Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 2, 2750 Ballerup

Forebyggelsesinstruktør på fuld tid søges til Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital

Vi søger en engageret forebyggelsesinstruktør (FI) til en fuldtidsstilling.

FI-funktionen har til formål at styrke trygheden for patienter og medarbejdere på tværs af hele centret. Du bliver en del af et specialiseret team, der arbejder med forebyggelse af tvang, deeskalering og faglig støtte i akutte situationer. Teamet er nyoprettet, så du får mulighed for at præge både funktionens udvikling og arbejdsformer.

Som FI spiller du en central rolle i forebyggelsen af vold, konflikter og tvang. Du understøtter kolleger i forebyggende metoder og bidrager til høj faglig kvalitet i arbejdet med deeskalering og tryghed.

 

Din rolle

Du arbejder på tværs af akutmodtagelsen, de akutte modtageafsnit og de stationære afsnit med fokus på tidlig indsats, konfliktnedtrapning og støtte i komplekse situationer.

Stillingen er uden for normeringen, og du har udelukkende vagter som FI. Du er en del af et team på 4 forebyggelsesinstruktører og bevæger dig rundt på hele matriklen, hvor behovet er størst. Derfor er det vigtigt, at du trives med et selvstændigt arbejdsfelt, stor variation og et højt fagligt ansvar.

FI'erne er udstyret med vagttelefon og kan tilkaldes af alle afsnit. Dine opgaver kan blandt andet være at forebygge akutte situationer, støtte personale under hændelser, skabe ro for øvrige patienter, tilbyde 1:1-støtte ved behov for kontekstskifte samt yde faglig bistand ved indlæggelser og overflytninger.

 

Dine primære opgaver

  • Relationsarbejde og konfliktnedtrapning i samarbejde med patienter og kolleger.
  • Observation og støtte til patienter med særlige behov.
  • Faglig sparring til kolleger i akutte og komplekse situationer.
  • Sikre defusing samt opdatering af forhåndstilkendegivelser og patientplaner i samarbejde med patienter og kolleger.
  • Støtte kolleger i lederrollen ved akutte hændelser (særligt til de som har begrænset leder-erfaring).
  • Være rollemodel for håndtering efter gældende retningslinjer, herunder mindstemiddel, Safewards og deeskalerende kommunikation.
  • Bidrage med refleksion, sparring og dialog om håndteringen af konkrete situationer.

 

Psykiatrisk Center Ballerup – gearet til fremtiden

Psykiatrisk Center Ballerup er akuthospital for 350.000 borgere i syv kommuner og rummer en døgnåben akutmodtagelse, 11 sengeafsnit med 157 sengepladser samt en bred vifte af ambulante tilbud. Årligt har vi ca. 2.800 indlæggelser og 90.000 ambulante kontakter.

Vi er Region Hovedstadens eneste center med specialfunktioner inden for spiseforstyrrelser hos voksne, døvepsykiatri samt transkulturel psykiatri, herunder PTSD og traumatiserede flygtninge. Siden 2017 har vi varetaget behandlingen af voksne med spiseforstyrrelser for hele regionen.

 

Hvem er du

Du er uddannet sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, fysioterapeut, ergoterapeut eller pædagog og har erfaring fra psykiatrien – gerne voksenpsykiatri i hospitalsregi. Du er uddannet forebyggelsesinstruktør eller har lyst og motivation til at blive det.

Som person er du rolig, reflekteret og sikker i din faglighed. Du kommunikerer tydeligt og respektfuldt og anvender deeskalerende metoder bevidst. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • trives med aften-, natte- og eventuelt 12-timers vagter
  • er tryg i konflikthåndtering og tværfagligt samarbejde
  • er fleksibel, ansvarsbevidst og bevarer overblikket under pres
  • trives med selvstændigt arbejde og mange skift mellem afsnit
  • tænker kreativt i komplekse patientforløb, når eksisterende tiltag ikke er tilstrækkelige
  • gerne har kendskab til SP
  • gerne har mindst to års erfaring fra psykiatrien, da dette er adgangskrav til uddannelsen som forebyggelsesinstruktør.

Da vi er et lille team, forventer vi, at du er fleksibel og hjælper med at dække ved sygdom og ferie. Samtidig skal du have lyst til at være med til at udvikle en ny funktion, hvor vi bygger organisationen, mens vi er en del af den.

FI-gruppen har en koordinerende forebyggelsesinstruktør med ansvar for den daglige koordinering og ledes af centerets kliniske oversygeplejerske.

 

Vi tilbyder

  • En grundig og individuel introduktion.
  • Et engageret og udviklingsorienteret arbejdsmiljø, hvor du får indflydelse på rammer og arbejdsgange.
  • Erfarne kolleger med stort kendskab til patientgruppen.
  • Et dedikeret team med stærkt fokus på forebyggelse og deeskalering.
  • Mulighed for aktivt at præge udviklingen af metoder, samarbejde og arbejdsgange.

 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte

  • Koordinerende forebyggelsesinstruktør Kim Hansen på telefon 3035 0858
  • Klinisk oversygeplejerske Dorthe Ambjørn på telefon 4031 8996

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse er den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Stillingen er i aftenvagter og nattevagter, og med hver anden weekend. Man vil i samarbejde med teamet kunne have indflydelse på vagter og vagtrul.

Arbejdstiden er for nuværende kl. 13-01, men der kan komme ændringer; weekendvagt (for nuværende) er hver 4 weekend.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for det fagområde, du er uddannet inden for.

 

Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfrist er den 25. august 2026.

Ansøgning med CV, uddannelsesbevis, relevante bilag og autorisationer sendes elektronisk, via link på siden.

Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Ambjørn
    dorthe.ambjoern@regionh.dk
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    269919
  • Quick-nr.
    494918
  • Indrykningsdato
    05-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Dorthe Ambjørn
    dorthe.ambjoern@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    269919
  • Quick-nr.
    494918
  • Indrykningsdato
    05-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

RehabiliteringsCenter for Muskelsvind søger en Fysioterapeut til konsulentfunktion i Østdanmark

RehabiliteringsCenter for Muskelsvind - Taastrup  |  Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Fysioterapeut

Opslået
01-07-2026

Ansøgningsfrist
14-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en fysioterapeut til Psykiatrisk Center København (PCK), afsnit A2

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Fysioterapeut

Opslået
20-07-2026

Ansøgningsfrist
07-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Tværfaglig behandler til APU i et fagligt stærkt behandlingsteam for mennesker med ikke-psykotiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik

Psykiatrisk Center Amager  |  Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København S
Fysioterapeut

Opslået
16-07-2026

Ansøgningsfrist
23-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut eller psykomotorisk terapeut, så har vi stillingen til dig i OPUS på Psykiatrisk Center Amager!

Psykiatrisk Center Amager  |  Hans bogbinders allé 3, 2300 København S
Fysioterapeut

Opslået
04-08-2026

Ansøgningsfrist
18-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Relationsmedarbejdere til Orion dag/nat

Den Sociale Virksomhed  |  Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
Fysioterapeut

Opslået
07-07-2026

Ansøgningsfrist
09-08-2026