Region Hovedstaden
Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Er du vores nye assisterende afsnitsleder – og vil du være med til at udvikle mennesker, faglighed og fremtidens psykiatri?
På åbent døgn afsnit 2712 på Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingør søger vi en assisterende afsnitsleder, der har lyst til at være en synlig assisterende leder, sygeplejerske eller social og sundhedsassistent tæt på klinikken.
Vi søger dig, der ønsker at kombinere opgaverne med pleje og behandling for vores patienter og samtidig motiveres af at udvikle mennesker, skabe retning i hverdagen og bidrage til et arbejdsmiljø, hvor faglighed, tillid og samarbejde går hånd i hånd.
Vi leder sammen
Vi ønsker en ledelseskultur præget af tillid, ærlighed og fælles ansvar. Som ledelsesteam ønsker vi at være synlige, tilgængelige og nysgerrige. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår i dialog med medarbejderne, og at ledelse handler om at skabe rammer for, at mennesker kan lykkes.
Om afsnit 2712
Afsnit 2712 er et åbent almenpsykiatrisk døgnafsnit på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Helsingør. Vi modtager voksne patienter med blandede psykiatriske problemstillinger fra hele Nordsjælland.
Vi arbejder recoveryorienteret med udgangspunkt i patientens ønsker, håb og ressourcer. Vores behandling bygger derudover på Safewards, The Tidal Model, resonans, kognitive og miljøterapeutiske principper samt et stærkt tværfagligt samarbejde.
Vi er et afsnit i udvikling, hvor faglig nysgerrighed, kvalitetsarbejde og nye perspektiver er en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder blandt andet med Bedre Behandling Under Indlæggelse (BBUI) og udvikling af vores indsats til patienter med dobbeltdiagnoser.
Samtidig prioriterer vi et arbejdsmiljø præget af ordentlighed, god tone, med humor, refleksion og hjælpsomhed
Din rolle som assisterende afsnitsleder
Du bliver oversygeplejerskens nærmeste samarbejdspartner og en central del af ledelsen i afsnittet.
Du får en vigtig rolle i at skabe sammenhæng mellem drift, udvikling, faglig kvalitet og medarbejdernes trivsel.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- understøtte den daglige drift og koordinering
- være en synlig og nærværende i hverdagen
- bidrage til høj sygeplejefaglig kvalitet og gode patientforløb
- understøtte arbejdsmiljø, trivsel og medarbejdernes udvikling
- deltage i rekruttering, onboarding og tilknytning af medarbejdere
- bidrage til arbejdstilrettelæggelse og vagtplanlægning
- drive og understøtte kvalitets- og forbedringsarbejde
- indgå aktivt i klinisk praksis
- fungere som stedfortræder for oversygeplejersken.
En leder tæt på klinikken
Hos os hænger ledelse og klinisk praksis tæt sammen.
Som assisterende afsnitsleder bliver du både leder og en del af den daglige kliniske hverdag Stillingen indebærer, at du fortsat indgår i den daglige drift og varetager vagter som del af afsnittet samlede opgaveløsning.
Det er netop gennem nærværet i klinikken, at du får indblik i medarbejdernes hverdag, kan understøtte den faglige udvikling og være en troværdig sparringspartner for dine kolleger. Vi søger derfor en kollega, som brænder for psykiatrisk sygepleje og ser relationen til patienterne som en vigtig del af sin faglige identitet.
Den konkrete tilrettelæggelse aftales i dialog med oversygeplejersken med blik for både ledelsesopgaven, afsnittets behov og dine ønsker forslag til arbejdsopgaver.
Faglig udvikling starter med trygge mennesker
Høj kvalitet i psykiatrisk sygepleje kræver, at vi hele tiden udvikler vores faglighed.
Samtidig ved vi også at læring ikke skabes gennem undervisning alene, men også, opstår i hverdagen gennem refleksion, feedback, nysgerrighed og tillidsfulde relationer.
Derfor bliver en vigtig del af din opgave, sammen med vores kliniske sygeplejerskespecialist at skabe gode rammer for medarbejdernes udvikling.
Du får en central rolle i at onboarde både nyuddannede og nyansatte medarbejdere, så de oplever sig fagligt trygge og bliver en del af fællesskabet fra første dag.
Vi søger en kollega, der ser potentialet i mennesker og motiveres af at følge medarbejdere i deres faglige udvikling.
Drift og trivsel hænger sammen – Vagtplanen
Vi bestræber os på at din arbejdsplan balancerer bedst muligt mellem dine ønsker og afsnittets behov.
Der er mulighed for at arbejde hver. 2 eller 3 weekend, vi har ønskebog og alle har en grundplan på 12 uger.
Vi ønsker en assisterende afsnitsleder, der ser arbejdstilrettelæggelse som en vigtig ledelsesopgave og bidrager til løsninger, hvor både drift, kvalitet og medarbejdernes trivsel tilgodeses og som er loyal overfor vores fælles organisation.
Vi forestiller os, at:
Du er autoriseret sygeplejerske eller social og sundhedsassistent med flere års psykiatrisk erfaring og har lyst til at bringe din faglighed aktivt i spil i ledelsesopgaven.
Måske har du allerede ledererfaring. Måske er du klar til dit første lederjob. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig i faget såvel som i ledelsesopgaven.
Vi forestiller os desuden, at du:
- har en stærk psykiatrifaglig ballast og brænder for arbejdet med patienter
- ønsker at bruge din kliniske erfaring aktivt i udviklingen af praksis
- arbejder struktureret og bevarer overblikket i en kompleks hverdag
- kommunikerer tydeligt og skaber tillid gennem nærvær og handling
- motiveres af at udvikle mennesker og stærke faglige fællesskaber
- trives med både drift, klinik og udvikling
- er nysgerrig, samarbejdende og løsningsorienteret
- bidrager med energi, humor og ordentlighed.
Vi tilbyder
Hos os får du en kombineret sygeplejerske og assisterende lederstilling med stor indflydelse og mulighed for at præge både hverdagen og den langsigtede udvikling af afsnittet.
Du bliver en del af en engageret ledelse- og medarbejdergruppe med høj faglighed, stærkt fællesskab og med et ønske om fortsat faglig udvikling.
Vi tilbyder tæt sparring, mulighed for lederudvikling og en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed, refleksion og menneskelighed.
En hilsen fra din kommende leder
"Jeg tror på, at de stærkeste ledelsesteams består af mennesker med forskellige styrker.
Min egen baggrund er præget af mange års arbejde med læring, kompetenceudvikling og ledelse, og den tilgang har jeg taget med ind i psykiatrien.
Derfor søger jeg en lederkollega med en solid psykiatrifaglig ballast, som har lyst til at bringe sin erfaring aktivt i spil, så vi i fællesskab med afsnittets medarbejdere og vores kliniske sygepleje specialist skaber retning i vores hverdag med patientbehandlingen.
Jeg tror på, at vi lykkes bedst, når vi leder sammen – med tillid, ærlighed og fælles ansvar. Når vi kombinerer vores forskellige kompetencer, skaber vi et stærkere team, der kan udvikle både mennesker, faglighed og vores afsnit."
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling med start den 1. december 2026 eller efter aftale.
Hvis du er sygeplejerske, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Hvis du er social- og sundhedsassistent, ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsterne.
Der vil være weekendvagter efter aftale.
Spørgsmål og ansøgning
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Mette Bak Kryhlmann, tlf. 21 66 70 32 eller klinisk sygeplejespecialist Maria Rødsjer Larsen 38643440. Du er også velkommen til at komme forbi efter aftale til en uformel rundvisning.
Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest 28. september 2026.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 7. oktober 2026.
Der indhentes reference fra to forskellige arbejdsgivere.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital & Psykiatrisk Center Nordsjælland -
Kontaktperson
Mette Bak Kryhlmann
Mette.Bak.Kryhlmann.01@Regionh.dk - Adresse
Esrumvej 143, 3000 Helsingør - Stillingstyper
Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270527 - Quick-nr.
496419 - Indrykningsdato
09-09-2026 -
Ansøgningsfrist
28-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital & Psykiatrisk Center Nordsjælland - Adresse
Esrumvej 143, 3000 Helsingør -
Kontaktperson
Mette Bak Kryhlmann
Mette.Bak.Kryhlmann.01@Regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270527 - Quick-nr.
496419 - Indrykningsdato
09-09-2026 -
Ansøgningsfrist
28-09-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Bliv vores nye medicinske ambulante sygeplejerske til klinik 2123 på Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
03-09-2026Ansøgningsfrist
21-09-2026 -
Sygeplejerske til åbent afsnit i Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
02-09-2026Ansøgningsfrist
30-09-2026 -
Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutteam i Ballerup – Vil du gøre en forskel, når det gælder?
Herlev og Gentofte hospital | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
18-08-2026Ansøgningsfrist
28-09-2026 -
Sygeplejersker til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
04-09-2026Ansøgningsfrist
21-09-2026 -
Vil du arbejde i et team, der behandler patienter med en ikke-psykotisk sindslidelse? Så har vi stillingen til dig som sygeplejerske på Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
24-08-2026Ansøgningsfrist
18-09-2026