Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Oversygeplejerske Neonatal, Sygehus Lillebælt Kolding

Vores oversygeplejerske har fået nyt job som chefsygeplejerske, og du har fra 1. december 2026 eller efter aftale nu chancen for at blive oversygeplejerske på vores nybyggede, familievenlige Neonatalafsnit.

 

Om afdelingen:

Neonatalafsnittet er en del af Børne- og Ungeafdelingen på Kolding Sygehus. Vi har regionsfunktion i neonatologi og har 19 enestuer med plads til forældre og søskende.

Neonatalafsnittet varetager behandling af præmature børn fra gestationsuge 28 og syge nyfødte op til fire uger efter fødslen.

Vi har ca. 700 årlige indlæggelser, hvilket svarer til ca. 5.000 sengedøgn.

På Sygehus Lillebælt er det vores overordnede vision at sætte Patienten først, og på Børne- og Ungeafdelingen ser vi vores kerneopgave som ”Vi lykkes, når børn og unge med sygdom oplever, at vores sundhedsfaglige indsats bidrager til, at de får det bedst mulige liv. Det forudsætter: høj faglighed, tværfaglighed, en børne- og ungevenlig tilgang, samt et godt uddannelses-, arbejds- og forskningsmiljø.”

Vi arbejder derudover ud fra visionen om Familien sammen, og har derfor siden indflytningen august 2025 i det nybyggede neonatalafsnit arbejdet tæt sammen med sygeplejerskerne på barselsafsnittet om plejen af både børn og mødre, som nu er indlagt sammen. Det er fortsat neonatalsygeplejersker, der varetager plejen af de syge børn, og barselssygeplejersker, der varetager plejen af mødre.

Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt, ikke mindst samarbejdet med vores psykolog og socialrådgiver.

Børne- og Ungeafdelingen består ud over neonatalafsnit af et alment sengeafsnit, dagafsnit, modtagelse og et ambulatorie. Vi dækker det pædiatriske speciale bredt og har omkring 6.000 akutte kontakter årligt. Ambulatoriet er opdelt i specialambulatorier og har ca. 16.000 kontakter årligt. Sengeafsnittet har 25 senge og ca. 2.500 indlæggelser årligt.

Vi har en stærk kultur og arbejder målrettet med patient- og familieinddragelse.

 

Din profil:

Du arbejder værdibaseret og viser vejen i forhold til at leve op til vores værdi om Patienten først og vision om Familien sammen.

Du må meget gerne have ledererfaring og erfaring inden for pædiatri, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst og kompetencer til at lede et kompetent personale på et specialiseret afsnit, og at du selv er nysgerrig efter at lære specialet at kende.

Du har relevant lederuddannelse eller lyst til at uddanne dig inden for ledelse.

Du anser det for vigtigt at arbejde tæt sammen med den ledende overlæge i afsnitsledelsen.

Du har lyst og evne til at lede en personalegruppe i et afsnit med en flad ledelsesstruktur, hvor mange medarbejdere har ansvar for forskellige funktioner, som for eksempel koordinatorer, klinisk sygeplejespecialist, specialeansvarlige, introduktionssygeplejerske, uddannelsesansvarlig, ammerådgivere, Amir, hygiejneansvarlig med flere.

Du er god til at inddrage dine medarbejdere i beslutninger i forhold til sygeplejen og organisering af arbejdet. Samtidig kan du selv håndtere dilemmaer og træffe de nødvendige beslutninger.

Du prioriterer faglig ledelse og går naturligt foran i udvikling af sygeplejen og er med til at skabe rammerne, så der gives gode muligheder for udvikling. Hvis du ikke allerede kender til Excellent Sygepleje, som er den teoretiske referenceramme for sygeplejen på Sygehus Lillebælt, er du nysgerrig og villig til at sætte dig ind i den.

Du anser god kommunikation og åbenhed som helt afgørende.

 

Vi tilbyder:

En veldrevet afdeling med et erfarent, engageret og kompetent personale såvel sygeplejemæssigt som lægemæssigt. Vi har nemt ved at rekruttere sygeplejersker og har en god sammensætning af erfarne og nyere sygeplejersker.

En afdeling, hvor tværfaglighed og teamsamarbejde vægtes højt, og hvor oversygeplejersken og den ledende overlæge arbejder tæt sammen om ledelsen af neonatalafsnittet.

Du bliver en del af et velfungerende ledelsesteam på Børne- og Ungeafdelingen bestående af afdelingsledelsen, de øvrige oversygeplejersker, sekretariatslederen, ledende overlæger og overlægerne.

En afdeling, der prioriterer udvikling, uddannelse og forskning højt, og som har en velfungerende forskningsenhed. En del af forskningen udgår fra neonatalafsnittet, og der er blandt andet lavet ph.d. om ”Den farvenlige neonatalafdeling”.

Uddannelse i ledelse, hvis du ikke allerede har det.

 

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Marianne Toft Madsen via
e-mail: marianne.toft.madsen@rsyd.dk eller på telefon 61688810.

Du kan også læse mere om Børne- og Ungeafdelingen og Kolding Sygehus på Sygehus Lillebælts hjemmeside.


Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet, ledere og chefer - overenskomst 32.26 og 32.45 - løn pr. 1.4.2026. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.  

Ansøgning

Send din ansøgning via linket senest den 30.september.
Vi forventer at gennemføre samtaler den 7.oktober.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Marianne Toft Madsen
    marianne.toft.madsen@rsyd.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    237063
  • Quick-nr.
    496524
  • Indrykningsdato
    11-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Marianne Toft Madsen
    marianne.toft.madsen@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    237063
  • Quick-nr.
    496524
  • Indrykningsdato
    11-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Hæmatologisk ambulatorium X4 og Hæmatologisk Modtagelse X3 søger oversygeplejerske

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  Kløvervænget 6, 5000 Odense C
Ledende sygeplejerske

Opslået
02-09-2026

Ansøgningsfrist
17-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske søges til Bedøvelse og Intensiv, Planlagt Kirurgi Esbjerg, Esbjerg Grindsted Sygehus

Esbjerg og Grindsted Sygehus  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Ledende sygeplejerske

Opslået
09-09-2026

Ansøgningsfrist
23-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vi søger dygtige sygeplejefaglige ledere til Akutteamet Haderslev, Aabenraa og Tønder

Sygehus Sønderjylland  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Ledende sygeplejerske

Opslået
08-09-2026

Ansøgningsfrist
21-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske til Hæmodialysen, Esbjerg Grindsted Sygehus

Esbjerg og Grindsted Sygehus  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Ledende sygeplejerske

Opslået
02-09-2026

Ansøgningsfrist
17-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske til Operationsafsnittet, Organ og Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus  |  Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Ledende sygeplejerske

Opslået
02-09-2026

Ansøgningsfrist
22-09-2026