Region Syddanmark

Region Syddanmark

Nørregade 1, 6000 Kolding

Vi søger en ny kollega - speciallæge eller overlæge i Lokalpsykiatrien Kolding

Er du interesseret i at arbejde med patienter med psykoser og/eller personlighedsforstyrrelser? Og har du lyst til at sætte dit præg på et velfungerende ambulatorium sammen med vores to overlæger i psykiatri?

Så skal du søge en stilling som overlæge eller afdelingslæge i Lokalpsykiatri Kolding. Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Afhængigt af ønsket timetal og dine faglige interesser er der mulighed for at arbejde med patienter med psykoselidelser og/eller personlighedsforstyrrelser.

Om stillingen
Som overlæge/speciallæge bliver du ansvarlig for undersøgelse og behandling af patienter i eget team.

Derudover vil dine opgaver bl.a. omfatte:

  • At være konferenceleder og deltage i tværfaglige konferencer
  • Ambulatoriearbejde, herunder udredning, diagnosticering og behandling af patienter med psykiske lidelser
  • Deltagelse i lægemøder og specialistmøder med sparring om udredningsproblematikker på tværs af teams i lokalpsykiatrierne
  • Mulighed for at deltage i forsknings- og udviklingsprojekter

Som overlæge/speciallæge vil du desuden skulle tage del i:

  • Udvikling og drift af tilknyttede teams, herunder:
    • Drift
    • Udvikling af teamets behandlingstilbud
    • Dobbeltdiagnosebehandling
    • Øvrige behandlinger og udredning af et bredt spektrum af psykoselidelser
  • Deltagelse i den centrale visitation
  • Tilsyn på somatisk sygehus
  • Vejledning af yngre læger
  • Funktion som tovholder for forskellige opgaver afhængigt af interesser

Hvem er vi?
Lokalpsykiatri Kolding er en del af Psykiatrisk Afdeling Vejle. Lokalpsykiatri Kolding består af fire sub-specialiserede teams:

  • F-ACT Team 1 (almenpsykiatrisk team)
  • F-ACT Team 2 (almenpsykiatrisk team)
  • OPUS team
  • Team for personlighedsforstyrrelser

I Lokalpsykiatri Kolding bliver du en del af en engageret lægegruppe bestående af to overlæger i psykiatri og én læge i en uklassificeret stilling.

Du bliver en del af en lokalpsykiatri med en sammentømret tværfaglig personalegruppe bestående af psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, peer-medarbejdere samt specialpsykologer. Vi kender hinanden godt og værner om både det gode arbejdsmiljø og vores høje faglighed. Vi prioriterer samarbejde på tværs – både internt og eksternt.
Som organisation er vi fleksible, og der kan være mulighed for at prøve kræfter med andre teams i de øvrige lokalpsykiatrier eller på sengeafsnit, hvis der opstår ønske herom.

Stillingen er som udgangspunkt med deltagelse i bagvagtslaget. Du kan forvente fysisk tilstedeværelse på Nordbanen i Vejle i ferieperioder.

Vi anerkender, at alle – uanset erfaringsniveau – skal lære nyt i vores afdeling. Derfor får du en individuel introduktionsplan tilpasset dine behov samt tilknytning til en mentor.

Vi ser gerne, at du bidrager med

  • Gerne speciallæge i psykiatri eller anden psykiatrisk uddannelse og erfaring
  • Gerne interesse inden for psykoser og personlighedsforstyrrelser
  • Gode samarbejdsevner og erfaring med at arbejde i tværfaglige teams
  • At du understøtter afdelingens høje faglige niveau og nysgerrigt bidrager til udvikling af ambulatoriet til gavn for patienter og pårørende

Om afdelingen

Psykiatrisk Afdeling Vejle består af akutmodtagelsen (PAM) og sengeafsnit, der ligger tæt ved Vejle Sygehus, samt tre lokalpsykiatrier i henholdsvis Kolding, Fredericia og Vejle.

Afdelingen prioriterer og tilstræber kontinuerligt forbedringer i arbejdsmiljø, uddannelse, forskning, nytænkning og faglig god patientbehandling. Vi er åbne over for deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter og tilbyder mulighed for fleksible arbejdsforhold, herunder deltid.

Vi tilbyder

  • Ansættelse i et velfungerende ambulant team med høj faglighed
  • Mulighed for videreuddannelse, lederuddannelse eller forskning
  • At overlægen deltager i lægegruppen i Lokalpsykiatrien, den samlede speciallægegruppe og den samlede ledergruppe for hele Psykiatrisk Afdeling Vejle
  • En god arbejdsplads med dygtige kolleger og et stærkt sammenhold

Ansøgning

Ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og eventuelle øvrige relevante bilag sendes elektronisk via Region Syddanmarks rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: Fredag d. 18. september 2026 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 24. september 2026 mellem kl. 10.30-12.30.

Navne og kontaktoplysninger på referencer medbringes til samtalen.

Hvis du søger overlægestilling og ikke tidligere har været ansat som overlæge bedes du udfylde skema til lægefaglig bedømmelse Skema til lægefaglig bedømmelse (nederste link) via denne hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger (FAS) / Yngre Læger samt efter principperne i Ny Løn.
Endelig løn aftales efter forhandling på baggrund af kvalifikationer. 33.04.1 og 33.06.1 Startløn

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation samt børne- og straffeattest i henhold til Region Syddanmarks retningslinjer.


Yderligere informationer
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Du kan læse mere om Psykiatrisk Afdeling Vejle og Lokalpsykiatrien på Region Syddanmarks hjemmeside: Psykiatrisk Afdeling, Vejle

Vi glæder os til at høre fra dig!
 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Kolding
  • Kontaktperson
    Kristina Espesen
    kristina.espesen2@rsyd.dk
    61194906
  • Adresse
    Nørregade 1, 6000 Kolding
  • Stillingstype
    Overlæge, Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    236990
  • Quick-nr.
    496227
  • Indrykningsdato
    04-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Kolding
  • Adresse
    Nørregade 1, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Kristina Espesen
    kristina.espesen2@rsyd.dk
    61194906
  • Stillingstype
    Overlæge & Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    236990
  • Quick-nr.
    496227
  • Indrykningsdato
    04-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2026
På baggrund af dette job