Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 30, 2400 København

Sygeplejerske søges til et 1-årigt barselsvikariat på Ambulatorium for småbørn B192, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Om Ambulatorium for småbørn B192
Vi undersøger og behandler børn i alderen 4-8 år med et bredt spektrum af børnepsykiatriske vanskeligheder, herunder autismespektrumforstyrrelser, ADHD, angsttilstande, OCD, depression, belastningsreaktioner, Tourettes syndrom, psykose samt søvnvanskeligheder.

Desuden varetager vi behandlingsopgaver i form af psykoedukation, forældrevejledning, psykoterapi og medicinsk behandling.

Vi har både almene og specialiserede funktioner og arbejder tværfagligt sammen.

Medarbejdergruppen består af psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgiver, fysioterapeut og sekretærer.
 

Dine opgaver bliver indenfor

  • Børnepsykiatrisk udredning af børn (herunder observationer i institutioner og skoler og interview med pædagoger/lærere), i et tæt samarbejde med forældrene.
  • Behandling i form af psykoedukation, forældrevejledning samt søvnforløb.
  • I samarbejde med ambulatoriets læger varetage medicinsk behandling.
  • Vejledning af studerende.

 

Vi tilbyder

  • Mulighed for at gå i dybden med din interesse for småbørnsområdet og få en solid faglig indsigt i småbørnspsykiatrien.
  • Et afsnit med engagerede og dygtige kollegaer.
  • Et afsnit med et velfungerende tværfagligt samarbejde og et arbejdsmiljø præget af åbenhed og tillid.
  • Et afsnit med fokus på faglighed samt med undervisning og supervision.

Centrets medarbejdere og ledere arbejder på at udvikle en fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier.
 

Vi forventer

  • At du er autoriseret sygeplejerske
  • Gerne erfaring med udredning og behandling af børn, gerne fra børne- og ungdomspsykiatri.
  • Du har interesse for småbørnsområdet og har interesse for, hvordan udviklingsforstyrrelser og anden psykopatologi fremtræder i denne aldersgruppe.
  • Du har fagligt engagement og gode samarbejdsevner.

 
Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en 1-årig tidsbegrænset stilling i et barselsvikariat, og vi ønsker at du starter d. 1. november 2026.

Du ansættes i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne på hverdage. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.
 

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lene Rasmussen (lene.rasmussen.07@regionh.dk), telefon 3864 1096.

 

Ansøgningsproces 
Synes du, at overstående lyder interessant, så er vi meget interesserede i at høre fra dig.

Send din motiverede ansøgning, CV og uddannelses- og autorisationsbevis via linket her på siden, senest den 29. september 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 5. oktober 2026.
 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Lene Rasmussen
    lene.rasmussen.07@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270632
  • Quick-nr.
    496678
  • Indrykningsdato
    15-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
  • Kontaktperson
    Lene Rasmussen
    lene.rasmussen.07@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270632
  • Quick-nr.
    496678
  • Indrykningsdato
    15-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Socialpædagog og sygeplejerske søges til barselsvikariat på åbent psykiatrisk døgnafsnit for unge B206, på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordstjernevej 12, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
04-09-2026

Ansøgningsfrist
18-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Team E på Psykiatrisk Center København søger en sygeplejerske eller erfaren social- og sundhedsassistent til en fast stilling i psykoseteam

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Lygten 37, 2400 København nv
Sygeplejerske

Opslået
11-09-2026

Ansøgningsfrist
04-10-2026