Region Hovedstaden
Maglevænget 11, 2750 Ballerup
Gør en forskel, når dagen bliver til aften - sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et velfungerende åbent psykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center Ballerup, og vi søger en kollega, der har lyst til at blive en del af vores team. Måske er det dig?
Hvem skal du arbejde sammen med?
Sundhedsfagligt består vi af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Tværfagligt har vi fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, lægesekretær og overlæge. Vi arbejder struktureret og teamorienteret og bruger hinandens fagligheder aktivt.
For os handler det ikke bare om at få vagten til at hænge sammen, men om at skabe gode patientforløb og et fagligt miljø, hvor der er plads til både udvikling, sparring og nye idéer.
Afsnittet er normeret til 16 patienter, typisk fra 18 år og opefter, med behandlingskrævende tilstande inden for blandt andet depression, bipolar lidelse, skizofreni og angst. Mange af vores patienter har også dobbeltdiagnoser.
Vi har desuden to patientstyrede senge, hvor udvalgte ambulant tilknyttede patienter kan få en kontrakt og indlægge sig selv i op til fem dage uden om akutmodtagelsen.
Vil du se lidt mere om, hvem vi er?
Så kig forbi vores Instagram @pcb_afsnit11. Her deler vi små glimt fra vores hverdag, vores faglighed, livet på afsnittet og nogle af de mennesker og aktiviteter, der er med til at gøre afsnit 11 til det, det er.
Det er en god måde at få en fornemmelse af os på – og måske også finde ud af, om vi kunne være et sted, du har lyst til at arbejde.
Hvordan er vi som gruppe?
Lige så fagligt seriøse vi er, lige så mærkelige og uformelle kan vi også være.
Vi går på arbejde, fordi vi holder af specialet og sygeplejen – men vi holder også af hinanden som kolleger. Der er mange grin og meget omsorg for hinanden i hverdagen - det er også noget, vores patienter lægger mærke til og ofte fremhæver som noget rigtig positivt ved afsnittet.
Hvad kommer du til at lave?
Som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med primært aftenvagt er du selvfølgelig en vigtig del af den daglige drift, men du bliver ikke kun den, der sørger for medicin og aftensmad, da miljøterapi er omdrejningspunktet i aftenvagten.
Vi arbejder på tværs af vagtlagene, og som fast kontaktperson kan du også være med til blandt andet KAT, patientplaner, ugeplaner, sygeplejefaglige samtaler og pårørendesamtaler.
Der kan også være administrative opgaver, der skal klargøres op til en udskrivelse.
Det aftales i teamet omkring de faste kontaktpersoner, så opgaverne fordeles på en måde, der giver mening for både patienterne og teamet.
Derudover har vi faste tidspunkter til sygeplejefaglig refleksion og undervisning samt supervision én gang om måneden.
Hvem leder vi efter?
Da der er tale om en stilling med primært aftenvagter, søger vi denne gang en kollega med minimum to års psykiatrisk erfaring.
Du er enten:
- social- og sundhedsassistent med medicinkompetence
- sygeplejerske
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- arbejder aktivt med Low Arousal og mentalisering – både i forhold til patienterne og dig selv
- er mødestabil og tager ansvar for dit arbejde
- har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- kan give og modtage konstruktiv feedback
- har en god energi og overvejende er positiv
- er engageret og har lyst til at samarbejde som en del af et team
Som leder er det vigtigt for mig, at der er diversitet i gruppen – både fagligt og personligt.
Jeg kigger derfor både på, hvad afsnittet har brug for fagligt, og på hvordan du som person kan bidrage til gruppen.
Måske har vi brug for en med en bestemt erfaring eller kompetence. Måske har vi brug for en, der tænker lidt anderledes end os andre.
For mange af den samme type giver ikke nødvendigvis den bedste dynamik; kom derfor som du er – måske er det lige netop dig vi leder efter
Hvor er vi på vej hen?
Vi har flere igangværende indsatser, som vi arbejder med og fortsat gerne vil udvikle. Fx
- Patienter med overforbrug af alkohol og stoffer
- Inddragelse af pårørende
- Børnesamtaler
- Miljøterapi
- Teamarbejde på tværs af vagterne
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse den 1. december 2026 eller efter aftale
Du ansættes fortrinsvis i aftenvagter med weekendvagt hver 3. uge.
Som social- og sundhedsassistent ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 24. september 2026, og vi forventer at afholde samtaler i uge 40.
Vi glæder os til at læse din ansøgning – og til at finde ud af, om du er den kollega, vi mangler.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Hansen på mail.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Mette Langballe Hansen
mette.langballe.hansen@regionh.dk - Adresse
Maglevænget 11, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270476 - Quick-nr.
496251 - Indrykningsdato
04-09-2026 -
Ansøgningsfrist
24-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 11, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Mette Langballe Hansen
mette.langballe.hansen@regionh.dk - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270476 - Quick-nr.
496251 - Indrykningsdato
04-09-2026 -
Ansøgningsfrist
24-09-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent til vikariat med primært nattevagter, på retspsykiatrisk afsnit B1, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
01-09-2026Ansøgningsfrist
20-09-2026 -
Sygeplejerske eller SSA til Psykiatrisk Ambulatorium 2025 Hillerød. Vi har en ledig stilling samt et 1-årigt vikariat til besættelse 1.11.26
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
17-08-2026Ansøgningsfrist
08-09-2026 -
Forebyggelsesinstruktør på fuld tid søges til specialiseret psykiatri på Frederiksberg, skab tryghed, forebyg tvang og gør en reel forskel for både patienter og kolleger
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Social- og sundhedsassistentOpslået
28-08-2026Ansøgningsfrist
13-09-2026 -
Vi søger social-og sundhedsassistenter med interesse/erfaring inden for den psykiatriske sygepleje til Psykiatrisk Center København, i blandede vagter
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Esther Amundsens Vej 36, 2400 København
Social- og sundhedsassistentOpslået
02-09-2026Ansøgningsfrist
17-09-2026 -
Er du uddannet social- og sundhedsassistent, og brænder du for at skabe tryghed og stabilitet i nattetimerne?
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København
Social- og sundhedsassistentOpslået
02-09-2026Ansøgningsfrist
20-09-2026