Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Kirurgisk område i Nuuk tilbyder 1-årig Post-intro i ØNH-kirurgi
Tør du tænke ud af boksen? Kom til Grønland og få en helt unik uddannelsesstilling i kirurgi!
Dronning Ingrids Hospital i Nuuk tilbyder en 1 års stilling i kirurgi pr. 1. november 2026 eller efter aftale.
Kirurgisk område
Kirurgisk område har 54 sengepladser fordelt ligeligt på parenchymkirurgisk, gynækologisk-obstetrisk afdeling og ortopædkirurgisk afdeling, hvor også øre-næse-hals patienter indlægges, 8 senge på dagafsnit samt 8 børnesenge til deling med medicinsk afdeling og 4 vugger.
Endvidere 85 senge på patienthotellet, der deles med hospitalets øvrige afdelinger og Dronning Ingrids Sundhedscenter, og hvor også udenbys patienter til undersøgelse og behandling indlægges (daghospital-funktion).
Afdelingen er normeret til 11 overlæger med 3 i hvert speciale og overlæge-konsulenter i ØNH, urologi og mammakirurgi.
Der er en specialeansvarlig overlæge for hvert speciale, samt uddannelsesansvarlige overlæger. Endvidere er der ca. 10 reservelæger.
Afdelingen har regelmæssigt studerende i klinikophold og ansat en klinisk lektor tilknyttet AUH.
Kirurgisk område har årligt ca. 5400 indlæggelser, ca. 500 fødsler og der udføres omkring 2800 operationer. I ambulatoriet er der årligt 11.500 konsultationer fordelt på reservelæger og speciallæger. Der foretages ambulante små-indgreb samt diagnostiske undersøgelser såsom gastro-, kolo-, prokto- og cystoskopier, samt tryk-flow urodynamik og ultralyds-udredninger. Lægerne på afdelingen foretager konsultations-gastroskopi- og operationsrejser til kystens sundhedscentre, hvor der udføres indgreb i sammedagsregi og skopier, samt vurderes et stort antal patienter.
Som ØNH-reservelæge vil du i det daglige arbejde være tilknyttet ØNH/ortopædkirurgisk afdeling og superviseret varetage stuegang, endoskopi, ambulatoriefunktion og et bredt udsnit af elektive operationer.
Vagterne er fælles for de 4 specialer, hvor der modtages et varieret spektrum af patienter indenfor alle fagområder.
Kendskab til Grønlandske forhold og sprog er en fordel, men ingen forudsætning.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. november 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 30. september 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved ledende overlæge Simon Bernth-Andersen, tlf.nr. (+299) 594136 eller på e-mail: SBEA@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Læge: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation og gennemført KBU uddannelse.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstype
Læge, Speciallæge - Speciale
Kirurgi & Speciallæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Quick-nr.
491333 - Indrykningsdato
06-05-2026 -
Ansøgningsfrist
30-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstype
Læge & Speciallæge - Speciale
Kirurgi & Speciallæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Quick-nr.
491333 - Indrykningsdato
06-05-2026 -
Ansøgningsfrist
30-09-2026
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Steno Diabetes Center Grønland søger læge med interesse for behandling af kroniske sygdomme
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Læge & Speciallæge | Almen medicin & SpeciallægeOpslået
15-04-2026Ansøgningsfrist
06-05-2026 -
Læger med større klinisk erfaring søges til ansættelse i Region Disko, Grønland
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Læge | Almen medicin & SpeciallægeOpslået
21-04-2026Ansøgningsfrist
20-06-2026 -
I Tasiilaq har vi enkelte ledige perioder til besættelse for speciallæger/erfarne læger i 2026!
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Læge & Speciallæge | Almen medicin & KirurgiOpslået
28-04-2026Ansøgningsfrist
06-07-2026