Region Sjælland
Havnevej 7, st., 4000 Roskilde
Unik mulighed for at blive en del af Distriktspsykiatrien for ældre i Roskilde – er du den sygeplejerske vi mangler?
Vores distriktspsykiatriske ældreambulatorie i Roskilde står i et generationsskifte, hvor gode erfarne kræfter takker af, imens nye skal tage stafetten videre. Vi søger derfor nu en ny kollega til vores FACT Ældreteam som ellers sjældent har udbudte stillinger. Derfor har du nu mulighed for at blive en del af en enhed med fokus på høj faglighed og god patientpleje.
Din nye arbejdsplads
Distriktspsykiatrien for ældre er en del af Psykiatrien Øst i Region Sjælland, og er beliggende i flotte omgivelser i Roskilde, Havnevej 7. Vores team består af 12 ansatte med forskellige faglige baggrunde som fx læger, sygeplejersker, sekretærer og psykolog. Ydermere bidrager vi også til uddannelse af sygeplejersker, læger og psykologer.
Hos os bliver du en del af det tværfaglige samspil omkring patienten og de pårørende. Vores patientgruppe kan være komplekse og vi har derfor tæt samarbejde med almenpsykiatrien, kommuner, somatikken, plejecentre etc. Vi behandler patienter over 70 år med psykiske lidelser, eller alle med demens og samtidig psykiatriske udfordringer uanset alder. Vores fokus er at skabe stabile og sammenhængende forløb i tæt samarbejde med patienten og dennes omgivelser.
Hos Distriktspsykiatrien for ældre får du indflydelse på dine arbejdsopgaver, og et bredt arbejdsområde med mange udviklingsmuligheder. Vi arbejder ud fra F-ACT modellen som resten af Regionens ambulante psykiatri, hvorfor vores behandlingstilbud er evidensbaseret og individuelt tilpasset den enkelte patients behov.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos os bliver du en del af en engageret og fagligt stærk personalegruppe med højt til loftet, og som behandler patienter med stor diversitet i såvel svære psykiatriske diagnoser samt sociale problemstillinger.
- Grundig introduktion til arbejdsopgaver igennem sidemandsoplæring og onboarding.
- Spændende og kombineret selvstændig og tværfagligt arbejdsområde.
- Muligheden for at variere mellem opsøgende funktion og ambulante samtaler i FACT for at sikre de bedst mulige patientforløb.
- Indflydelse og fleksibilitet på din hverdag inden for ambulatoriets generelle åbningstid.
- Mulighed for selvstændige ansvarsområder efter interesse, fx forskellige netværker, dobbeltdiagnosebehandling eller andre spændene områder.
- Gode muligheder for faglig udvikling, sparring og tværfaglige konferencer/supervision.
- Biler til hjemmebesøg, om end der kan være dage hvor egen bil er nødvendigt.
Hvad forventer vi af dig?
Selvom vi med FACT i højere grad deler patienterne og de komplicerede forløb, er der fortsat en høj grad af selvstændigt virke i distriktspsykiatrien. Vi forventer derfor at du:
- Kan arbejde selvstændigt med en kompliceret patientgruppe med både somatiske og psykiatriske sygdomme. Herunder selvstændigt planlægge og strukturere dit arbejde.
- Har psykiatrisk erfaring, gerne med interesse og viden om ældrepsykiatri og sygdomme opstået i alderdommen. Gerne med erfaring fra distrikt/ambulant behandling.
- Besidder gode samarbejdsevner, og er motiveret for aktivt at udvikle behandlingen og afsnittets læringsmiljø, samt bidrage til det gode og trygge arbejdsmiljø.
- Forstår betydningen af aktivt at medinddrage patienten, de pårørende og øvrige relevante samarbejdspartnere i behandlingen
- Er indehaver af kørekort til personbil.
- Har erfaring med at arbejde og dokumentere i Sundhedsplatformen, eller indstillet på at opnå kompetencen.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og med opstart 1. december eller snarest muligt. Du vil blive aflønnet efter DSR gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest ved alle nyansættelser ligesom vi ved eventuel ansættelse vil bede om reference fra leder på tidligere arbejdsplads.
Søg jobbet
Lyder ovenstående interessant, så hører vi gerne fra dig både med ansøgning eller evt. en forudgående kaffeaftale, hvor du kan høre mere.
Ansøgningsfrist 16. oktober.
Samtaler forventes at finde sted i uge 43, formentlig 21 oktober.
Har du lyst til at tale med den daglige ledelse, er du ligeledes velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Asbjørn Arbøll Andersen på tlf. 93568536 – mail: asand@regionsjaelland.dk
Du bliver en del af Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien Øst:
Distriktspsykiatrien i Roskilde arbejder ud fra F-ACT (Flexible Assertive Community Treatment) modellen og består af 4 FACT teams (ca. 65 medarbejdere) som tilbyder ambulant udredning og behandling af borgere med psykiske lidelser. Denne stilling er til Ældreteamet, målrettet borgere over 70, som dækker hele Psykiatrien Øst fra Faxe kommune og helt op til Lejre. Ud over FACT Ældre ligger der på matriklen også FACT City som dækker Roskilde kommune, samt FACT bipolar og FACT Bosted, som ligeledes dækker hele optageområdet.
Psykiatrien Øst er et Universitetssygehus. Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Personlighedsforstyrrelser, Debuterende psykoser (OPUS) og Recovery. Forskningen foregår i samarbejde med den Psykiatriske Forskningsenhed. Psykiatrien Øst har i alt fem sengeafsnit og Psykiatrisk Akut Modtagelse i Roskilde. Der findes distriktspsykiatri i Køge og Roskilde, distriktspsykiatri for ældre, psykiatrisk klinik der behandler ikke-psykotiske tilstande, og klinik for selvmordsforebyggelse. Der er regionsfunktioner for henholdsvis angst, ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelse, skizofreni og andre psykoser samt dobbeltdiagnoser.
Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Asbjørn Andersen
asand@regionsjaelland.dk
93568536 - Adresse
Havnevej 7, st., 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
055451 - Quick-nr.
496918 - Indrykningsdato
22-09-2026 -
Ansøgningsfrist
16-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien - Adresse
Havnevej 7, st., 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Asbjørn Andersen
asand@regionsjaelland.dk
93568536 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
055451 - Quick-nr.
496918 - Indrykningsdato
22-09-2026 -
Ansøgningsfrist
16-10-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til Lungemedicinsk Sengeafsnit, Næstved Sygehus, Medicinsk Afdeling, SUH Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
18-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026 -
Sygeplejerske til Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien i Slagelse
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
24-08-2026Ansøgningsfrist
25-10-2026 -
Sygeplejerske til fast stilling på ortopædkirurgisk afdeling i Holbæk
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
04-09-2026Ansøgningsfrist
11-10-2026 -
Sygeplejerske til Hjerte- og Karsygdomme på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. -Bliv en del af hjertet i fremtidens sundhedsvæsen
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
SygeplejerskeOpslået
07-09-2026Ansøgningsfrist
08-10-2026 -
Nyuddannet som erfaren social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til afsnit S3 i Vordingborg, Psykiatrien Syd
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
21-08-2026Ansøgningsfrist
27-09-2026