Region Hovedstaden
Ledreborg Alle 34, 2820 Gentofte
Ph.d.-studerende til 3-årigt klinisk forskningsprojekt om infektioner i barndommen ved COPSAC, Gentofte Hospital
COPSAC (Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood/Dansk BørneAstma Center) søger en ph.d.-studerende til et klinisk projekt omhandlende infektioner i barndommen. Det overordnede formål med projektet er at forstå, hvorfor nogle børn bliver mere syge af infektioner end deres jævnaldrende. Man ved at infektioner tidligt i livet disponerer til senere sygdomsrisiko og er samtidig en hyppig årsag til indlæggelse, derfor vil vi gerne blive klogere på området, så vi kan blive bedre til at forebygge.
Som ph.d.-studerende vil du skulle dykke ned i, hvordan tidlige livsstils- og miljøfaktorer allerede i løbet af graviditeten og i den tidlige barndom er afgørende for infektionstilbøjeligheden op igennem barndommen. Herudover vil du blive introduceret til arbejdet med forskellige forklarende datalag som f.eks. metabolomics og proteomics for at forstå de underliggende mekanismer der er i spil. Studierne vil tage udgangspunkt i data fra den bredt anerkendte danske mor-barn kohorte COPSAC2010 med mulighed for replikation i internationale kohorter, samt mulighed for udlandsophold hos samarbejdspartnere, hvis interesse for dette.
Vi er en klinisk forskningsenhed på Gentofte Hospital med 60 dybt engagerede og ambitiøse medarbejdere, herunder en stor gruppe ph.d.-studerende og postdocs, mange læger, med et stort klinisk team og en administrativ samt statistisk support. Vi brænder for vores arbejde og er stolte over vores resultater og det uhøjtidelige, inspirerende og dynamiske miljø vi sammen skaber hver eneste dag. Forskergruppen har international bevågenhed og området nyder stor offentlig interesse. Projektet er finansieret af en større EU-bevilling til læge og forskningslektor (Associate Professor) Nicklas Brustad, som er hovedvejleder for projektet.
Som forsker hos COPSAC vil du:
- Blive en del af en velfungerende, uhøjtidelig og inspirerende arbejdsplads
- Få tæt supervision i alle aspekter af dit projekt
- Indgå i det kliniske arbejde med undersøgelser af forsøgsdeltagere
- Tage aktiv del i vores engagerede forskningsgruppe
- Indgå i et højt kvalificeret team af postdocs, andre ph.d.-studerende og forskningsassistenter
- Få omfattende støtte af et ”maskinrum” med datamanagers, statistikere, IT-support, økonomi og andet
Vi forventer, at du
- Har færdiggjort KBU, hvis du er læge og dermed vil indgå i det kliniske team bestående af læger og sygeplejersker.
- Har en relevant sundhedsfaglig kandidatgrad, hvis du ikke er uddannet læge.
- Er fleksibel og indstillet på at yde en indsats udover det sædvanlige.
- Er motiveret for at lære nye kompetencer herunder statistik, artikelskrivning og publicering.
Ansættelsesvilkår
Fuldtidsstilling af 3-årig varighed til besættelse 1. november 2026. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst og RegionH´s retningslinjer.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte hovedvejleder Nicklas Brustad mail: nicklas.brustad@dbac.dk eller personaleansvarlig Nilo Vahman på telefon 38673636, mail: nilo.vahman@dbac.dk.
Se mere om COPSAC på www.copsac.com
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital -
Kontaktperson
Nilo Vahman
nilo.vahman@regionh.dk - Adresse
Ledreborg Alle 34, 2820 Gentofte - Stillingstype
Forsker - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
270485 - Quick-nr.
496677 - Indrykningsdato
15-09-2026 -
Ansøgningsfrist
30-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital - Adresse
Ledreborg Alle 34, 2820 Gentofte -
Kontaktperson
Nilo Vahman
nilo.vahman@regionh.dk - Stillingstype
Forsker - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
270485 - Quick-nr.
496677 - Indrykningsdato
15-09-2026 -
Ansøgningsfrist
30-09-2026