Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 15, 2600 Glostrup

Opnormering på Respirationscenter Øst (RCØ), derfor søges sygeplejerske til spændende stilling

Kan du lide planlagte patientforløb, oplæring, undervisning og teknisk sygepleje, så se med her. 

Kort om Respirationscenter Øst (RCØ) 

RCØ er et mindre nichespeciale, hvor du både som nyuddannet og erfaren sygeplejerske finder en plads til at udfolde din faglige profil i en retning, du selv kan være med til at styre. Vi arbejder målrettet udfra Rigshospitalets ambition for sygeplejen #Tryghed under sygdom#, hvor vi hver dag gør en indsats for at yde professionel omsorg for den enkelte patient.  

RCØ er en specialiseret enhed med et mindre sengeafsnit (5 senge i hverdagen og 3 i weekenden) samt en ”klinik” – ledet af hver sin oversygeplejerske.  

På sengeafsnittet bliver patienterne indlagt til diagnostik, hvor deres respiratoriske tilstand vurderes og der opstartes behandling. Vi yder respiratorisk sygepleje på et højt specialiseret niveau. Den respiratoriske behandling kan bestå af CPAP-, NIV- og invasiv respiratorbehandling. Hvis patienterne har respiratoriske hjælperhold, så skal hjælperne oplæres i patientens behandling, så den kan foregå i patientens eget hjem. Der undervises både bedside, via simulation i vores lille ”skills-lab” og ved holdundervisning.  

Vi har netop indgået et samarbejde med Dansk Center for Søvnsygdomme (DCSS), hvor patienter med komplicerede søvnsygdomme måles om natten på RCØ med henblik på udredning. Da søvnpatienterne overvåges med video om natten, skal vi være ekstra personale, hvorfor vi har fået mulighed for at opnormere. Derfor søger vi nye sygeplejersker til RCØ.   

Din intro og dit arbejdsliv på RCØ 

Hos os bliver du en del af et stærkt kollegaskab, hvor samarbejde både mono- og tværfagligt er en naturlig del af hverdagen. Du får mulighed for at specialisere dig inden for det område, der motiverer dig mest, og på sigt kan du få ansvar for den faglige udvikling på netop dette område og på den måde bidrage til at løfte kvaliteten i sygeplejen. 

Som nyansat vil du blive tilknyttet vores onboardingsygeplejerske og kontaktpersoner. I løbet af de første tre måneder vil du gennemgå et struktureret introduktionsprogram, der giver dig et solidt kendskab til vores speciale. 
Arbejdsopgaverne er varierede, og du får rig mulighed for at dykke ned i mange facetter af sygeplejen – med særligt fokus på respiratorisk pleje og behandling. 

Vi lægger stor vægt på både faglig og personlig udvikling. Derfor tilbyder vi et arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et engageret og velfungerende team, med gode kollegaer og stærkt sammenhold. Der er en høj grad af faglighed, men også med plads til humor og hygge i hverdagen.   

Vores sygepleje tager afsæt i Fundamentals of Care, hvor vi arbejder helhedsorienteret og med fokus på familiesygepleje. Du bliver en del af en afdeling, hvor omsorg, faglighed og det samlede patientforløb altid er i centrum. 

Vores primære arbejdsopgaver er: 

  • Diagnostik, opstart og kontrol af respiratorisk behandling f.eks. CPAP- og NIV-behandling
  • Behandling og pleje af patienter i alle alderskategorier (fra 0 til 100 år)
  • Oplæring og undervisning af patienter og respiratoriske hjælperhold i respiratorbehandling, så de kan varetage den respiratoriske pleje og behandling i hjemmet.  

Vi kan tilbyde dig: 

  • Grundig introduktion ud fra RCØs ”Introduktions- og kompetenceudvikling” kompendie, som er samlet i ”MyMedCards”.  
  • At vi har plads og rum til at tage oplæringen i dit tempo.  
  • Individuel kompetenceudvikling samt relevante kurser og efteruddannelser. 
  • Faglig sparring og refleksion over egen sygeplejepraksis og etiske dilemmaer. 
  • Tid til patienterne. 
  • Stor mulighed for indflydelse på egen vagtplan.  

Vi søger dig, som synes det er spændende at arbejde med patienter i alle aldre, og som har lyst til at tilegne sig ny viden og være en dynamisk medspiller i udviklingen af sygeplejen på vores afdeling. Du skal have lyst til at lære fra dig – primært i forhold til de mange respiratoriske hjælpere, vi uddanner på daglig basis.   

Lyder det attraktivt - og er du en sygeplejerske, der brænder for at formidle og dele viden, samt arbejde med Invasiv og Noninvasiv respiratorbehandling, så send os din ansøgning.  

Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår 

Ansættelse er pr. 1. november 2026 eller efter aftale.  

Hvis du vil besøge os og/eller har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:  

Oversygeplejerske Mejse Winnerskjold på tlf.: 21 15 92 03, assisterende oversygeplejerske Susanne på tlf.: 21 15 85 74. 

Du kan se mere om os BSR (Bedøvelse, Smerte og Respirationsstøtte) instagram & BSR (Bedøvelse, Smerte & Respirationsstøtte) Linkedin  

Finder du ovenstående spændende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest d. 20. september 2026. Samtaler vil blive afholdt løbende. 

Rigshospitalets hjemmeside: Scan QR-koden og læs mere om Rigshospitalets ”Ambition for sygepleje” 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Majken Heldarskard-Winnerskjold
    majken.heldarskard-winnerskjold@regionh.dk
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 15, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270530
  • Quick-nr.
    496416
  • Indrykningsdato
    09-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 15, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Majken Heldarskard-Winnerskjold
    majken.heldarskard-winnerskjold@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270530
  • Quick-nr.
    496416
  • Indrykningsdato
    09-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til Afsnit for Blødninger og Blodpropper i Hjernen på Herlev Hospital

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
29-08-2026

Ansøgningsfrist
23-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutteam Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
20-08-2026

Ansøgningsfrist
14-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lunger, latter og livsvigtig sygepleje

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
03-09-2026

Ansøgningsfrist
27-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Nyresygdomme, Klinik 1 – dagklinik og ambulatorium

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
24-08-2026

Ansøgningsfrist
15-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykiatrisk sygeplejerske søges til ambulant team i Helsingør

Nordsjællands Hospital  |  Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Sygeplejerske

Opslået
27-08-2026

Ansøgningsfrist
15-09-2026