Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Læger eller speciallæger søges til Narsaq og Nanortalik
Vil du kombinere et fagligt miljø med storslået natur og et meningsfuldt arbejde tæt på lokalsamfundet?
Sundhedscentrene i Narsaq og Nanortalik søger speciallæger eller læger med solid klinisk erfaring til vikariater fra d. 1. Oktober 2026 eller efter aftale.
Her får du mulighed for at arbejde bredt og selvstændigt med et stort klinisk ansvar, samtidig med at du indgår i et tæt tværfagligt samarbejde med speciallæger på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk samt Regionssygehuset i Qaqortoq. Vi kan tilbyde vikariater af 2-3 måneders varighed.
Vi tilbyder:
- Arbejdsdag fra kl. 08:00 – 16:00, uden vagter, med tillæg iht. overenskomst for læger
- Et tæt samarbejde med speciallæger fra alle specialer på DIH (Dronning Ingrids Hospital i Nuuk) og Regionssygehuset i Qaqortoq.
- En arbejdsplads med fokus på faglighed, trivsel og arbejdsmiljø.
- Mulighed for fastansættelse eller vikariat af minimum 3 måneders varighed.
- Mulighed for at kombinere ansættelsen med arbejde på Regionssygehuset i Qaqortoq
- En unik mulighed for at arbejde og leve i hjertet af den grønlandske kultur.
Vi søger dig, der:
- Har lyst til at gøre en forskel og er indstillet på både faglige og kulturelle udfordringer
- Har dansk autorisation og gerne en baggrund inden for almen medicin eller intern medicin
- Har mindst et par års klinisk erfaring efter KBU
- Har interesse for sundhedsfremme og patientundervisning
- Trives med tværfagligt samarbejde og kan indgå i modtagelsen af akutte patienter
- Gerne har erfaring med gynækologi og/eller ultralyd
- Har gode kommunikative kompetencer og forståelse for kulturelle forskelle
Om os:
- Du vil blive læge i Det Grønlandske Sundhedsvæsens sundhedscentre i enten Narsaq eller Nanortalik.
- Din opgave vil være at samarbejde med det øvrige personale om at tilbyde den bedst muligt sundhedsfaglige ydelse, herunder en sundhedspædagogisk indsats.
- Der er hver dag mulighed for telemedicinsk patientgennemgang (kyststuegang) med speciallæger fra DIH (Dronning Ingrids Hospital) i Nuuk fra alle specialer.
- Der er mulighed for fast ansættelse eller et vikariat på minimum 3 måneder, med mulighed for at kombinere ansættelsen med arbejde ved Regionssygehuset i Qaqortoq. Der er vi samlet 5 læger.
- Det kunne være med en introduktion på et af Sundhedscentrene og efterfølgende klinik i Qaqortoq, inden tilbagevenden til et af sundhedscentrene, eller efter aftale.
Generelt:
- Vores journalsystem er Cosmic, som du vil blive lært op i, hvis ikke du allerede kender det
- Det Grønlandske sundhedsvæsen er tosproget; dansk og Grønlandsk. Der er tolke ansat på sygehuset.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. oktober 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 30. september 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Chefsygeplejerske Anniita Lund Lynge på tlf. (+299) 642211 eller på e-mail: ANLU@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstype
Læge, Speciallæge - Speciale
Speciallæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Quick-nr.
495310 - Indrykningsdato
17-08-2026 -
Ansøgningsfrist
30-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstype
Læge & Speciallæge - Speciale
Speciallæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Quick-nr.
495310 - Indrykningsdato
17-08-2026 -
Ansøgningsfrist
30-09-2026
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Vi søger læger til Sundhedscentrene Upernavik og Qaanaaq
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Læge | SpeciallægeOpslået
16-06-2026Ansøgningsfrist
01-09-2026 -
Læger eller speciallæger søges til vikariat i Regionssygehus Qaqortoq
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Læge & Speciallæge | SpeciallægeOpslået
17-08-2026Ansøgningsfrist
30-10-2026 -
Speciallæger og læger med større klinisk erfaring søges til Region Disko, Grønland
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Læge & Speciallæge | Almen medicin & SpeciallægeOpslået
11-08-2026Ansøgningsfrist
01-09-2026 -
Kirurgisk område i Nuuk tilbyder 1-årig Post-intro i ØNH-kirurgi
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Læge & Speciallæge | Kirurgi & SpeciallægeOpslået
06-05-2026Ansøgningsfrist
30-09-2026 -
Læger eller speciallæger søges til 2027 til Regionssygehuset i Qaqortoq
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Læge & Speciallæge | Almen medicin & Akutmedicin & SpeciallægeOpslået
17-08-2026Ansøgningsfrist
31-12-2026