Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske til Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien i Slagelse
Er det dig der er vores nye kollega?
Vi søger ny sygeplejerske kollega til vores Psykiatriske Akutmodtagelse (PAM) i Psykiatrisygehuset i Slagelse, som er en del af Midt- og Vestsjællands Hospital.
PAM danner rammen for en spændende og uforudsigelig hverdag, hvor vi hjælper mennesker med akut behov for psykiatrisk vurdering. Vi har både en skadestuefunktion, samt 12 sengepladser, hvor vi begge steder har mulighed for at vurdere og støtte patienterne i deres problemstillinger. PAM har primært patienter, som frivilligt henvender sig for at modtage vores hjælp. Vores gennemsnitlige indlæggelsestid er 1,5 døgn og derfor er vi skarpe på relations dannelse og akut psykiatrisk sygepleje. Udover psykiatriske vurderinger og behandling, tilbyder vi også krisesamtaler og er en del af beredskabet.
Vi har åbent hele døgnet og alle ugens dage, vi vægter at forsøge at skabe mest mulig balance imellem arbejdsliv og privatliv. Vi tror på at når vi trives, så kan vi også skabe bedre sygepleje for vores patienter. Derfor er det gode arbejdsmiljø en vigtig prioritering hos os.
Vi er en afdeling der arbejder med fokus på faglig udvikling og sparring i vagterne, gerne på tværs af faggrupper og specialer. Vi tilbyder efteruddannelse til alle vores faggrupper. Som sygeplejerske i PAM, vil du (når du er fagligt klar til dette) blive tilbudt triageuddannelse, som vi arbejder med i skadestuen, samt på sigt også specialuddannelsen i psykiatri. Vi arbejder med at forbedre vores skills i somatik, som du også vil blive tilbudt undervisning i. Så lige meget hvor erfaren sygeplejerske du er, har du mulighed for kontinuerlig udvikling hos os.
Personalegruppen består af sygeplejersker, specialsygeplejersker, sosu-assistenter, pædagog, sekretærer og socialrådgiver. Derudover har vi et tæt samarbejde med både afdelingens og de vagtgående læger, samt specialpsykologerne.
Vi tilbyder:
• Grundig introduktion, samt mentorordning
• Professionelle og engagerede kollegaer, der sætter stor pris på humor i dagligdagen
• Psykofysisk træning og supervision
• Stor selvstændighed og indflydelse på sygeplejen
• En uforudsigelig hverdag, hvor du bliver fagligt og personligt udfordret.
• Alsidighed i opgavevaretagelsen
• Stort læringsudbytte indenfor det psykiatriske speciale
Vi ønsker at vores kommende kollega har:
• Gode samarbejdsevner og er en teamplayer
• Engagement, samt fleksibel og serviceminded personlighed
• Gode udviklings- og refleksionskompetencer
• Evnen til at bevare overblikket i en uforudsigelig hverdag
• Flair for hurtigt at kunne danne relationer
• Et stort hjerte for psykiatriske patienter
• Vil bidrage til det gode arbejdsmiljø evt. via god humor
Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:
En organisation i udvikling med ca. 520 ansatte. I Vest er der hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har derudover specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og arbejder specielt tæt sammen med Holbæk og Slagelse sygehuse. Psykiatrien Vest har egen forskningsenhed med en professor i klinisk farmakologi og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der bl.a. skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner og politi. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang og her er samarbejdet med somatikken også vigtigt. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, høj faglighed, etik og uddannelse. Dertil kommer målet med at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for vores forskellige uddannelsesforløb for læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m.m. samt sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for patienter og medarbejdere.
Yderligere information
Stillingen er på fuld tid og i blandende vagter. Ved ansættelse skal du forvente weekendarbejde hver 2.-3. weekend.
Vi hører også gerne fra dig, hvis du ønsker ansættelse på deltid, ligesom vi også gerne venter på den rette kandidat. Vi indbyder til samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne.
Har du spørgsmål eller kunne du tænke dig at komme på et uformelt besøg, er du altid velkommen til at kontakte oversygeplejerske Nanna Jensen.
Du kan her læse mere om Psykiatrien Vest.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen hører under overenskomsten: Sundhedskartellet.
I forbindelse med ansættelse i Psykiatrien indhentes reference.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Nanna Jensen
nbje@regionsjaelland.dk
24982312 - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
054628 - Quick-nr.
495591 - Indrykningsdato
24-08-2026 -
Ansøgningsfrist
25-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Nanna Jensen
nbje@regionsjaelland.dk
24982312 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
054628 - Quick-nr.
495591 - Indrykningsdato
24-08-2026 -
Ansøgningsfrist
25-10-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske til Børne -og ungeafdelingen SUH/Nykøbing F.
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Ejegodvej 63, 4800 Nykøbing Falster
SygeplejerskeOpslået
05-08-2026Ansøgningsfrist
24-08-2026 -
Center for Neurorehabilitering(CfN) - Filadelfia søger sygeplejerske
Filadelfia | Kolonivej 25, 4293 Dianalund
SygeplejerskeOpslået
06-08-2026Ansøgningsfrist
26-11-2026 -
Assisterende oversygeplejerske til SL4, Psykiatrien i Slagelse
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
27-07-2026Ansøgningsfrist
31-08-2026 -
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til Afsnit Ø1 st, Psykiatrien Øst i Roskilde
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
09-07-2026Ansøgningsfrist
01-09-2026 -
Sygeplejerske til fast nattevagt søges – Ungdomspsykiatrisk afsnit U1 intensiv/modtagelse
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
12-08-2026Ansøgningsfrist
25-08-2026