Region Nordjylland
Fayesgade 14, 9500 Hobro
Ledende oversygeplejerske til Sundheds- og Omsorgspladserne i Hobro, Mariagerfjord Kommune - Aalborg Universitetshospital
Vil du lede et vigtigt sundhedstilbud i dag og sætte dit præg på morgendagens løsning?
Her får du mulighed for at kombinere ledelse af medarbejdere, faglig kvalitet og drift med udviklingen af nye borgernære sundhedstilbud. Du bliver en del af en ny afdeling med store ambitioner om at skabe mere sammenhængende forløb for borgere med komplekse sundhedsbehov.
Vi søger en erfaren sygeplejefaglig leder, der kan skabe retning, følgeskab og resultater. En leder, der møder mennesker med respekt og ordentlighed, men som samtidig tør stille krav, træffe beslutninger og tage ansvar for både medarbejdere, kvalitet og drift, og som arbejder ud fra Regionens ITOP-værdier (Indflydelse-Tillid-Ordentlighed-Professionalisme).
Stillingen kræver en leder, der trives med ansvar og kan skabe resultater gennem både drift, relationer og udvikling.
Om stillingen
Som ledende oversygeplejerske får du det faglige, personalemæssige og driftsmæssige ansvar for Sundheds- og Omsorgspladserne i Mariagerfjord Kommune.
Tilbuddet består aktuelt af 16 pladser fordelt på to lokationer i Hobro. Ti pladser er placeret i tilknytning til Plejecenter Solgaven og seks pladser i tilknytning til Hobro Alderdomshjem.
Her modtages borgere fra sygehus eller eget hjem med behov for målrettede indsatser inden for pleje, behandling, rehabilitering eller tværfaglig afklaring. Tilbuddet bygger på høj faglighed, tværfagligt samarbejde og en rehabiliterende tilgang med fokus på at understøtte borgerens muligheder for at mestre eget liv bedst muligt.
Sygeplejen tager afsæt i Fundamentals of Care (FoC) som begrebsramme og arbejder målrettet med at integrere borgerens fysiske, psykiske og relationelle behov i pleje og behandling.
Du bliver en del af ledergruppen i Afdeling for Borgernær Sundhed og får en central rolle i at styrke tilbuddet og samarbejdet med Mariagerfjord Kommune, almen praksis og hospitalets øvrige afdelinger.
Du får samtidig ansvaret for medarbejdere, der hver dag løfter en kompleks og meningsfuld opgave med høj faglighed og stort engagement i borgernes forløb.
En vigtig ledelsesopgave bliver at skabe rammerne for et stærkt fagligt miljø, hvor høj faglighed, arbejdsglæde, fælles ansvar og samarbejde udvikles side om side.
I løbet af efteråret 2027 samles pladserne i fælles rammer på Hobro Sygehus. Derfor bliver en væsentlig del af ledelsesopgaven både at sikre høj kvalitet og stabil drift i den nuværende organisering og samtidig bidrage til planlægning, udvikling og etablering af den kommende fælles enhed.
Opgaven består blandt andet i at:
- styrke følgeskab og udvikle en kultur præget af høj faglighed, ansvarlighed og samarbejde
- udvikle og fastholde høj faglig kvalitet og patientsikkerhed
- sikre attraktive lærings- og udviklingsmiljøer for medarbejderne
- understøtte trivsel, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø
- sikre sammenhængende borgerforløb på tværs af sektorer
- skabe balance mellem kvalitet, aktivitet, arbejdsmiljø og ressourcer
- bidrage aktivt til etableringen af den kommende fælles enhed på Hobro Sygehus
- bidrage til den fortsatte udvikling af Sundheds- og Omsorgspladserne og Afdeling for Borgernær Sundhed
Vi søger en leder, der
- har autorisation som sygeplejerske og erfaring med ledelse
- motiveres af at skabe resultater gennem andre, og har erfaring med at sætte retning, skabe følgeskab og sikre, at beslutninger bliver omsat til handling
- formår at balancere hensynet til medarbejdere, kvalitet, drift og samarbejdspartnere, også når opgaven er kompleks, og interesserne er mange
- skaber tillid gennem nærvær, tydelighed og ordentlighed. Samtidig har du mod til at adressere problemer, træffe beslutninger og stå fast, når situationen kræver det
- ser værdi i samarbejde og involvering, men har også handlekraften til at sætte en retning og følge den til dørs
- kan skabe tryghed gennem tydelig ledelse, samle mennesker om fælles mål og tage ansvar for både de daglige resultater og den langsigtede udvikling
- har en lederuddannelse eller er indstillet på at gennemføre en lederuddannelse
Om Afdeling for Borgernær Sundhed
Afdeling for Borgernær Sundhed er en ny afdeling på Aalborg Universitetshospital med funktioner på tværs af syv kommuner i Sundhedsråd Limfjorden.
Vi arbejder for et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgere oplever trygge og koordinerede forløb på tværs af sektorer. I tæt samarbejde med kommuner, almen praksis og hospitalets øvrige afdelinger udvikler vi nye borgernære sundhedstilbud, som understøtter intentionerne i Sundhedsreformen om behandling tættere på borgernes hverdag.
Som leder bliver du en del af en afdeling, der fortsat er under udvikling, men som samtidig skal levere høj kvalitet hver eneste dag. Derfor søger vi ledere, der både kan udvikle og drifte, skabe relationer og resultater, og holde fokus på det, der er vigtigst: borgerne og patienterne.
Praktiske oplysninger
Ansættelse pr. 1. december 2026
Ansøgningsfrist: 14. oktober 2026
Ansættelsessamtaler afholdes: 20. oktober 2026
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område indgået med Dansk Sygeplejeråd.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Bente Fisker på telefon 25 46 33 72 eller mail b.fisker@rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Bente Fisker
b.fisker@rn.dk
25463372 - Adresse
Fayesgade 14, 9500 Hobro - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
144598 - Quick-nr.
497005 - Indrykningsdato
23-09-2026 -
Ansøgningsfrist
14-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Fayesgade 14, 9500 Hobro -
Kontaktperson
Bente Fisker
b.fisker@rn.dk
25463372 - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
144598 - Quick-nr.
497005 - Indrykningsdato
23-09-2026 -
Ansøgningsfrist
14-10-2026
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Ledende oversygeplejerske, Neuroenhed Nord, Brønderslev
Regionshospital Nordjylland | Nørregade 77, 9700 Brønderslev
Ledende sygeplejerskeOpslået
25-08-2026Ansøgningsfrist
06-10-2026 -
Ledende oversygeplejerske søges til Ortopædkirurgisk Afdeling, Hjørring - Aalborg Universitetshospital
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade, 9800 Hjørring
Ledende sygeplejerskeOpslået
11-09-2026Ansøgningsfrist
15-10-2026 -
Ledende oversygeplejerske til Sundheds- og Omsorgspladserne i Brovst, Jammerbugt Kommune - Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital | Egevej 8, 9460 Brovst
Ledende sygeplejerskeOpslået
23-09-2026Ansøgningsfrist
14-10-2026