Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
Læge søges til 1-årig uklassificeret lægestilling i psykiatrisk Ambulatorium for større børn, på Bispebjerg
Vil du lære mere børne- og ungdomspsykiatri, og indgå i den daglige kontakt med patienter og deres forældre i et velfungerende ambulatorium, med høj faglighed og godt kollegaskab?
Vi søger en læge til en 1-årig uklassificeret stilling i vores ambulatorie for større børn, på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Stillingen er på 37 timer med start 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
Jobbet
Du vil som læge i vores ambulatorie varetage både udrednings -og behandlingsopgaver på større børn i alderen 9 til og med 13 år, hvor der er mistanke om psykisk lidelse.
Du får bl.a. følgende arbejdsopgaver:
- Individuel undersøgelse, vurdering og behandling
- Psykoedukative opgaver til børn eller forældre
- Deltagelse i behandlermøde, konference og møder med team og familie
- Samarbejde med tværfagligt personale internt og eksternt
Vi har et stærkt fagligt miljø i centret og prioriterer både faglig udvikling og effektiv arbejdstilrettelæggelse.
Arbejdet som læge i ambulatoriet kræver et stort overblik og gode kommunikative evner.
Du vil skulle varetage selvstændige konsultationer med vores familier og i tæt samarbejde med ambulatoriets speciallæger varetage den medicinske behandling for en stor gruppe patienter.
Vi tilbyder
Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Alle nyansatte får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb. Vi er et ambulatorie som arbejder meget tværfagligt og vi har et godt tæt og godt samarbejde på tværs af faggrupper.
Vi har i ambulatoriet fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø og prioriterer tid til dette i en travl hverdag.
Vi forventer
Vi lægger stor vægt på både faglige og personlige kompetencer, som:
- Autorisation som læge og færdiggjort KBU
- Gerne børne –og ungdomspsykiatrisk erfaring eller anden relevant arbejde med børn og forældre
- Evner at holde overblik og bevare fokus
- Gode kommunikative evner
- Kan arbejde selvstændigt
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter, og ansættelsen er tidsbegrænset og ansættelse sker for 1 år.
Du ansættes i henhold til overenskomst for Underordnede læger - 33.06.1, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har åbent mandag til fredag i dagstimerne. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Efter aftale vil du kunne indgå i vagtarbejde.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos afsnitsledende overlæge Birgitte Bugge på tlf: 38 64 11 21.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 10.9.2026.
Du bedes uploade CV og autorisation/uddannelsesbevis sammen med din motiverede ansøgning. Du søger stillingen via linket her på siden.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 15.9 2026.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Birgitte Bugge
birgitte.bugge@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København - Stillingstype
Læge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
270293 - Quick-nr.
495774 - Indrykningsdato
27-08-2026 -
Ansøgningsfrist
10-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København -
Kontaktperson
Birgitte Bugge
birgitte.bugge@regionh.dk - Stillingstype
Læge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
270293 - Quick-nr.
495774 - Indrykningsdato
27-08-2026 -
Ansøgningsfrist
10-09-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Læge søges til uklassificeret stilling til Ambulatorium for småbørn B192, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
Læge | Børne- og ungdomspsykiatriOpslået
12-08-2026Ansøgningsfrist
31-08-2026 -
Læger søges til introduktionsstillinger i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordstjernevej 17, 2600 Glostrup
Læge & Introduktionsstilling & Reservelæge | Børne- og ungdomspsykiatriOpslået
05-08-2026Ansøgningsfrist
08-09-2026