene - med særligt fokus på kvalitet, sammenhæng og patientsikkerhed. Du bliver desuden en central medspiller i afdelingens arbejde med kvalitetsudvikling og omsætte forskningsbaseret viden til praksis.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Understøtte implementering af evidensbaseret viden i Geriatrisk afdeling
  • Udvikle og evaluere sygeplejefaglige indsatser i patientforløbene med skarpt fokus på kvalitet, sammenhæng og patientsikkerhed.
  • Omsætte viden til praksis og styrke den forskningsbaserede sygepleje i afsnittet.
  • Drive kvalitetsudvikling og klinisk forskning i et tæt makkerskab med afdelingens forskningsleder.
  • Fungere som rådgivende klinisk ekspert og underviser
  • Vejlede forsknings- og udviklingsprojekter samt erhvervskandidatstuderende
  • Designe og gennemføre selvstændigt forskningsprojekter
  • Formidle forskningsresultater via publikationer og konferencer
  • Indgå i mono-, tværfaglige og tværsektorielle forskningssamarbejder
  • Deltage aktivt i lokale, nationale og internationale netværk og samarbejder
  • Medvirker til at profilere afdelingen.


Vi søger en kandidat med følgende profil:

  • Du er sygeplejerske med relevant akademisk overbygning samt en ph.d.-grad
  • Du brænder for at kombinere klinisk praksis med forskning.
  • Du er en dygtig formidler og formår at vejlede og undervise både studerende og erfarne kolleger.
  • Du er analytisk stærk, arbejder struktureret med kvalitetsudvikling og trives med at tage ansvar.
  • Dokumenteret erfaring med klinisk forskning og publikationer i peer-reviewed tidsskrifter
  • Kompetencer inden for både kvantitative og kvalitative forskningsmetoder
  • Gode samarbejdsevner og erfaring med tværfagligt forskningsarbejde
  • Erfaring med forskningsarbejde såsom litteratursøgning, koordinering, udarbejdelse af projektprotokol, individuelle interview, spørgeskema og indholdsanalyse.
  • Erfaring med deltagelse ved nationale og internationale konferencer
  • Motivere, vejlede og medvirke ved generering, afprøvning, implementering, evaluering, profilering og formidling af forsknings- og udviklingsprojekter.
  • Initiere og deltage i mono- og tværfagligt forsknings- og udviklingsarbejde i tæt samarbejde med de relevante ledere, specialister og faggrupper.
  • Du har stærke kliniske kompetencer og solid erfaring inden for sygeplejefaget.


Vi tilbyder:

En stilling med stor faglig fleksibilitet og højt til loftet. En unik mulighed for at præge afdelingens faglige udvikling, afprøve nye initiativer og sætte dit eget præg på hverdagen. Dit arbejde indebærer også undervisning og vejledning af plejepersonale.

Du bliver en del af et engageret miljø, hvor sparring og tværfagligt samarbejde er i højsæde

  • Tæt samarbejde med engagerede kolleger og forskningspartnere
  • Mulighed for at præge udviklingen af geriatrisk sygepleje både nationalt og internationalt
  • Netværk og fora for udviklings- og forskningsansvarlige. FUM og NUF, Netværk på tværs af matrikler og ansættelse for MVU-ansatte.
  • 50% forskningstid og 50% arbejde med kvalitetsudvikling i klinisk praksis
  • en nyoprettet stilling med unik mulighed for at præge fremtidens akutsygepleje
  • en stilling hvor man selv er med til at definere rammerne

Du vil blive drivkraften i arbejdet med at omsætte ny viden til praksis og styrke den forskningsbaserede sygepleje i afsnittet.

Du får en central rolle i kvaliteten af arbejdet med at sikre overgangsforløb for ældre borgere med multisygdom inden for hospitalerne og i forbindelse med udskrivelsen. Stillingen opslås for en periode på 3 år.

Om afdelingen:

Geriatrisk afdeling er pr. 01.01.2027 ny fusioneret mellem geriatrien i Nykøbing og Køge. Afdelingen har følgende opdelte afsnit:

  • 2 geriatriske sengeafdelinger på Nykøbing Falster og Køge
  • 2 geriatriske ambulatorier på Nykøbing Falster og Køge
  • Afsnit for Borgernær Sundhed med optageområdet Øst og øerne
  • Akutsygepleje
  • Sundheds- og omsorgspladser
  • GeriKom

Borgernær Sundhed er et afsnit under Geriatrisk afdeling på SUH, som er blevet etableret for at understøtte Sundhedsreformens ambition om at skabe et mere nært, sammenhængende og lige sundhedsvæsen.


Ansøgningsfrist: 10.08.2026

Tiltrædelse: 01.01.2027

Kontakt:

Vil du vide mere om stillingen , høre mere om forskningsprogrammet og om dine muligheder o afdelingen, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Malene Nielsen, på telefon 47322402 eller e-mail: mnels@regionsjaelland.dk eller Forskningsleder for sygeplejen, Connie Berthelsen, på telefon 93568010 eller e-mail: cobe@regionsjaelland.dk

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
  • Kontaktperson
    Malene Nielsen
    mnels@regionsjaelland.dk
    47322382
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    054001
  • Quick-nr.
    494663
  • Indrykningsdato
    28-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Malene Nielsen
    mnels@regionsjaelland.dk
    47322382
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    054001
  • Quick-nr.
    494663
  • Indrykningsdato
    28-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Uddannelsesstilling for nyuddannede sygeplejersker til Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
04-09-2017

Ansøgningsfrist
01-01-2030

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lektor-/professorkvalificeret sygeplejerske til forskerstilling ved Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Sygeplejerske & Forskningssygeplejerske

Opslået
21-07-2026

Ansøgningsfrist
30-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Klinisk sygeplejespecialist og kommende ph.d.-studerende 

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
15-07-2026

Ansøgningsfrist
04-11-2026