Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Oversygeplejerske til Reumatologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge
Oversygeplejerske til Reumatologisk Afdeling – vær med til at forme fremtidens sygepleje
Har du lyst til at stå i spidsen for sygeplejen i en afdeling, hvor der sker forandringer, og hvor nye muligheder er på vej?
Vi søger en oversygeplejerske til Reumatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge.
Stillingen er nyoprettet og opslås i en spændende periode, hvor afdelingen står over for organisatoriske ændringer og en udvidelse af aktiviteterne i de kommende år.
Fra januar 2027 samles reumatologi og nefrologi i én fælles afdeling. Det giver nye muligheder for samarbejde på tværs af specialerne og for at styrke både sygeplejen og patientforløbene.
Som oversygeplejerske i Reumatologisk Afdeling får du mulighed for at sætte retning for denne proces samtidig med, at du varetager den daglige ledelse af sygeplejen.
Hvem er vi?
Reumatologisk Afdeling er primært en ambulant afdeling med høj faglighed, stærkt tværfagligt samarbejde og et stigende fokus på forskning og innovation.
Afdelingen består af en bioenhed med fire sygeplejersker, en forskningssygeplejerske tilknyttet afdelingens kliniske forskningsenhed, et lægeambulatorium med syv overlæger og fire læger i hoveduddannelse samt et tværgående sekretariat med seks sekretærer.
De seneste år har vi opbygget en klinisk forskningsenhed (KFE), som på kort tid har etableret en række forskningsprojekter. KFE har en voksende portefølje af studier, fra investigator-initierede projekter til industrisponsorerede multicenterforsøg.
Vi arbejder tæt sammen i et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, sekretærer, forskningssygeplejerske og forskningssekretærer for at sikre høj kvalitet i alle led af patientforløbet.
I ambulatoriet diagnosticeres og behandles patienter med inflammatoriske led- og bindevævssygdomme. Sygeplejerskerne har en central rolle i patientforløbene og driver blandt andet selvstændige klinikker og digitale opfølgningsforløb. Dette omfatter blandt andet Clinic Online, hvor patienter selv registrerer sygdomsaktivitet virtuelt, PMR-klinik, Urica-klinik samt Comprehensive Care Clinic for patienter med RA og PsA. Derudover arbejder vi målrettet med digitale løsninger og øget patientinddragelse, herunder selvbooking og fleksible opfølgningsforløb (Clinic On Demand).
Som oversygeplejerske hos os bliver du en del af et sygeplejefagligt ledelsesfællesskab bestående af fire oversygeplejersker, som sammen skal være med til at forme samarbejdet i den nye reumatologiske og nefrologiske afdeling. Her er der gode muligheder for sparring, fælles opgaveløsning og ledelsesudvikling på tværs af specialerne.
Din rolle
Du bliver en del af afdelingens ledelse og får ansvar for den sygeplejefaglige ledelse og faglige retning i tæt samarbejde med den ledende overlæge, chefsygeplejersken og cheflægen.
En væsentlig del af opgaven bliver at omsætte strategiske beslutninger til praksis og sikre, at sygeplejen fortsat udvikler sig i takt med afdelingens behov og de organisatoriske ændringer frem mod den fælles afdeling.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Personaleledelse og den daglige drift
- Sygeplejefaglig kvalitet og patientsikkerhed
- Rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling
- Optimering af patientforløb og arbejdsgange
- Samarbejde på tværs af faggrupper og specialer
- Implementering af nye initiativer inden for klinik og forskning
- Den kommende organisatoriske samling af reumatologi og nefrologi
- At skabe sammenhæng mellem drift, kvalitet og medarbejdernes kompetencer
Du får dermed mulighed for både at være tæt på den daglige drift og samtidig sætte retningen for afdelingens fremtid.
Vi søger dig
Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til ledelse og som kan se mulighederne i en organisation under forandring.
Du er autoriseret sygeplejerske og har gerne en lederuddannelse eller motivation for at gennemføre en.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har ledelseserfaring eller anden relevant erfaring, der har givet dig et solidt fundament for at træde ind i eller videreudvikle dig i en lederrolle
- Kan skabe struktur og retning i hverdagen
- Involverer medarbejderne og skaber følgeskab
- Har blik for både drift, faglighed og arbejdsmiljø
- Kan samarbejde på tværs af faggrupper og specialer
- Har lyst til at styrke sygeplejen i forbindelse med afdelingens kommende ændringer og udvidelse
Erfaring fra det medicinske område er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar for sygeplejen og være med til at forme afdelingens fremtid.
Vi tilbyder
- En nyoprettet oversygeplejerskestilling med mulighed for at præge rollen
- Mulighed for at være med til at forme en afdeling i vækst
- En central rolle i den kommende organisering med Nefrologisk Afdeling
- Et stærkt ledelsesfællesskab med tre oversygeplejerskekolleger i nefrologien
- Tæt samarbejde med afdelingens øvrige ledere og faggrupper
- Mulighed for at arbejde i en afdeling med både klinisk aktivitet, uddannelse og forskning
- Gode muligheder for lederudvikling, sparring og netværk
Hvis du har lyst til at være med til at forme en afdeling, der er på vej ind i en ny fase, vil vi meget gerne høre fra dig.
Ansættelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: Mandag den 7. september 2026 kl. 12.00.
Første samtalerunde: Uge 38, 2026.
Der kan blive afholdt en anden samtalerunde for udvalgte kandidater.
Har du spørgsmål?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Ada Colic på telefon 47 32 47 01 for en uforpligtende samtale.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Ada Colic
adco@regionsjaelland.dk
47324794 - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
054511 - Quick-nr.
495431 - Indrykningsdato
20-08-2026 -
Ansøgningsfrist
07-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Ada Colic
adco@regionsjaelland.dk
47324794 - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
054511 - Quick-nr.
495431 - Indrykningsdato
20-08-2026 -
Ansøgningsfrist
07-09-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Oversygeplejerske søges til Geriatrisk afsnit, SUH, Nykøbing F.
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Ledende sygeplejerskeOpslået
24-06-2026Ansøgningsfrist
23-08-2026 -
Leder og faglig frontfigur – er det dig, vi søger som oversygeplejerske til vores ene team i Distriktspsykiatri i Maribo? (forlænget)
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Kidnakken 12, 4930 Maribo
Ledende sygeplejerskeOpslået
14-07-2026Ansøgningsfrist
31-08-2026