Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Sygeplejerske til kirurgisk ambulatorium på Nordsjællands Hospital – afdeling Hillerød.

Vil du være en del af vores team i kirurgisk ambulatorium, hvor vi har fokus på fagligheden og øver nye arbejdsgange som forberedelse til Nyt Hospital Nordsjælland? Trives du med selvstændighed, tværfagligt samarbejde og fokus på det gode patientforløb i et mindre team? Så mangler vi dig i vores kirurgiske ambulatorie 0622, hvor vi varetager specialiseret sygepleje til patienter med sygdomme i mave og tarm.

Vi søger en sygeplejerske til en stilling på 32-37 timer (eller efter aftale), stillingen er ledig pr. 1.oktober 2026.

Om stillingen

Som sygeplejerske i vores ambulatorium bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe trygge og helhedsorienterede patientforløb. Du skal i samspil med vores faste læger varetage forløb for patienter med sygdomme og lidelser i mave og tarm. Derudover har vi selvstændige sygeplejeopgaver både telefonisk og ved fremmøde, og du vil indgå i ambulatoriets øvrige opgaver.

2 dage om ugen har vi en senfølgeklinik, som primært bliver varetaget af sygeplejersker, med lægetilknytning 1 dag om ugen.

I henhold til ”sammen om vagten” skal du efter din oplæring i ambulatoriet, deltage i weekendvagter hver 4. uge i kirurgisk sengeafsnit 0141, hvor du vil opleve patientforløbene fra ambulatorie til sengeafsnit -og omvendt.

Dine opgaver i ambulatoriet vil blandt andet være:

  • At deltage i konsultationer sammen med lægen, for patienter der kommer til udredning, klargøring til operation etc.
  • Efter oplæring, at fungere som koordinerende bindeled ved patientforløb, som spænder fra udredning, planlægning af operation og kræftforløb.
  • Selvstændig planlægning og varetagelse af sygeplejefaglige opgaver i relation til patienterne -herunder samtaler, vejledning og kontroller.
  • Assistere til sigmoideoskopier og transrektale ultralydsundersøgelser, efter relevant oplæring.
  • At indgå i tæt samarbejde med læger, sekretærer og øvrige faggrupper om sammenhængende patientforløb.
  • Bidrage til udvikling af sygeplejen ved at deltage i faglig sparring inspireret af begrebsrammen Fundamentals of Care.
  • Der vil være mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer indenfor eks. PEG-sonder og patienter med senfølger efter tarmkræft.

Dine kommende kollegaer og ambulatoriet

Vi er et engageret og mindre team på 6 sygeplejersker med mellem 4 og 40 års erfaring indenfor specialet. Vi har et stærkt sammenhold, hvor vi prioriterer faglig udvikling og et godt kollegialt samarbejde.

Vi prioriterer deltagelse i gastroenterologisk efteruddannelse og temadage, og vi afholder ugentlige møder hvor indholdet kan omhandle informationer/drøftelse, faglig sparring og undervisning. I kirurgisk Afdeling afholder vi årligt 1 monofaglig temadag og 1 tværfaglig temadag.

Vi arbejder indenfor den sygeplejefaglige ramme Fundamentals of Care og vi forventer at din sygepleje vil afspejle dette og at du aktivt deltager, samt er medansvarlig for at anvende begrebsrammen i dit arbejde.

Ambulatoriet har ca. 4.000 årlige patientkontakter, hvor vi varetager udredning, behandling og opfølgning af patienter med tarmlidelser og lever-galdevejssygdomme, og et særligt fokus på patienter med PEG-sonder.

I ambulatoriet har vi 2 forløbskoordinatorer som primært håndterer udredning af patienter i nedre kræftpakkeforløb, og 2 gange om ugen har vi senfølgeklinik – primært for patienter der har været behandlet for tarmkræft.

Vi har plads til dig i et godt arbejdsmiljø og et stort fokus på, at du som ny medarbejder får et trygt introduktionsforløb. Derfor vil du under din introduktion og oplæring være tilknyttet vores sygeplejerske med klinisk specialfunktion Henriette og 1 erfaren kollega, der vil hjælpe dig godt i gang både fagligt og socialt.

Hvem er du?

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Kan prioritere dagens arbejdsopgaver, arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde i et mindre team.
  • Har gode kommunikative evner og kan skabe tryghed og tillid hos patienter, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
  • Trives i et ambulatorium med alsidige opgaver og vekslende tempo.
  • Er nysgerrig på den kirurgiske del af gastroenterologien og er med på at afprøve nye ideer.
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med det gastroenterologiske speciale og/eller ambulante patientforløb, og trives med korttidskontakt.

Kirurgisk Afdeling

Kirurgisk Afdeling består af 2 kirurgiske sengeafsnit, en enhed i FAM, 1 medicinsk sengeafsnit, endoskopiafsnit, og 4 ambulatorier.

Arbejdstid og vilkår

  • Stillingen er på 32-37 timer pr. uge (eller efter aftale), hver 4.weekend dagvagter i sengeafsnit.
  • Fra 1.november udvider vi åbningstiden i ambulatoriet til kl. 17.00 mandag -torsdag. Fredag lukker vi kl. 15.30
  • I oplæringsperioden vil arbejdstiden primært være mandag til fredag kl. 08.00 – 15.00 eller 15.30, herefter vil du deltage i 1-2 vagter pr. uge til kl. 17.00.
  • I henhold til ”sammen om vagten” i Region Hovedstaden skal du efter din introduktionsperiode i ambulatoriet, oplæres i at varetage weekendvagter i kirurgisk sengeafsnit hver 4. weekend.
  • Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Klik på linket for at se aktuel startløn.

https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx

Fremtiden – Nyt Hospital Nordsjælland

Vi er i gang med forberedelserne til indflytning til det nye hospital i Hillerød, hvor vi skal dele lokaler med gastromedicinsk ambulatorium. Her venter moderne rammer og nye muligheder for at udvikle vores arbejdsgange og patientforløb – altid med fokus på kvalitet, patientsikkerhed og gode arbejdsvilkår. 

Vil du vide mere?

Har stillingen vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte:


Oversygeplejerske for gastromedicinsk ambulatorium og kirurgisk ambulatorium 

Laura Sejersten
21 12 19 82
laura.sejersten@regionh.dk

Ansøgningsfrist: den 16. september 2026
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 39

Ansøgning og CV sendes online via linket på denne side.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i vores team!

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Laura Skov Sejersten
    laura.sejersten@regionh.dk
    24279183
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    270355
  • Quick-nr.
    495957
  • Indrykningsdato
    31-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Laura Skov Sejersten
    laura.sejersten@regionh.dk
    24279183
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    270355
  • Quick-nr.
    495957
  • Indrykningsdato
    31-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) skal åbne et nyt ambulatorium til større børn, B2H1, på Herlev Hospital pr. 1. oktober 2026 og vi søger derfor sygeplejersker

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
21-08-2026

Ansøgningsfrist
04-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykiatrisk intensivt afsnit i Hillerød søger nye kollegaer til blandede vagter. Er det dig?

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
25-08-2026

Ansøgningsfrist
20-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fungerer du bedst om natten og er du social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske med interesse for sygepleje på et lukket afsnit? Vi søger en ny kollega til Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 6, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
20-08-2026

Ansøgningsfrist
13-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til specialafsnit for hjerneskader - med stærkt introduktionsprogram og enestående rammer

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
22-01-2026

Ansøgningsfrist
30-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Geriatrisk Sengeafsnit G16 – Vil du være med til at sætte omsorg og faglighed i centrum?

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
17-08-2026

Ansøgningsfrist
17-09-2026